Uenig i diagnose

Kan man gøre noget, hvis man ikke er enig i en diagnose, man får efter en udredning gennem psykiatrien? Det handler ikke om, at jeg ikke selv føler mig syg, men om, at psykolog og psykiater vakler mellem to forskellige diagnoser. Hvad de kommer frem til ved jeg ikke endnu, men jeg føler bare, at jeg langt bedre kan genkende mig selv i den ene af dem. Den anden føler jeg slet ikke giver mening. 

Man kan altid få en second opinion ved en anden læge og psykolog. 

Og det svære ved psykiatrien er at stille den rigtige diagnose da det er små forskelle i adfærden som gør at det er den ene eller anden diagnose. Det sker tit at der vakles imellem flere diagnoser sådan som du oplever, så du vente at se om se de ender med den diagnose som du mener det er

Umiddelbart vil jeg mene, at en psykiater har en bedre forudsætning for at stille en diagnose end en psykolog. Vedkommende er speciallæge i psykiatri og ved derfor en del om de psykiske sygdomme.

Men nu ved jeg jo ikke, om der er tale om en psykisk sygdom eller en personlighedsforstyrrelse.

Tommelise skriver:

Umiddelbart vil jeg mene, at en psykiater har en bedre forudsætning for at stille en diagnose end en psykolog. Vedkommende er speciallæge i psykiatri og ved derfor en del om de psykiske sygdomme.

Men nu ved jeg jo ikke, om der er tale om en psykisk sygdom eller en personlighedsforstyrrelse.

 

Der er tale om enten en personlighedsforstyrrelse eller asperger eller adhd. Jeg føler så selv mest det første. Altså man kan jo sagtens have en psykisk sygdom uden selv at være i stand til at se det, men jeg vil være ked af ikke at få den hjælp, jeg føler vil være bedst.

Mit forløb er nu sådan, at jeg har samtaler med en psykolog, der så skal fremlægge sine overvejelser om mig for en psykiater. 

Anonym skriver:

Der er tale om enten en personlighedsforstyrrelse eller asperger eller adhd. Jeg føler så selv mest det første. Altså man kan jo sagtens have en psykisk sygdom uden selv at være i stand til at se det, men jeg vil være ked af ikke at få den hjælp, jeg føler vil være bedst.

Mit forløb er nu sådan, at jeg har samtaler med en psykolog, der så skal fremlægge sine overvejelser om mig for en psykiater. 

Skal det forstås sådan, at psykologen mener, at du har en personlighedsforstyrrelse, og at psykiateren mener, at du har aspergers eller adhd ?

Det er vigtigt at få den rigtige hjælp, men du skal huske, at der intet skamfuldt er i at have en diagnose.

Tommelise skriver:

Skal det forstås sådan, at psykologen mener, at du har en personlighedsforstyrrelse, og at psykiateren mener, at du har aspergers eller adhd ?

Det er vigtigt at få den rigtige hjælp, men du skal huske, at der intet skamfuldt er i at have en diagnose.

 

Det er lidt forvirrende. Jeg er blevet sendt til udredning for autisme og adhd, men psykologen, der undersøger mig tænker, at det er mere relevant at sende mig til udredning for personlighedsforstyrrelser.

Forløbet er sådan, at jeg har samtaler med en psykolog, der så videre konfererer med en psykiater (og eventuelt flere kolleger) om sagen. Jeg går ud fra, at det er sådan, fordi det kun er læger, der kan/må stille en diagnose. 

En psykolog må slet ikke stille en diagnose,så med mindre du vil til en anden psykiater,'hænger' du på den første diagnose.

Mor_til_3_unger skriver:

En psykolog må slet ikke stille en diagnose,så med mindre du vil til en anden psykiater,'hænger' du på den første diagnose.

Jeg har slet ikke fået nogen diagnose endnu Jeg må vel bare vente og se. 

Ja så er der nok ikke så meget at gøre andet end at vente.

Jeg er nok lidt farvet at, at jeg havde en psykolog som "ikke mente, at jeg havde en depression" - det havde jeg så, og diagnosen blev stillet af en psykiater.

Og husk - man ER ikke sin diagnose. To af mine bonusdrenge har ADHD, men det er jo ikke det, der definerer dem.