Fars dreng

Hmm... sagen er den vores eneste barn en dreng er fars dreng 

det er jeg taknemlig for at min mand er sådan en gode far 

problemet er bare jeg overhovedet ikke duer  

alt er far far far!!! Og når vi er alene hjemme føler jeg mig engang imellem som en barnepige der bare så passe vores søn til far kommer hjem

det gøre faktisk rigtigt ondt  

hvad kan jeg gøre så det bliver bedre? 

Du læner dig tilbage og glæder dig over at din søn er glad for sin far. Og så kan du glæde dig til, at det vender igen på et tidspunkt. For det gør det næsten altid.

Uh sådan nogle perioder har vi også. Lige pt. Er det dog sønnen der er mors dreng og pigen der er fars. Men det skifter ca. Hvert halve år. 

Sidste år arbejde jeg rigtig meget så der var det kun far der duede. Nu går jeg hjemme på barsel så nu er det mere mig. 

Nyd at faderen overhovedet dur og så skal det nok blive mors dreng en periode også ❤️��

Men det gør ondt når man får at vide man er dum og det kun er den anden der duer. 

Jeg kender også en, hvor drengen virkelig var fars dreng. Han er nu 3,5 og nu er det efterhånden vendt, men det har taget ret lang tid. Hun sagde også, at det var skide hårdt, især fordi hun som mor også havde brug for bekræftelse fra barnet. Den får hun så nu. Jeg håber, det vender, så du også får lov til at mærke kærligheden. 

PS, så kan det også være virkelig hårdt at det kun er mor der duer...

BabyMama2016 skriver:

Hmm... sagen er den vores eneste barn en dreng er fars dreng 

det er jeg taknemlig for at min mand er sådan en gode far 

 

problemet er bare jeg overhovedet ikke duer  

 

alt er far far far!!! Og når vi er alene hjemme føler jeg mig engang imellem som en barnepige der bare så passe vores søn til far kommer hjem

 

det gøre faktisk rigtigt ondt  

 

hvad kan jeg gøre så det bliver bedre? 

Dine følelser omkring det er der ikke meget at gøre ved, som flere andre også skriver. Ud over at jeg håber, at du får lidt omsorg og bekræftelse fra manden

Hvis det også kommer til udtryk som at jeres søn bestemmer, hvem der skal gøre hvad med ham, når I begge er hjemme, så skal I stå sammen - som med al anden opdragelse - om, at det er de voksne, der bestemmer, hvem der putter, skærer maden ud, giver tøj på, osv. 

Herhjemme havde vi 2 far glade drenge, den ene "værre" end den anden - så fil far rejsearbejde og var væk i 2 mdr hvilket resulteret i at mor nu kan bruges ligeså meget som far og jeg nyder at have fået plads hos dem igen så det ikke kun var far. 

Det er sgu hårdt at blive valgt fra af dersom betyder allermest for en !!