Få nr. 3?

Hej

Nogle tænker måske luksusproblem, men jeg er lidt i tvivl om vi skal tage en nr. 3 herhjemme? Vi har i forvejen en på 8 og en på 5. 

Kunne I bare mærke at det var det I skulle, eller hvilke overvejelser havde I inden? Uanset om I valgte barn nr. 3 eller ikke? 

Jeg tænker nok meget  praktisk, det er sååååå nemt med de to store, og så er der forældretiden som der bare bliver mere og mere af Tænker at vi bliver kastet tilbage når vi får den lille - og vil vi det? Er det overhovedet noget problem? Åhh..hvordan ved man det??? 

Hvis min x og jeg ikke var gået fra hinanden, havde jeg kun ville have to børn. Men vi gik fra hinanden, jeh mødte min kæreste, og det føltes forkert og tomt ikke at skulle dele den oplevelse med hinanden!

For ellers synes jeg to er sådan et fint antal. Det er nemt at give dem alenetid, det er nemmere at tage ud og lave aktiviteter, hvor man kan dele sig op osv. Mange grunde. Men jeg er alligevel glad for, at min kæreste og jeg har en 3er på vej 

vi har ganske vist først lige fået nr. 2, men vi er helt sikre på at vi ikke skal have flere.

For det første så hader jeg at være gravid og min krop dur simpelthen ikke til det. Sygemeldt fra næsten start, smerter og sengeliggende. Hverken jeg eller min mand holder til endnu en graviditet hvor jeg blot ligger i sengen og han må gøre alt andet.

For det andet så syntes vi at to er et praktisk tal. Vi skal ikke tænke på pladsen i bilen og skal man på ferie er de fleste hoteller indrettet til 4 personer. Et barn ekstra vil sætte mange begrænsninger på det punkt. Vi elsker at rejse og vi stadig kunne det nu vi har børn. Og så er der pasningsmuligheder. Et barn er nemt at få passet, to kan lade sig gøre. Jeg kunne ikke forestille mig at bedsteforældrene her ville syntes det var fest at passe tre børn så ofte som vi har behov på grund af arbejde.

For det tredje så er det pladsen og økonomien. Lige nu bor vi i en to værelses lejlighed og er ved at spare op til hus. Jeg er ufaglært og får ikke et godt lønnet arbejde, og min mand har ikke ligefrem direktør løn. Altså bliver det ikke et kæmpe hus vi får råd til, og der bliver derfor ikke plads til en kæmpe børneflok.

og så ved jeg at jeg ikke magter at starte forfra igen med søvnløse nætter, vask af flasker, jalousi fra storesøster og en krop der bare ikke kan finde sig selv igen.

Vi har tre, men efter jeg havde født nr 2 skulle vi heller ikke have flere. Da den ældste så nærmede sig 3 år og nr 2 1,5år, kunne jeg mærke jeg ikke var færdig med børn. Vi var enige om at hvis vi skulle have flere var det inden vi var færdige med middagslur og bleer, så året efter kom nr 3. 

Det har været en udfordring da hun altid har sovet dårligt, vågner tusinde gang om natten, skriger og græder helt vildt. Det har været rigtigt hårdt for hele familien, men ingen vil undvære hende nu når hun er blevet 3 år og nemmere. 

Nu ved jeg jeg er færdig med at få børn, så for os var det en følelse af at vi ikke var klar til ikke at få flere børn. 

Held og lykke med beslutningen 

Anonym skriver:

Hej

Nogle tænker måske luksusproblem, men jeg er lidt i tvivl om vi skal tage en nr. 3 herhjemme? Vi har i forvejen en på 8 og en på 5. 

Kunne I bare mærke at det var det I skulle, eller hvilke overvejelser havde I inden? Uanset om I valgte barn nr. 3 eller ikke? 

Jeg tænker nok meget  praktisk, det er sååååå nemt med de to store, og så er der forældretiden som der bare bliver mere og mere af Tænker at vi bliver kastet tilbage når vi får den lille - og vil vi det? Er det overhovedet noget problem? Åhh..hvordan ved man det??? 

Vi har 3. 

Jeg ved ikke om det var det rigtige valg for os. Jeg har været nødt til at gå ned i tid, for at få enderne til at hænge sammen. 3 børn der hver især skal til noget i hverdagen. 3 børn der hver især gerne vil have alenetid.

Vores den 3 havde ydermere kolik og mellemørebetændelse da de var små, det satte os yderligere i en stress-situation da man bare ikke har den samme overskud til noget som helst når man har et skrigende spædbarn at rende rundt med. 

Det er først nu da den yngste er 4 at jeg synes, at vi endelig er ved at have en familie der hænger sammen, selvom tirsdag og torsdag er dage vi ikke ser hinanden da vi kører ungerne på skift til deres aktiviteter. Det er først nu vi endelig kan trække vejret hver aften. Jeg fortryder ikke den 3 men inden vi fik hende, havde jeg gerne villet have 4 børn, efter den 3 blev jeg steriliseret. 

Herhjemme blev jeg gravid i februar sådan riiimelif uplanlagt ( og ja, hvordan sker det? - men det gjorde det så!) mine to børn er 7 (bliver 8 til januar) og så har vi en på 4. Så næsten ligesom dine. Vi skal så have nummer tre her om 7 uger ca. 

Først var jeg vildt skræmt - (ok, det er jeg stadig!) men nu ser jeg så mange fordele i at de to er store. Den store glæder sig helt vildt! Og det gør hende på 4 sådan set også - men hun ved nok ikke helt hvad det indebære, som den store jo gør. 

Men jeg må sige, at som månederne går, så tror jeg det bliver fedt for dem alle, at være tre sæskende�� Vi var kun to ved mig, og jeg synes da det kunne ha været fedt med flere 'ligestillede'  og ja- jeg tænker da også nogen gange; hvordan blivee det med en lille igen? Op om natten, barnevogn osv osv. Men af erfaring så går det jo virkeligt hurtigt over!! De bliver lynhurtigt store. 

Så! Go for it / jo flere søskende jo bedre (har jeg hørt!) om 7 uger kan du jo spørge igen