Erfaring med børn født 34+

Jeg er lidt ved at gå i panik og har brug for solstrålehistorierne (og har nok også godt af at høre de andre)

Sagen er den at jeg siden uge 27, har haft for kort livmoderhals og der har selvfølgelig været taget de nødvendige forholdsregler. Føler dog ikke at jordmødre og læger har taget mig helt alvorligt når jeg har beklaget mig over mine ret så mange plukkeveer, så er ikke blevet tjekket siden den gang i uge 27 hvor en sød jordemoder ville afkræfte min mistanke. (Hvilket blev til en bekræftelse istedet) - jeg fik den gang at vide at jeg ikke skulle forvente at gå tiden ud og ved mindste tegn på noget skulle jeg selvfølgelig ringe.

Jeg har nu ramt 34+, hvilket hele tiden har været mit mål. Til gengæld har jeg det lige nu, som jeg havde det op til fødslen af min datter for 3 år siden. I mandags var jeg sikker på at der var optræk til veer, og jeg var til kontrol på fødemodtagelsen, der kunne konstatere at min livmoderhals er udslettet og jeg var 1-2 cm åben. Der skete dog ikke mere og har siden da kun haft en masse plukkeveer der kommer af ingenting.

Jeg har dog stadig en fornemmelse af at der ikke går lang tid. Kan mærke på min krop at noget er under opsejling og jeg har den samme indre uro som op til fødslen af min datter.

og så er det hormonerne træder i kræft, for uanset hvor træt jeg er af at være gravid, så ville jeg gerne holde på baby tre ugers tid endnu. For hvad kan der ikke være at konsekvenser for sådan en lille størrelse at misse de sidste uger i maven? Hver gang jeg har den mindste smerte der kunne være begyndende veer, er jeg grædefærdig - og på den anden side vil jeg også bare gerne have baby ud og få det overstået.

I kan selvfølgelig ikke fortælle mig om jeg snart føder eller ej, men I kan måske hjælpe lidt på mine mange bekymringer?

Jer der har født i 34+, hvor længe var i indlagt efterfølgende? Var der nogen konsekvenser for baby? Og hvad med senfølger? - kan læse mig frem til at de fleste er indlagt en tid indtil amningen fungerer, men hvad hvis man (af andre, personlige årsager) ikke ønsker at amme?

Jeg har ikke fået vægtskøn på baby siden uge 27, og der mente jordemoderen at den var på omkring 1300g. Der er konstant masser af aktivitet derindefra, så får uanset hvad en baby der gerne vil frem i livet. 

Føler at det hele er ved at ramle for mig lige nu...

Anonym skriver:

Jeg er lidt ved at gå i panik og har brug for solstrålehistorierne (og har nok også godt af at høre de andre)

Sagen er den at jeg siden uge 27, har haft for kort livmoderhals og der har selvfølgelig været taget de nødvendige forholdsregler. Føler dog ikke at jordmødre og læger har taget mig helt alvorligt når jeg har beklaget mig over mine ret så mange plukkeveer, så er ikke blevet tjekket siden den gang i uge 27 hvor en sød jordemoder ville afkræfte min mistanke. (Hvilket blev til en bekræftelse istedet) - jeg fik den gang at vide at jeg ikke skulle forvente at gå tiden ud og ved mindste tegn på noget skulle jeg selvfølgelig ringe.

Jeg har nu ramt 34+, hvilket hele tiden har været mit mål. Til gengæld har jeg det lige nu, som jeg havde det op til fødslen af min datter for 3 år siden. I mandags var jeg sikker på at der var optræk til veer, og jeg var til kontrol på fødemodtagelsen, der kunne konstatere at min livmoderhals er udslettet og jeg var 1-2 cm åben. Der skete dog ikke mere og har siden da kun haft en masse plukkeveer der kommer af ingenting.

Jeg har dog stadig en fornemmelse af at der ikke går lang tid. Kan mærke på min krop at noget er under opsejling og jeg har den samme indre uro som op til fødslen af min datter.

og så er det hormonerne træder i kræft, for uanset hvor træt jeg er af at være gravid, så ville jeg gerne holde på baby tre ugers tid endnu. For hvad kan der ikke være at konsekvenser for sådan en lille størrelse at misse de sidste uger i maven? Hver gang jeg har den mindste smerte der kunne være begyndende veer, er jeg grædefærdig - og på den anden side vil jeg også bare gerne have baby ud og få det overstået.

I kan selvfølgelig ikke fortælle mig om jeg snart føder eller ej, men I kan måske hjælpe lidt på mine mange bekymringer?

Jer der har født i 34+, hvor længe var i indlagt efterfølgende? Var der nogen konsekvenser for baby? Og hvad med senfølger? - kan læse mig frem til at de fleste er indlagt en tid indtil amningen fungerer, men hvad hvis man (af andre, personlige årsager) ikke ønsker at amme?

Jeg har ikke fået vægtskøn på baby siden uge 27, og der mente jordemoderen at den var på omkring 1300g. Der er konstant masser af aktivitet derindefra, så får uanset hvad en baby der gerne vil frem i livet. 

Føler at det hele er ved at ramle for mig lige nu...

Hej jeg synes du skal ta det helt roligt, du er over den kritiske fase. Jeg havde selv kort livmoderhals med vores den sidste. Og var sengeliggende fra uge 28, i uge 30 gik jeg i fødsel men de fik stoppet veerne, derefter gik jeg 5 uger med udslettet livmoderhals og 2 cm åben, fødte 35+1. Vandet gik 34+5. Vi var indlagt i 16 dagens han var for svag til at spise selv, det er nogle gange nemmere for dem at få flaske og var så tæt på at droppe amningen så vi ku komme hjem. Vi har intet kunne mærke på ham, han er stadig en lille lort, er lige rykket op i 86 i tøj og han er 2 år og 5 mdr. Han trillede da han var 6 uger gammel, kravlede da han var 5 mdr, gik da han var 10 mdr og har talt helt rent i snart et år nu. Men det var en hård start og jeg kan stadig få det skidt når jeg tænker tilbage, for jeg følte mig heller ikke hørt, hverken før, under eller efter fødslen, fik tilbudt psykolog da vi var indlagt og hun var virkelig en stor hjælp. På baby billedet er han 13 dage gammel. 

Thea er født 34+ pga ssf. Jeg var indlagt ca 2 uger før hun blev født, og 3 uger efter.

Hun vejede 1940 gram og målte 45 cm. Det eneste hun sku ku, var at spise selv OG tage på.

Der har ik været nogen problemer. Vh Stine 

Min født uge 34+5 måtte direkte i Cpap og fik sonde. Han havde slet ikke sutterefleks og sov døgnet rundt de første mange uger. 

Vi måtte opgive amning. 

Han er blevet meget sensitiv og så har han en del andre problematikker som vi dog ikke ved om de har forbindelse med hans tidlige fødsel.

Vores søn er født 34+5, han vejede 2533 gram og fejlede ingenting, grunden til tidlig fødsel vides ikke. Vi var indlagt 11 dage, kunne ha været udskrevet efter 8 men han fik gulsot :-)

Han klarer sig fint men har hele tiden været ca 1 måned bagud motorisk ( har ingen betydning da det kun er 1 måned) :-) 

Jeg er lidt ved at gå i panik og har brug for solstrålehistorierne (og har nok også godt af at høre de andre)

Sagen er den at jeg siden uge 27, har haft for kort livmoderhals og der har selvfølgelig været taget de nødvendige forholdsregler. Føler dog ikke at jordmødre og læger har taget mig helt alvorligt når jeg har beklaget mig over mine ret så mange plukkeveer, så er ikke blevet tjekket siden den gang i uge 27 hvor en sød jordemoder ville afkræfte min mistanke. (Hvilket blev til en bekræftelse istedet) - jeg fik den gang at vide at jeg ikke skulle forvente at gå tiden ud og ved mindste tegn på noget skulle jeg selvfølgelig ringe.

Jeg har nu ramt 34+, hvilket hele tiden har været mit mål. Til gengæld har jeg det lige nu, som jeg havde det op til fødslen af min datter for 3 år siden. I mandags var jeg sikker på at der var optræk til veer, og jeg var til kontrol på fødemodtagelsen, der kunne konstatere at min livmoderhals er udslettet og jeg var 1-2 cm åben. Der skete dog ikke mere og har siden da kun haft en masse plukkeveer der kommer af ingenting.

Jeg har dog stadig en fornemmelse af at der ikke går lang tid. Kan mærke på min krop at noget er under opsejling og jeg har den samme indre uro som op til fødslen af min datter.

og så er det hormonerne træder i kræft, for uanset hvor træt jeg er af at være gravid, så ville jeg gerne holde på baby tre ugers tid endnu. For hvad kan der ikke være at konsekvenser for sådan en lille størrelse at misse de sidste uger i maven? Hver gang jeg har den mindste smerte der kunne være begyndende veer, er jeg grædefærdig - og på den anden side vil jeg også bare gerne have baby ud og få det overstået.

I kan selvfølgelig ikke fortælle mig om jeg snart føder eller ej, men I kan måske hjælpe lidt på mine mange bekymringer?

Jer der har født i 34+, hvor længe var i indlagt efterfølgende? Var der nogen konsekvenser for baby? Og hvad med senfølger? - kan læse mig frem til at de fleste er indlagt en tid indtil amningen fungerer, men hvad hvis man (af andre, personlige årsager) ikke ønsker at amme?

Jeg har ikke fået vægtskøn på baby siden uge 27, og der mente jordemoderen at den var på omkring 1300g. Der er konstant masser af aktivitet derindefra, så får uanset hvad en baby der gerne vil frem i livet. 

Føler at det hele er ved at ramle for mig lige nu...

Min yngste kom ved subakut kejsersnit 37+1, men var dybt umodent, så vi lå på neonatal bagefter.

Dit mål om 3 uger mere er altså ikke nødvendigvis udslagsgivende for, hvor "godt" dit barn er ved fødslen, du kan sagtens få et barn, der er modent og som klarer sig fint ved 34.

Op med humøret, det skal nok gå altsammen.  

jeg har en en der er født allerede 31+4 og man kan ikke mærke det på ham overhovedet <3