GitteSander skriver:
Hej Gitte!
Jeg skriver til dig med desperation. Min kæreste og jeg igennem 11 1/2 år har det ikke godt. Sammen har vi 2 børn på snart 6 og 2 1/2 år. Vi har så mange problemer. Vi er meget forskellige. Han er enormt stædig og jeg har et meget lavt selvværd.
Han har så mange krav og forventninger til mig at jeg føler at jeg drukner. Han er utilfreds med rigtig mange ting der omhandler mig. Her er de punkter han er utilfreds med:
Jeg er barnlig og ikke særlig voksen
Jeg kan ikke selv tage beslutninger
Jeg gør ikke godt nok rent
Aftensmaden er jeg ikke altid god til
Jeg har ikke fået købt noget med hjem til når han kommer hjem fra arbejde selvom vi har aftalt at det er mig der handler
Jeg gør ikke nok ud af mig selv
Jeg prioriter min tid forkert og er ikke familiemenneske
Jeg lyver og holder ikke hvad jeg lover
Jeg er ikke ordensmenneske
Jeg tager ikke intiativ til noget
Vi har gang på gang på gang haft flere diskussioner om alle de ting han er utilfreds med og hver gang lover jeg at blive en bedre kæreste og blive bedre til overståede ting men hver gang bryder jeg hvad jeg lover.
Jeg tør ikke andet da han har været meget tæt på at forlade mig. Jeg gik fuldstændig i panik og kastede op af angst og sorg. Hold op hvor var jeg ulykkelig men han gav mig en chance mere hvor jeg virkelig tiggede og bad og lovede at jeg nok skulle få styr på hjemmet herhjemme velvidende om at jeg ikke kunne gøre alle de ting på en gang men jeg turde ikke sige andet af frygt for at han ville forlader mig oprigtigt. Jeg siger at jeg nok skal forbedre mig selvom jeg godt ved at jeg ikke kan men det er kun fordi jeg ikke vil miste ham og vores familie. Jeg har kun ham!! Jeg elsker ham utrolig højt. Han siger at jo mere jeg er som jeg er desto mere vred bliver han så jeg skal ændrer mig!! Han sagde også at han er ulykkelig. Men jeg vil virkelig ham og vores børn sammen!! Jeg kan ikke leve uden ham. Jeg kan godt se at den liste jeg skrev ned ikke ser for god ud men hvad skal jeg gøre for at opfylde hans ønsker?? Jeg er så ked af det hele.
Gittes svar
Kære fortvivlede,
Ja, der er ikke noget at sige til, at du er fortvivlet, for det er rimeligt heftigt, hvad du bliver kritiseret for af din kæreste, synes jeg.
Det er tydeligt at høre, at du har et meget lavt selvværd, og det lyder derudover også som om, at du er meget bange for at blive forladt - og måske også bange for ikke at være værd at elske?
Du har fuldstændigt ret i at det er ikke menneskeligt muligt at ændre alle de ting på een gang, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og derudover er det direkte psykisk nedbrydende hvis du går og hører på disse mange nedladende kommentarer, ikke mindst de udsagn der går direkte på din kerne, som at "Jo mere du er som jeg er, jo mere vred bliver jeg, så du skal ændre dig". Det lyder som udsagn der nogle gange bruges i voldelige forhold og for mig lyder det som om I har udviklet et direkte destruktivt forhold.
Det skal I have hjælp til at begynde at tage ansvar ind i, ikke mindst fordi I har to små børn, der deltager i dette. Din kæreste har brug for at lære at tage ansvar for sin egen vrede og lære at håndtere den bedre, uanset hvordan du er. Og du har brug for hjælp til at opbygge dit selvværd, se situationen klarere og mere objektivt, og til at få nogle flere nære relationer, til ikke at være så afhængig af ham, at du kaster op ved tanken om at han forlader dig.
Dette er en situation, du bør tage alvorligt, fordi du kan være på vej til direkte at blive psykisk nedbrudt, hvis dette fortsætter uændret. Opsøg psykolog eller psykoterapeut, egen læge, parterapi eller familiebehandling. Sandsynligvis vil individuel terapi eller gruppeterapi være noget af det, der først skal til for at hjælpe jer hver især, forestiller jeg mig, Dialog Mod Vold kunne måske også være en mulighed, prøv at Google dem.
Jeres magtbalance lyder til at være blevet helt forskubbet. Han er blevet til en krænker og du til et offer. Det er ikke nogen nem dynamik at sidde fast i, og I har brug for professionel hjælp til genvinde balancen. Så jeg vil anbefale dig, dårligt selvværd eller ej, at hoppe ud af rollen med at love at ændre alle disse ting på een gang for at holde på ham, og i stedet opsøge noget hjælp til at lave faktiske forandringer i din adfærd skridt for skridt, i en retning som er mere sund og givende, end dette.
Mange hilsener,
Gitte
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk
Et langt men godt ekspert svar. Min udgave er nok lidt kortere.
INTET menneske i et forhold er mindre værd end den anden, punktum !
Et forhold er en fælles opgave der skal løses sammen !
Undertrykkelse af andre er et dårligt redskab for at dække over egne fejl og mangler i et forhold.
At han vil forlade dig er kun et "billigt" kneb til at undgå at gøre noget ved sig egen tankegang ang. jeres forhold.
Jeg har på fornemmelsen at hans selvværd er meget lavere end dit er...
At du søger hjælp "ude i byen" (eksperthjælp) er et fantastisk modent og voksent tiltag som du kun kan være stolt af.
Hvad jeres forhold end går hen og bliver til på sigt, når I bruger eksperthjælp, det er svært at sige, men som det er nu.... så skal det ændres !!!
Konklusion - Ved at skrive efter råd har du bevidst dine værdier ved at 4 ud af 10 punkter nu er manet i jorden. Pkt. 1, 2, 7 & 10....
Pkt. 3 & 6 er kosmetiske faktorer.
Pkt. 4 & 5 kan løses i fællesskab.
Pkt. 8 hvis man ønsker at "please" sin partner og man ved det aldrig bliver til noget, ja så kan det betegnes som at lyve. Men det lyder bare ikke til at du siger det for at gøre ham glad eller undgå vold i hjemmet som eksperten også nævner.
Pkt. 9 ordensmenneske er et meget sløret begreb, fordi jeg ved hvor mine ting er, men andre kan nok ikke finde dem, så jeg er derfor ikke et ordensmenneske eller er jeg ?
Hvis min kæreste skulle "please" mig optimalt, så skulle hun være sig selv og undgå at overdrive sin iver i at gøre alt for mig hele tiden, fordi det er mangel på respekt for min selvstændighed.
Eks. Jeg kan selv lave mad. Bare ikke i verdensklasse, men det kan spises, (selv af børn som er nok så kritiske, til tider).
Jeg kan selv handle, fordi så tager jeg den post væk fra min kæreste som jo gør rent, henter/bringer børnene m.m. Selvom det har været en lang arbejdsdag og jeg er dødtræt, så handler og laver maden ikke sig selv, når man er single, vel ?
Så drop de fine fornemmelser og se jeres partnere som en ledsager der selv har valgt at være i et forhold med det tilbehør der en gang nu er !!!
Hvis man er rig kan man da godt ansætte hushovmester, kok, barnepige osv. men ellers må man selv, i fællesskab med sin partner, varetage diverse opgaver !
