Tanker fra en ufrivillig barnløs

Vi holder pause fra behandling, bla andet for vores sindstilstands skyld, men også fordi klinikken skulle holde sommerferie. Jeg giver den gas med en kostomlægning, ikke fordi jeg er overvægtig, men fordi jeg har pco. 

I fredags testede jeg positivt på en ægløsningstest, det var stort, det er ikke i hver cyklus jeg kan det. 

Men kender i det? Tankerne der siger, ja du har testet positivt, men det er ikke ensbetydende med at ægget er godt nok, eller stort nok til at blive til noget? 

Det er nogle af de ting man bliver usikre på når man ikke er i et forsøg og ikke bliver scannet hvor de ser æggets størrelse. Jeg får ikke taget mit æg ud og vurderet om det er et flot æg. Jeg kan bare vente 14 dage og så er det knald eller fald. Jeg VED det kan lade sig gøre. Jeg blev naturligt gravid sidste år, men mistede min datter halvvejs i graviditeten. 

Men i kender tankerne, "det var jo et mirakel" "hvordan skulle det kunne ske igen?", "du bliver jo ikke engang gravid når du får hjælp?" 

Pyha! Tak fordi jeg måtte læsse af. Nu er der kun 10 dage til testsag 

Jeg krydser for positiv testdag

Anonym skriver:

Vi holder pause fra behandling, bla andet for vores sindstilstands skyld, men også fordi klinikken skulle holde sommerferie. Jeg giver den gas med en kostomlægning, ikke fordi jeg er overvægtig, men fordi jeg har pco. 

I fredags testede jeg positivt på en ægløsningstest, det var stort, det er ikke i hver cyklus jeg kan det. 

Men kender i det? Tankerne der siger, ja du har testet positivt, men det er ikke ensbetydende med at ægget er godt nok, eller stort nok til at blive til noget? 

Det er nogle af de ting man bliver usikre på når man ikke er i et forsøg og ikke bliver scannet hvor de ser æggets størrelse. Jeg får ikke taget mit æg ud og vurderet om det er et flot æg. Jeg kan bare vente 14 dage og så er det knald eller fald. Jeg VED det kan lade sig gøre. Jeg blev naturligt gravid sidste år, men mistede min datter halvvejs i graviditeten. 

Men i kender tankerne, "det var jo et mirakel" "hvordan skulle det kunne ske igen?", "du bliver jo ikke engang gravid når du får hjælp?" 

Pyha! Tak fordi jeg måtte læsse af. Nu er der kun 10 dage til testsag 

Håber det lykkes for jer. Jeg fik selv min datter efter kostomlægning. Så tror helt klart på det gør en forskel. Bliv ved med at tro og håbe på det vil ske 

Cherraly skriver:

Håber det lykkes for jer. Jeg fik selv min datter efter kostomlægning. Så tror helt klart på det gør en forskel. Bliv ved med at tro og håbe på det vil ske 

Tak jeg håber vi er så heldige igen. Men det føles jo som once In a lifetime når det sker, så at det skulle ske 2 gange er svært at tro på 

Anonym skriver:

Tak jeg håber vi er så heldige igen. Men det føles jo som once In a lifetime når det sker, så at det skulle ske 2 gange er svært at tro på 

Ja, det kan jeg godt forstå. Det er svært ikke at blive fortvivlet. Men samtidig ved du jo lige præcis at det kan lade sig gøre. Og nu hjælper du ekstra meget på vej med kosten. Det kan og skal lykkes. Ved ikke hvor gammel du er, men der er forhåbentlig tid til at tage den lidt med ro. Jeg blev selv gravid da jeg holdt op med at fokusere på det og være ked af det ikke skete. Kørte på med kostomlægningen alligevel. Så lykkedes det, mens vi ikke prøvede, og bare havde sex en dag i slutningen af menstruation. Så det kom som en overraskelse. 

Da jeg så var blevet gravid, var jeg helt sindssygt bange for at miste, fordi jeg også tænkte at det jo var et nærmest umuligt mirakel. Nu snakker vi om nr 2, og det føles faktisk ikke særlig urealistisk. Grunden er, at jeg fortsætter med pco-venlig kost, og for første gang i mere end 10 år har jeg fuldstændig regelmæssig cyklus, hvilket giver masser af håb. 

Jeg håber og krydser alt hvad jeg har for at det lykkes for jer, ikke bare anden gang, men også så I kan få flere sunde og raske børn efter det.  

Cherraly skriver:

Ja, det kan jeg godt forstå. Det er svært ikke at blive fortvivlet. Men samtidig ved du jo lige præcis at det kan lade sig gøre. Og nu hjælper du ekstra meget på vej med kosten. Det kan og skal lykkes. Ved ikke hvor gammel du er, men der er forhåbentlig tid til at tage den lidt med ro. Jeg blev selv gravid da jeg holdt op med at fokusere på det og være ked af det ikke skete. Kørte på med kostomlægningen alligevel. Så lykkedes det, mens vi ikke prøvede, og bare havde sex en dag i slutningen af menstruation. Så det kom som en overraskelse. 

Da jeg så var blevet gravid, var jeg helt sindssygt bange for at miste, fordi jeg også tænkte at det jo var et nærmest umuligt mirakel. Nu snakker vi om nr 2, og det føles faktisk ikke særlig urealistisk. Grunden er, at jeg fortsætter med pco-venlig kost, og for første gang i mere end 10 år har jeg fuldstændig regelmæssig cyklus, hvilket giver masser af håb. 

Jeg håber og krydser alt hvad jeg har for at det lykkes for jer, ikke bare anden gang, men også så I kan få flere sunde og raske børn efter det.  

Tak. Jeg kører på og håber på det bedste

Vi har været i behandling i et år. Udover 1 graviditet med spontan abort er der intet sket. Jeg har fuldstændig mistet troen, og det med behandling er bare så meget hårdere end jeg havde troet.

Vi har ingen børn og jeg frygter at vi aldrig kommer til det. Vi er temmelig udfordrede med en lang liste af sygdomme; stofskiftesygdom, PCO, HIV, samt nogle andre jeg/vi får medicin for. Medicinen gør det heller ikke lettere, det er sværere at tabe sig når der både er PCO, stofskifteproblemer og medicin inden over.

De sidste 3 forsøg har jeg ikke engang gidet at teste. Jeg har ikke regnet frem til testdagen og forsøger at lade være med at tælle dage. Jeg magter ikke at skuffe mig selv mere, så jeg er begyndt at tænke på hvad vi kan fylde vores liv med i stedet hvis det ikke lykkes.

sol_og_sommer_<3 skriver:

Vi har været i behandling i et år. Udover 1 graviditet med spontan abort er der intet sket. Jeg har fuldstændig mistet troen, og det med behandling er bare så meget hårdere end jeg havde troet.

Vi har ingen børn og jeg frygter at vi aldrig kommer til det. Vi er temmelig udfordrede med en lang liste af sygdomme; stofskiftesygdom, PCO, HIV, samt nogle andre jeg/vi får medicin for. Medicinen gør det heller ikke lettere, det er sværere at tabe sig når der både er PCO, stofskifteproblemer og medicin inden over.

De sidste 3 forsøg har jeg ikke engang gidet at teste. Jeg har ikke regnet frem til testdagen og forsøger at lade være med at tælle dage. Jeg magter ikke at skuffe mig selv mere, så jeg er begyndt at tænke på hvad vi kan fylde vores liv med i stedet hvis det ikke lykkes.

 

Puha. Jeg kender dine frustrationer. Og selv om jeg "kun" fejler 1 ting så er det åbenbart nok til at have gjort vores liv til et helvede de sidste 3 pr og 3 måneder! Jeg synes jeg har taget min tørn af modgang. Jeg kan stadig ikke forstå at jeg har mistet min datter. Jeg skulle have født hende om 14 dage