Hej
Jeg har nu læst side op og ned om de forskellige muligheder for barsel og økonomi under og jeg har stadig en dårlig fornemmelse af at min barselsperiode bliver rigtig hård, da jeg ikke kommer til at have meget at leve for.
Min situation er at jeg afsluttede en selvbetalt uddannelse da jeg blev gravid. Jeg havde et deltidsarbejde ved siden af, hvor jeg var lovet mange timer op til min barsel, men samtidig var på en 0-timerskontrakt (det er alle på mit arbejde).
Min chef har så ikke kunne give mig alle de timer der var lovet alligevel og jeg har prøvet at samle timer sammen i de 13 uger op til barsel, ved at arbejde forskellige steder osv. og samtidig prøve at skaffe et nyt fuldtidsjob, som ikke har været muligt, da ingen vil have en i arbejde i mindre end 3 måneder. Jeg er ikke indmeldt i en fagforening eller a-kasse og er godt klar over det kunne have reddet mig en hel del mindre stress.
Jeg bor sammen med min kæreste, men hans indkomst er begrænset, da han får lærlingeløn.
Jeg er pt. i uge 26 og har termin d. 7/12-17
Med de oplysninger er mine spørgsmål:
- kan det betale sig at melde sig ind i en a-kasse på nuværende tidspunkt?
- Hvem skal sætte min barsel i gang, når jeg har haft mange forskellige arbejdsgivere
- Hvad er kriterierne for at jeg kan gå fra 8 uger før end 4 uger før?
Jeg håber i kan hjælpe mig, da det stresser mig helt vildt at jeg ikke har den ringeste ide om jeg overhovedet er berettiget til noget under min barsel eller jeg bare er overladt til mig selv.
Anmeld
Citér