Svær barsel

Det her er rigtig svært for mig at skrive og jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det, ud over at få lidt luft.

Jeg er på barsel med min dejlige datter. Men for helved hvor jeg syntes det er begyndt at være hårdt. De første par måneder var fantastiske. Men de sidste 2 måneders tid er det bare blevet så svært! Hun er begyndt at vågne flere gange om natten og jeg er SÅ træt! Det med spisning er noget møg og vi kommer bare ingen vegne.

Jeg føler mig fuldstændig fanget i en dum babybobbel. Jeg savner at komme ud og være mig selv. Jeg har dage hvor jeg ikke føler mig som mig selv, bare føler mig som en mor, en lettere mislykket en af slagsen. Min tålmodighed er ikke hvad den har været og jeg kan blive så frustreret på hende, når hun græder, hvilket gør mig frustreret over at være frustreret - det er jo ikke hendes skyld. Jeg føler flere gange om ugen at jeg er på nippet til at græde og jeg har ind i mellem svært ved at sove når jeg endelig har mulighed for det. 

Jeg glæder mig til barslen er slut, men har det samtidig dårligt med at sende min datter i dagpleje. Jeg ville ønske at jeg kunne være en bedre mor for hende end jeg er 

Jeg har så mange blandede følelser om det hele, hvorfor var der ingen der fortalte mig at det ville blive så svært. 

Barsel er ikke guld og grønne skove for alle! Jeg kan sagtens have dage(ja nogen gange uger), hvor jeg har det lidt på samme måde. Det var dog værre ved mit første barn! 

Noget af det som virker for mig, er småprojekter, hvor jeg bruger min hjerne. Altså f.eks læser en bog omhandlende noget relevant for mit arbejde(faglitteratur). Derudover sørger manden for at give mig fridage, hvor jeg kører langt væk og går en lang tur i skoven. Det giver mig meget energi. Endelig har jeg fast aftale hver torsdag med en veninde, hvor vi først dyrker crossfit, og derefter spiser aftensmad sammen på cafe. Igen giver det lige det afbræk, jeg har brug for.

Vi har mange par i vennekredsen der netop nu har en slags parkrise, hvor en del faktisk er gået fra hinanden. Alle har haft den der begrundelse, at kvinden simpelthen havde glemt sig selv, og ikke længere følte sig som andet end et serviceorgang - min mand er derefter blevet lidt nervøs( lidt sjovt da jeg aldrig har været i nærheden af at være derude)? så vi har mange snakke om, hvad jeg har brug for. Når min lille pige, som jeg er på barsel med, bliver lidt ældre, har vi aftalt jeg hvert år tager en forlænget weekend i London selv. Har boet i byen i mit tidligere liv(altså da jeg var ung, single osv), og den by giver mig bare noget. 

Alt i alt tror jeg, det handler om at finde det som give en energi, også give sig selv lov til at dyrke det lidt. Det er ok at køre træt i bleer, leverpostejsmadder og babysnak, det bliver man ikke en dårligere mor af.

Anonym skriver:

Det her er rigtig svært for mig at skrive og jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det, ud over at få lidt luft.

Jeg er på barsel med min dejlige datter. Men for helved hvor jeg syntes det er begyndt at være hårdt. De første par måneder var fantastiske. Men de sidste 2 måneders tid er det bare blevet så svært! Hun er begyndt at vågne flere gange om natten og jeg er SÅ træt! Det med spisning er noget møg og vi kommer bare ingen vegne.

Jeg føler mig fuldstændig fanget i en dum babybobbel. Jeg savner at komme ud og være mig selv. Jeg har dage hvor jeg ikke føler mig som mig selv, bare føler mig som en mor, en lettere mislykket en af slagsen. Min tålmodighed er ikke hvad den har været og jeg kan blive så frustreret på hende, når hun græder, hvilket gør mig frustreret over at være frustreret - det er jo ikke hendes skyld. Jeg føler flere gange om ugen at jeg er på nippet til at græde og jeg har ind i mellem svært ved at sove når jeg endelig har mulighed for det. 

Jeg glæder mig til barslen er slut, men har det samtidig dårligt med at sende min datter i dagpleje. Jeg ville ønske at jeg kunne være en bedre mor for hende end jeg er 

Jeg har så mange blandede følelser om det hele, hvorfor var der ingen der fortalte mig at det ville blive så svært. 

Åh for pokker! Sender dig et kæmpe kram.. 

har du talt med din sundhedsplejerske? Du kunne godt lyde som om du har fået en efterfødselsreaktion. Det gør dig ikke til en dårlig mor, at savne tid til dig selv. Jeg havde det på samme måde, men du burde ikke være ked af det flere gange om ugen. 

Skynd dig at ringe til sundhedsplejersken og tag en snak med hende om al det du skriver her. Hun kan bedst hjælpe dig gennem det.. <3

Jeg tænker at du skal ud af huset. Ud og opleve noget andet end baby. Har du ikke familie eller venner du kan lave nogle frokostaftaler med? Ellers meld dig til et eller andet man kan have baby med til, men som gør du kommer ud og ser andet end væggene i dit hjem.

Få en anden til at passe baby, bare en times tid, mens du forsvinder ud og oplever noget andet. Der behøver blot være en tur i den lokale netto eller lign. 

Vi bliver alle skøre hvis vi kun befinder os indenfor hjemmets 4 vægge.

Det er nu ikke fordi jeg bare sidder hjemme. Vi er i mødregruppe hver uge og går til babyaktivitetter og ses med familie og venner. Jeg føler bare ikke at det gør nogen forskel. Lige så snart jeg er hjemme igen eller selv med baby, så kommer de samme følelser igen 

Jeg har desværre ikke nogen gode råd eller noget i den stil, men jeg vil bare fotælle dig at du ikke er alene om det

Jeg har selv den skønneste lille gut på 4 måneder, men jeg orker ham simplethen ikke mere. Jeg er så træt af at være "mor" når dagen er omme at jeg har lyst til bare at sætte mig til at tude.

Jeg kommer også rigeligt ud, men det hjælper lige lidt - faktisk genere det mig næsten mere at skulle have bettemanden med steder hen, for så kan andre også se hvor frusteret jeg bliver over ham, selv når han ikke gør noget "forkert". Og det er besværligt med alt det gejl jeg skal have med til ham (han er flaskebarn).

Jeg har også en datter på 3 og der havde jeg aldrig det problem, dog havde jeg andre problemer grundet en fødselsdepression.

Anonym skriver:

Det er nu ikke fordi jeg bare sidder hjemme. Vi er i mødregruppe hver uge og går til babyaktivitetter og ses med familie og venner. Jeg føler bare ikke at det gør nogen forskel. Lige så snart jeg er hjemme igen eller selv med baby, så kommer de samme følelser igen 

Det skal være uden baby. Jeg kan virkelig godt genkende nogle af de ting du beskriver. Og det gjorde virkelig meget for mig at få lov at gå ud uden baby, spise ude med en veninde eller lignende. Hvor jeg kunne være andet end mor. Lige få forbindelse til den gamle mig og få genopladet batterier. Og de holdt flere uger frem efter en enkel tur ude med en veninde. 

Anonym skriver:

Det her er rigtig svært for mig at skrive og jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det, ud over at få lidt luft.

Jeg er på barsel med min dejlige datter. Men for helved hvor jeg syntes det er begyndt at være hårdt. De første par måneder var fantastiske. Men de sidste 2 måneders tid er det bare blevet så svært! Hun er begyndt at vågne flere gange om natten og jeg er SÅ træt! Det med spisning er noget møg og vi kommer bare ingen vegne.

Jeg føler mig fuldstændig fanget i en dum babybobbel. Jeg savner at komme ud og være mig selv. Jeg har dage hvor jeg ikke føler mig som mig selv, bare føler mig som en mor, en lettere mislykket en af slagsen. Min tålmodighed er ikke hvad den har været og jeg kan blive så frustreret på hende, når hun græder, hvilket gør mig frustreret over at være frustreret - det er jo ikke hendes skyld. Jeg føler flere gange om ugen at jeg er på nippet til at græde og jeg har ind i mellem svært ved at sove når jeg endelig har mulighed for det. 

Jeg glæder mig til barslen er slut, men har det samtidig dårligt med at sende min datter i dagpleje. Jeg ville ønske at jeg kunne være en bedre mor for hende end jeg er 

Jeg har så mange blandede følelser om det hele, hvorfor var der ingen der fortalte mig at det ville blive så svært. 

Hvordan plejede du at få energi før baby? Jeg er introvert og får energi af at være alene og havde det svært ved at skulle være på hele tiden efter jeg blev mor. Jeg sørgede for at udnytte formiddags og middagsluren til at gå ind min egen bobel. Jeg gik ham i søvn i barnevognen og så snart det var lykkedes tog jeg høretelefonerne på og lyttede til en spændende lydbog. Nogle gange fik jeg kun 20 min. Men jeg lærte at udnytte dem og jeg føler jeg var en bedre mor efter en af hans lure fordi jeg virkelig tænkte til en pause. Jeg tror det er ret normalt at blive træt at moderrollen og barsel, så man må bare forsøge at finde de gode stunder og fokusere på at gøre nået godt, så man mindst en gang om dagen kan klappe sig selv på skulderen for at være en god mor. 

Jeg vil sige det er helt normalt. Har selv samme oplevelse omkring de 4 mdr. Det hjalp at komme ud for mig selv, mens manden tog børnene derhjemme. Men det er selvfølgelig ikke et hurtigt fix, det tager noget tid og nogle ture ud.

Nu er hun 6mdr og jeg har det fint igen, til trods for at hun stadig er meget morsyg og skal hænge hele tiden.

Hold ud, du er helt normal, og det skal nok blive bedre. Tag evt kontakt til din sundhedsplejerske for en god snak/råd.