Anonym skriver:
Jeg går for tiden og overvejer, om jeg skal fravælge institution til mit barn og i stedet passe det selv indtil barnet er 2-3 år. Det er dog endnu et stykke ude i fremtiden, da jeg ikke er gravid endnu.
Min bekymring går lidt på, om det efter barsel + 1-2 års pasning hjemme vil blive svært for mig at finde arbejde. Planen er nemlig, at jeg skal på barsel relativt kort efter jeg har afsluttet min uddannelse, så det er sandsynligt, at jeg ikke når at komme ud på arbejdsmarkedet, inden jeg skal på barsel. Selv hvis jeg når at finde et job, er det begrænset, hvor megen arbejdserfaring jeg kan nå at gøre mig (medmindre en graviditet lader vente længe på sig, det er jo aldrig til at vide).
Derfor vil jeg gerne høre fra andre hjemmegående, hvad jeres erfaringer er? Har I oplevet det som svært at finde job, når man har været væk fra arbejdsmarkedet i flere år, eller når man ikke har arbejdet mellem uddannelse og barsel?
Der er meget ofte blandede meninger om, hvorvidt det er godt eller skidt at gå på barsel umiddelbart efter endt uddannelse, men det er jeg ikke så bekymret for. Det er mere de ekstra 1-2 år, som bliver lagt oveni (hvor jeg selv passer mit barn), som gør mig lidt nervøs for, om mine chancer for at finde arbejde bliver forringet.
Lad mig gerne høre om jeres meninger og erfaringer! 
Puha jeg kommer nok med et lidt træls svar, men tænker lidt, at du skal lade vær med at planlægge så meget. Måske det er svært at blive gravid, måske hader du at gå hjemme, måske går alt efter planen, men de spørgsmål du stiller kan du jo sagtens finde svar på, når I nu begynder PB.
Som en der har været med i ansættelses samtaler m.m. har jeg aldrig oplevet børn ( eller mangel på dem) har haft en afgørende faktor for, hvem man foretrak. Har dog oplevet enkelte som prøvede at fremhæve dem selv ved at sige, de ikke ønsket flere børn, hvor både jeg, HR konsulenten og min chef var enige om, det var en uheldig bemærkning, da vi hellere ville høre om personens kompetencer end deres familieplanlægning.
Vælger man at gå hjemme med sit barn, handler det om i sin ansøgning og jobsamtale at fremhæve, hvad årene har givet, som du mener kan gavne i den stilling du søger. F.eks kan man skrive man er blevet god til at motivere sig selv, man har udfra samspillet med barnet lært at xxx osv.