Eksperthjælp: Det er svært at blive våd

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.564 visninger
6 svar
2 synes godt om
20. juli 2017

Vivi Hollænder


Jeg har været sammen med min kæreste i 8 år

Jeg desværre er altid blevet meget påvirket af mine p-piller som har fuldstændig ødelagt mit libido, og har gjort det sværte for mig at blive våd.

Nu er jeg gået af dem igen for at blive gravid og jeg blive aldrig våd mere ... der skal rigtigt meget til

Min kæreste stress mig helt vildt da han vil ha vi har sex uden glidecreme, det tog desværre lang tid før jeg fik selvtillid, at sige fra, og sige vilde han virkelig undgå glidecreme så meget så det gøre ikke noget jeg havde smerter efter sex og under sex

Nu bruger vi glidecreme 98% af tiden vi har sex

Mit spørgsmål er

Kan min PCOS påvirker det, at det er sværte at blive våd af mig selv?

Er det aldrene ?

Bruger mange glidecreme? Synes bare der er 1000 forskellig slags af dem, de må svaret til et behov

Kan jeg gøre noget?






Vivis svar

Kære Du

Lad mig først svare på dine konkrete spørgsmål.

Ja, din PCOS kan både påvirke din sexlyst og din evne til at blive våd.

Nej, det er ikke alderen. Du skriver ganske vist ikke, hvor gammel du er, men du har tænkt dig at blive gravid og det er først efter overgangsalderen, der er risiko for at fugtigheden i skeden påvirkes.

Ja, der er mange, der bruger glidecreme og det gør de, fordi det er vigtigt, at skeden er godt våd under samleje. Hvis ikke den er det, giver sex ubehag og så forsvinder nydelsen.

Så kan der ske det, som formentligt også er sket for dig.

Nemlig, at kroppen husker smerten og ubehaget og underbevidstheden gør modstand, når der er udsigt til sex. I den tilstand kan man ikke mærke lyst og liderlighed. Det er i hvert fald meget svært.

Som du kan se, er der flere faktorer, som gør det vanskeligt for dig at blive våd.

Det gode, der er sket undervejs, er at du har fået mod til at sige det til din kæreste og at han har lyttet.

Det var svært for dig at få det sagt og han havde modstand mod glidecreme.

Det fortæller mig, at I har brug for at blive bedre til at tale sammen om sex og at han har brug for mere viden om, hvad der er godt for dig. Forhåbentlig er han interesseret i, at du også nyder jeres seksuelle samvær. ( Hvis ikke, skal du nok overveje om han er den rigtige kæreste for dig og om han skal være far til dit barn).

Men heldigvis er der  noget at gøre ved det og nu skal du høre:

Først og fremmest skal du tage en snak med din kæreste og fortælle ham det, som jeg har skrevet her. Der er nogle ting, som gør det lidt sværere for dig at blive våd, din PCOS og de smerter, som din krop husker.

PCOS`en kan vi ikke umiddelbart gøre noget ved her, men I kan arbejde på at få din krop til at slippe de dårlige erfaringer og gøre plads til nydelse.

I en længere periode fra nu af, skal I IKKE have samleje, før din krop er helt klar til det.

DVS. at I skal kæle, kysse og kærtegne og din kæreste skal gøre en større indsats for at gøre dig ophidset. Han skal kærtegne dig over hele kroppen, nusse dig til krop slapper af, kysse og slikke, indtil du bliver våd og modtagelig og selv har så meget lyst til samleje, at du beder ham trænge ind i dig. Brug massageolie/glidecreme undervejs.

Men måske bliver du ikke ophidset på trods indsatsen, måske er der tanker og bekymringer, der stadigvæk forstyrrer og husk, at det også er helt ok.

Så skal I IKKE have samleje!

Det er vigtigt, at I overholder dette.  I må ikke have en forventning om, at det skal ende med samleje.

Så må han få udløsning på anden måde. Med hånden eller munden. Måske skal han onanere på sig selv, hvis ikke du har lyst til at give ham udløsning.

Hvis I laver denne øvelse 2 gange om ugen de næste 2 måneder og overholder reglerne om kun at have samleje, når du er så liderlig, at det er dig, der beder ham trænge ind, er jeg sikker på at det hjælper.

I skal nå dertil, hvor du og din krop er HELT tryg ved, at der ikke skal ske noget ubehageligt. Sex skal være 100% forbundet med nydelse, før du skal have samleje igen.

Hvis det mod forventning ikke sker, vil jeg råde jer til at snakke med en sexolog.

I skal være indstillet på, at du også fremover har brug for længere forspil og glidecreme. Brug glidecremen lige fra starten, så er den også med til at øge din naturlige fugtighed.

Glidecremen øger nydelsen og nydelsen øger din egen fugtighed. På den måde sætter I gang i en god proces.

Brug gerne glidecreme baseret på silikone. Den holder fugtigheden længere. (dog skal man ikke bruge silikone, hvis man samtidig bruger sexlegetøj, der også er lavet af silikone, så ødelægger man legetøjet)

Hvis det er svært at tage hul på denne samtale med din kæreste, kan du starte med at visse ham brevet og svaret i denne brevkasse.

Kærlig hilsen

Vivi

PS. Til andre læsere kan det oplyses at PCOS, står for polycystisk ovariesyndrom. Det er en lidelse som kan ramme yngre kvinder.



I Vivis brevkasse kan du få svar på alle spørgsmål, der vedrører din eller din partners seksualitet eller jeres fælles sexliv.

Se Vivis hjemmeside på: Bedresexliv.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

6. oktober

FruTMA

Profilbillede for FruTMA

Rigtig godt svar fra Vivi, lyt til det! Jeg har selv oplevet et lignende problem, som jeg heldigvis er ved at komme over, men det tager tid og tålmodighed. Og jeg har fulgt ca samme råd, som du har fået her. Man bliver nød til at sige fra, hvis det gør ondt (eller hvis man er nervøs for det), også selvom man lige har sagt til, fordi man troede man var klar.

Jeg anbefaler man holder sig fra vandbaserede glidecremer, da de nærmest virker udtørrende i hvert fald i længden. Mandelolie er godt, hvis man alligevel ikke bruger kondom(man kan dog få nogle kondomer, som kan tåle olie og silikone). Bonus er, at det også kan bruges som massageolie

Pøj pøj med samtalen

Anmeld Citér

6. oktober

Smølfine123

De har en fantastisk intim massageolie, som både stimulerer hvis man kommer det på de erogene zoner . Måske kan han ikke lide creme men kan bedre forholde sig til massageolie. Det kan være han ser det som et nederlag at skulle ty til glidecreme fordi han så ikke har gjort forarbejdet godt nok. Måske kunne I med fordel tale om hvorfor han ikke har ønsker glidecreme..? Og øve jer i at tale om sex.

Hvis man som opvarmning bruger olien på begge parter så gør penetrereing ikke ondt.

 

Anmeld Citér

6. oktober

Smølfine123

Body shop skulle der stå 

Anmeld Citér

6. oktober

2017morigen

Profilbillede for 2017morigen
FruTMA skriver:

Rigtig godt svar fra Vivi, lyt til det! Jeg har selv oplevet et lignende problem, som jeg heldigvis er ved at komme over, men det tager tid og tålmodighed. Og jeg har fulgt ca samme råd, som du har fået her. Man bliver nød til at sige fra, hvis det gør ondt (eller hvis man er nervøs for det), også selvom man lige har sagt til, fordi man troede man var klar.

Jeg anbefaler man holder sig fra vandbaserede glidecremer, da de nærmest virker udtørrende i hvert fald i længden. Mandelolie er godt, hvis man alligevel ikke bruger kondom(man kan dog få nogle kondomer, som kan tåle olie og silikone). Bonus er, at det også kan bruges som massageolie

Pøj pøj med samtalen



Jeg er nød til at sige det stik modsatte at man netop skal holde sig til vandbaseret glidecrem og holde sig langt fra silicone / olie baseret. Jeg får svamp af olie eller silicone baseret. Og svamp er en skidt ting når man forsøger at bryde kroppen hukommelse da det får flere smerter frem.

Så kære ts, der er ikke noget entydigt svar på hvilken type glidecrem. Prøv de forskellige type og se hvordan din krop reagere på det 

Anmeld Citér

6. oktober

Smølfine123

Jeg har endnu ikke hørt nogen få svagt at intim olie/ massageolie. Og for mig er det lang mere sexet en at påføre noget der kan minde om medicinsk creme fra en tube.

jeg ville starte med at se om en stimulerende massageolie ikke kan gøre tricket. Og start med at der bliver masseret på ryg og nedefter som opvarmning eventuelt. Med dæmpet lys og hyggemusik og en pejs hvis I har

Anmeld Citér

11. oktober

FruTMA

Profilbillede for FruTMA
2017morigen skriver:



Jeg er nød til at sige det stik modsatte at man netop skal holde sig til vandbaseret glidecrem og holde sig langt fra silicone / olie baseret. Jeg får svamp af olie eller silicone baseret. Og svamp er en skidt ting når man forsøger at bryde kroppen hukommelse da det får flere smerter frem.

Så kære ts, der er ikke noget entydigt svar på hvilken type glidecrem. Prøv de forskellige type og se hvordan din krop reagere på det 



Ja okay, det havde jeg ikke tænkt på. I så fald anbefaler jeg kun mandelolien og ikke glidecreme overhovedet Jeg ved bare at vandbaseret ikke virker for mig, prøvede tre forskellige, men de "smurte" kun lige til at starte med, og så udtørrede de mine slimhinder helt... Men på det punkt er man måske forskellige? Uanset hvad bryder jeg mig ikke om alle de overflødige tilsætningsstoffer i glidecremer. (Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at olie ødelægger normale kondomer, til dem der evt skulle læse med.) Mandelolie kan også bruges som massage olie, og jeg er relativt sikker på, at det også hjælper med at forebygge svamp, hvis man fx bruger det i forbindelse med vask. Bruger man fx sæbe/intimsæbe eller er for "grundig" med vandet, kan det også udtørre slimhinderne (og give svamp), men hvis man vasker sig med olie i stedet, undgår man dette. Og ja, olie rengør, sæbe er ikke nødvendig

Tak for oplysningen Morigens, jeg tror, jeg vil holde mig fra (silikone) glidecremer fremover.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.