Jeg er lidt ved at gå i panik og har brug for solstrålehistorierne (og har nok også godt af at høre de andre)
Sagen er den at jeg siden uge 27, har haft for kort livmoderhals og der har selvfølgelig været taget de nødvendige forholdsregler. Føler dog ikke at jordmødre og læger har taget mig helt alvorligt når jeg har beklaget mig over mine ret så mange plukkeveer, så er ikke blevet tjekket siden den gang i uge 27 hvor en sød jordemoder ville afkræfte min mistanke. (Hvilket blev til en bekræftelse istedet) - jeg fik den gang at vide at jeg ikke skulle forvente at gå tiden ud og ved mindste tegn på noget skulle jeg selvfølgelig ringe.
Jeg har nu ramt 34+, hvilket hele tiden har været mit mål. Til gengæld har jeg det lige nu, som jeg havde det op til fødslen af min datter for 3 år siden. I mandags var jeg sikker på at der var optræk til veer, og jeg var til kontrol på fødemodtagelsen, der kunne konstatere at min livmoderhals er udslettet og jeg var 1-2 cm åben. Der skete dog ikke mere og har siden da kun haft en masse plukkeveer der kommer af ingenting.
Jeg har dog stadig en fornemmelse af at der ikke går lang tid. Kan mærke på min krop at noget er under opsejling og jeg har den samme indre uro som op til fødslen af min datter.
og så er det hormonerne træder i kræft, for uanset hvor træt jeg er af at være gravid, så ville jeg gerne holde på baby tre ugers tid endnu. For hvad kan der ikke være at konsekvenser for sådan en lille størrelse at misse de sidste uger i maven? Hver gang jeg har den mindste smerte der kunne være begyndende veer, er jeg grædefærdig - og på den anden side vil jeg også bare gerne have baby ud og få det overstået.
I kan selvfølgelig ikke fortælle mig om jeg snart føder eller ej, men I kan måske hjælpe lidt på mine mange bekymringer?
Jer der har født i 34+, hvor længe var i indlagt efterfølgende? Var der nogen konsekvenser for baby? Og hvad med senfølger? - kan læse mig frem til at de fleste er indlagt en tid indtil amningen fungerer, men hvad hvis man (af andre, personlige årsager) ikke ønsker at amme?
Jeg har ikke fået vægtskøn på baby siden uge 27, og der mente jordemoderen at den var på omkring 1300g. Der er konstant masser af aktivitet derindefra, så får uanset hvad en baby der gerne vil frem i livet.
Føler at det hele er ved at ramle for mig lige nu...