Dårlig relation til eget barn

Jeg har altid ønsket at være hjemmegående desværre skulle det ikke være sådan...

desværre tror jeg nu noget er galt ��������

han vil ikke være sammen med os når vi er ude men han vil hellere være sammen med andre voksne 

som i en ven af familien han aldrig ser, som han så skal være sammen med eller en eller andet han ikke rigtigt kender -

er det normalt?????

Nu ved jeg ikke hvor gammel han er, men børn når jo en alder hvor det er det nye der er spændende. Når det sker, så er vi forældre hverken nye eller spændende. Vi er faktisk ret kedelige og en hverdagsting - til gengæld også en stabil ting.

Når vi er på familiebesøg vil vores datter da også hellere sine bedsteforældre eller ham den sjove onkel, de godt nol ikke kender, men som er holdende morsom, og ikke os forældre der e eder hver eneste dag...

Min pige fylder 2 inden for den næste uge.

Jeg er alene med hende, og lige så snart vi er ude, vil hun så godt som intet havde med mig at gøre, når hun har været på ferie i min familie, når hun så ser mig igen, vil hun ikke sige Hej eller ligende, hun er fuldstændig ligeglade, hun vil Bare gerne lege og være sig selv.

Når jeg aflevere hende i dagplejen, skubber hun mig nærmest ud af døren fordi hun godt ved jeg skal gå, så skal det os bare være med det samme.

Jeg har fået at vide at det ikke har noget at gøre med min datter ikke kan lide mig, men fordi hun er sammen med mig hver dag, så når hun ser andre mennesker som gerne vil hende, så vil hun os gerne dem, for mor kender hun og er altid sammen med mor. Mor er bare generelt god hjemme, kedelig ude 

Jeg oplever også at min pige gene vil kramme mig, give mig mysser og selv tager intertativ til at starte en leg hvor jeg kan være med. Når vi er alene vil hun mig mer end gerne. 

Sådan er min 2 årige dreng også og han er altså hjemmepasset mig og far er bare overhovedet ikke spændende når vi er ude nogen steder. Jeg tænker nu at det netop er fordi han er tryg og har en god relation at så har han mod på at udforske verden.

Sådan er begge mine drenge også... 

ligeså snart min 2 fætre er tilstede er mig og farmand intet hver.. er vi hjemme hos dem er de inde på deres værelser. Er vejret til det er de på legepladsen.. de elsker det..  selv når vi invitere dem hjem til fødselsdage ser vi ikke vores 2 drenge..  det skal lige sige at begge mine fætre er hhv. I 20'erne og snart 30'ne 

vi nyder bare at se de hygge sig, og ikke bare sidder og keder sig.. de er aldrig til at då med hjem igen..