Søsters tjener...

Hej, det er bliver måske langt, måske ikke, men skuffelsen ramte mig tidligere i dag, så nu søger jeg råd til hvordan skuffelsen ikke ødelægger mit forhold til min søster. Jeg er 25 og min søster er 20 og vi har altid haft et super forhold til hinanden. Jeg blev mor tidligere på året og hun var meget interesseret og spændt lige indtil baby kom til. Interessen er der bare ikke, hun hilser ikke engang på min datter når vi ses. Det kan jeg leve med, hun er ikke så gammel og det er okay hvis hun ikke er interesseret. Problemet er at jeg føler lidt at hun gerne vil bruge min datter til "pral", altså hun vil holde hende en sjældent gang blot for at kunne dele det med venner på Snapchat eller få et flot profilbillede. Jeg har ikke sagt noget til det, har bare tænkt, at sådan er det nok.

En anden ting er, at hun er blevet ekstremt egoistisk, beder man hende om hjælp, får man nej. Eks. Spørger man hende om hun vil hente noget for en, hvis man sidder inderst og ikke kan komme ud og hente det selv, får man at det kan man selv gøre. Hun er dog ikke bleg for at bede alle om At gøre alting for sig, og problemet er nok at alle gør det. Siger min kæreste nej, vimser gamle mormor ud og gør det for hende, og hun har ingen skrupler ved det. Fat cykler på arbejde så hun kan få bilen. I sidste uge bad hun mig køre for hende, en længere tur i sygehus-relateret sammenhæng og jeg bad hende om at det var sidste udvej da jeg synes det var synd for min datter at skulle ud på en så lang køretur for ingenting. Foreslog hende at tage bussen, men det var ikke interessant. For at hjælpe min far, der ellers skulle tage fri, giver jeg mig og kører hende mod at hun så sørger for at ordne alt med kørselspenge. Nu en uge efter har jeg spurgt flere gange om hun har ordnet det, men det har hun ikke. Når det ikke er hendes penge det drejer sig om, så er hun ligeglad. Nu skulle jeg så have hjælp til at få min datter passet i en time, jeg skal til lægen i et seriøst sammenhæng og må ikke have baby med pga. Laser. Jeg har ikke andre muligheder og spørger hende, hun arbejder som tilkaldevikar, bor hjemme og har ingen udgifter. Mangler desuden absolut ikke penge. Hun vil gerne hjælpe hvis hun ikke bliver kaldt på arbejde... hun er fri til at sige nej hvis de ringer og det gør de først på dagen. Hun kan desuden godt sige nej hvis hun skal på shoppetur med en veninde. Jeg er så skuffet, fordi jeg hjælper hende og kører for hende hele tiden hvis det kniber men når jeg så en meget sjælden gang beder om hjælp så får jeg den ikke. Tror det her var det der fik det til at flyde over, og jeg er bange for vores ellers godt bånd er ved at ryge. Førhen kunne vi godt tage på ture sammen, shoppe eller andet, men hun spørger aldrig længere. Som om hun ikke ønsker at være sammen med mig, når min datter skal med. Samtidig er jeg nervøs for hendes fremtid, hvis hun bliver værre end det hun allerede er, men jeg kan ikke snakke fornuft til hende, jeg tror hun tror at hun er bedre end alle andre og derfor kan opføre sig præcis som hun vil. Henter man hende fra byen kan hun finde på, når man holder derinde klokken lort om natten at skrive at hun lige bliver en halv time længere alligevel (den går så ikke!) Og ja I tænker nok, hvorfor bliver du ved, og jeg ved det faktisk ikke. Jeg vil nok ikke have hun bliver vred og vil gøre alt for hende, hun er jo min søster, men det gør ondt at indse at man måske bare bliver udnyttet.. hvad ville I gøre? Tage kampen op og måske risikere hun bliver vred og såret? Jeg er helt på bar bund, og måske jeg bare trængte til at komme ud med det til en eller anden. Normalt taler jeg altid med hende om alt, men det kan jeg ikke helt på samme måde med det her. 

tak fordi I læste med. 

Jeg har stået i samme båd som dig, men min lillesøster! Hun er på samme måde som din, dog har hun ikke ret mange penge og jeg har ikke børn endnu ;-) 

Men jeg tog simpelthen en alvorssnak med hende, at hun skulle til at opfører sig ordentligt over for mig hvis jeg skulle være i hendes liv, jeg gad ikke at jeg ikke kunne få hjælp hvis jeg bede om det, men man skulle hoppe og springe for hende når hun sagde det! Hun forstod det ikke i starten, indtil jeg simpelthen stoppede med at besvarer hendes opkald, DER fattede hun det.. og siden har vi haft et godt forhold, hun kan stadig være den snotforkælede møgunge (21 år) men det har hun jo også lig lov til, hun er jo stadig ung :-) de skal nok lærer længere henne at shopping og veninderne ikke er det vigtigste i livet :-) 

Lyder som om hun vil beskytte sin status som familiens baby...

Jeg forstår dig så godt, dog er det min storesøster, der opfører sig på den måde og hun tænker går den så går den. 

Du må beslutte sig for hvordan du vil behandles og hvordan du vil tillade at din datter skal behandles. 

Så må du være villig til at gøre hende sur og tage de konflikter, der kommer så hun kan lærer at den går ikke længere. 

Hos os er det ikke andet for end at sætte hårdt mod hårdt. Det betyder at jeg over en hel sommer ikke havde kontakt med min søster, hvilket jeg ikke var glad for, fordi jeg elsker mine niecer og nevøer, men hun måtte lære at jeg også vil behandles godt ligesom hun bliver. Vi snakker sammen hver dag i periode og flere gang om ugen. Det var bare nødvendigt for at hun kunne se at hun kan miste mig. 

Derudover har jeg lært at fortælle hende sandheden/sige min mening, og ikke pakke alt så meget ind, og tage konflikterne, selvom hun bliver ked af det. Man skal bare holde sig på sin egen banehalvdel...f.eks. jeg bliver ked af, når du ikke vil passe min datter.

Hvis jeg var dig ville jeg fokusere på min datter og hendes behov og mindre på din søsters. 

Det at din familie tillader hendes opførsel kan du ikke gøre noget ved, men du kan selv vælge at holde op med det. Jeg ved godt at det er svært, men man er nødt til at passe på sig selv og sin familie. 

Jeg syntes at det er tarveligt, at hun ikke tog med dig til lægen, hun kunne jo bare have siddet i venteværelset og evt taget på arbejde bagefter. 

Hvis du ikke vil have hun skal tage de billeder og lægge på de sociale medier, så sig da nej. Det gør jeg også nogle gange til min kæreste familie, fordi de dokumentere ALT. 

Anonym skriver:

Jeg har stået i samme båd som dig, men min lillesøster! Hun er på samme måde som din, dog har hun ikke ret mange penge og jeg har ikke børn endnu ;-) 

Men jeg tog simpelthen en alvorssnak med hende, at hun skulle til at opfører sig ordentligt over for mig hvis jeg skulle være i hendes liv, jeg gad ikke at jeg ikke kunne få hjælp hvis jeg bede om det, men man skulle hoppe og springe for hende når hun sagde det! Hun forstod det ikke i starten, indtil jeg simpelthen stoppede med at besvarer hendes opkald, DER fattede hun det.. og siden har vi haft et godt forhold, hun kan stadig være den snotforkælede møgunge (21 år) men det har hun jo også lig lov til, hun er jo stadig ung :-) de skal nok lærer længere henne at shopping og veninderne ikke er det vigtigste i livet :-) 

Tak for din historie. Det giver lidt mod på at tage den op med hende - det er jo gået godt for jer. Var det kun dig hun spurgte eller var det også alle andre? Har du oplevet at andre stiller sig uforstående over for at du nu siger nej? Jeg tror nemlig ikke min familie er klar over, at hun har dem lige hvor hun vil, og derfor er jeg bange for at andre vil se sig sure hvis jeg tager den op :/ 

Miti's mama skriver:

Lyder som om hun vil beskytte sin status som familiens baby...

Den vinkel har jeg faktisk ikke tænkt på, men det giver rigtig god mening eftersom det er blevet værre efter min datter kom til. Hun var jo den yngste inden.. 

Anonym skriver:

Jeg forstår dig så godt, dog er det min storesøster, der opfører sig på den måde og hun tænker går den så går den. 

Du må beslutte sig for hvordan du vil behandles og hvordan du vil tillade at din datter skal behandles. 

Så må du være villig til at gøre hende sur og tage de konflikter, der kommer så hun kan lærer at den går ikke længere. 

Hos os er det ikke andet for end at sætte hårdt mod hårdt. Det betyder at jeg over en hel sommer ikke havde kontakt med min søster, hvilket jeg ikke var glad for, fordi jeg elsker mine niecer og nevøer, men hun måtte lære at jeg også vil behandles godt ligesom hun bliver. Vi snakker sammen hver dag i periode og flere gang om ugen. Det var bare nødvendigt for at hun kunne se at hun kan miste mig. 

Derudover har jeg lært at fortælle hende sandheden/sige min mening, og ikke pakke alt så meget ind, og tage konflikterne, selvom hun bliver ked af det. Man skal bare holde sig på sin egen banehalvdel...f.eks. jeg bliver ked af, når du ikke vil passe min datter.

Hvis jeg var dig ville jeg fokusere på min datter og hendes behov og mindre på din søsters. 

Det at din familie tillader hendes opførsel kan du ikke gøre noget ved, men du kan selv vælge at holde op med det. Jeg ved godt at det er svært, men man er nødt til at passe på sig selv og sin familie. 

Jeg syntes at det er tarveligt, at hun ikke tog med dig til lægen, hun kunne jo bare have siddet i venteværelset og evt taget på arbejde bagefter. 

Hvis du ikke vil have hun skal tage de billeder og lægge på de sociale medier, så sig da nej. Det gør jeg også nogle gange til min kæreste familie, fordi de dokumentere ALT. 

Du har ret - og jeg vil ikke behandles sådan. Jeg får jo en følelse af, at hun er ligeglad med mig som sådan, men kun kan bruges i kørselssammenhænge. 

Godt det hjalp for jer, det er nok løsningen. Jeg er bare så bange for det vil ske her, da vi pt ikke har kontakt til min svigerinde fordi hun svigtede os og gjorde noget mod os og vores datter, som vi pt ikke kan tilgive. Så det ville gøre meget ondt, hvis vi skulle "miste" en til. 

Tak, og det foreslog jeg også, det er måske 20 min. Det drejer sig om, og jeg hentede/kørte hende også gerne i den forbindelse. Min kæreste har nu sagt han bliver hjemme fra skole med vores datter imens, men det har jeg det self ikke godt med, når hun burde hjælpe. 

Jeg har som sådan ikke noget imod at hun ligger billeder ud, men når det er af den grund, så har jeg, så der må jeg lige sige fra - det vil hun måske forstå. 

Tak for dit rigtig gode svar og erfaring