Føler mig skyldig

Jeg har det desværre sådan, at for hver gang vi har haft et forsøg på fertilitetsklinikken mister jeg modet og lysten mere og mere. 

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, og er begyndt at have tankerne om hvad mit liv vil blive uden børn?

Det lyder nok pessimistisk, men jeg ved snart ikke hvor meget jeg har lyst til at gå igennem når jeg føler at jeg kender det svar der kommer efter behandlingen. Altid negativ.

Jeg føler mig skyldig over at have mindre og mindre trang til at få børn, når jeg ved hvor meget jeg skal igennem for at opnå det. Og jeg har ikke sagt det til min mand...

Er der nogen der kan genkende tankerne?

Jeg har det helt på samme måde og helt de samme følelser som dig. 

Jeg tror det er en måde at beskytte sig selv på, at få de følelser. 

 hejsa

jeg/vi her det på samme måde som dig vi her være igem 21 førsøg og være gravid 3 gang her 2 sa og en bio og her også en hjemmelave en som også end i sa og synde alle kan får børn men ikke os og nu her være lære at liv med det er på vej til 46 år nu og her kamp i 12 år på at får en

Da min mand og jeg startede i icsi i sin tid havde vi prøvet i tre år selv og havde allerede tankerne børn er ikk alt eller de tanker prøvede jeg at overbevise mig selv om. Men havde så også den at jeg ville forsøge behandling og prøve alle tre forsøg til at starte med for så kunne jeg i det mindste sige vi havde gjort vores heldigvis blev jeg gravid i første forsøg og er igen gravid med det enste æg der klarede frys. 

Men ja det er en helt naturlig tanke at ha for at beskytte sig selv og vil sige prøv så længe i har psyken og råd. Det er ikke at give op hvis man stopper det er bare at få et andet liv, et liv. For vil sige de tre år vi prøvede efter æl og indtil mens havde jeg ikk et liv 

Mange tak for jeres svar. Det er rart at vide at man ikke er alene.

Vi holder pause fra behandlingen nu, men vi har besluttet at stoppe. Det er alt for hårdt psykisk og ingen af os magter at skulle holde øje med datoer, tage på klinikken, tage medicin og alt andet der følger med. Ingen af os er glade mere, og jeg er bange for at det vil koste ægteskabet hvis vi ikke trækker stikket. 

Jeg har lagt min kost om og håber at det en dag i fremtiden kan lykkes naturligt, uden at vi behøver at gå og tjekke cyklusdag hele tiden.

Vi har virkelig brug for at lave noget andet, som ikke handler om at få familie. 

Jeg er midt 20'er og min mand start 30'er, så aldersmæssigt burde det kunne lade sig gøre. Men ellers må det bare være som det er.