Trang til at være alene - fødselsdepression??

Hej,

Jeg håber i vil dele lidt ud af jeres erfaringer. Jeg har lige ramt 39+0 og har de sidste dage haft en ekstrem trang til at være alene

Jeg bor sammen med min kæreste, som pt. har ferie op til min termin, så han går derfor også hjemme. Jeg har i et par dage nu følt at jeg bare vil være alene. Jeg har ikke lyst til at integrere med nogen, ikke engang med min kæreste

Jeg er så bange for at det kan være nogle af de første tegn på en fødsels depression  

Jeg har en tid hos min jordemoder i næste uge, og vil snakke med hende om det der, men har i oplevet en trang til at være alene så sent i graviditeten?

Her har det stået på siden uge 35. Er i uge 39 nu. Mand og barn holder ferie og jeg er fuldstændig drænet. Tror det er fordi kroppen er så fyldt op at den ikke kan rumme mere og den har brug for en masse hvile. Havde det på samme måde sidste gang Og der fik jeg ingen fødselsdepression. Jordemoderen spurgte mig også i uge 36 om jeg havde fået det Sådan, så tænker det er helt normalt

Sådan har jeg det i perioder, gravid eller ej. Især i de perioder hvor mand og barn også er meget hjemme.

Når overskuddet samtidig bliver mindre, som det jo gør sidst i graviditeten, er det helt normalt at man ikke har lyst til at være social, heller ikke med sine nærmeste. 

Min mand er heldigvis blevet god til at tyde tegnene uden jeg behøver fortælle ham det, og så smutter ham og datteren gerne ud af hjemmet nogle timer så jeg har ro  

Det er ikke en skam at sige fra og meddele din kæreste at du har behov for noget tid alene. Og det behøver ikke være tegn på en fødselsdepression.

Jeg kan også genkende det og er gravid i uge 38. Jeg har sendt min søn på sommerferie hos sin far i går efter en uges ferie med mig og jeg har nærmest lagt på langs siden. Min kæreste har først ferie når baby er født, og det passer mig fint bare at kunne passe mig selv og slappe af.

Det er selvfølgelig svært at sige om du er ved at udvikle en fødselsdepression. Jeg vil nok kigge efter andre symptomer inden jeg drager nogen konklusioner. At være højgravid kan til tider godt minde lidt om galskab (sagt med et glimt i øjet) - mine følelser kan i hvert fald stikke lidt af, men jeg kan grine lidt af det og ved at det er normalt. Jeg synes du skal tage en snak med jordemoderen. Hvis det bliver for meget, så kontakt hende inden din næste tid. Du må også gerne skrive til mig, hvis du har behov for at få lidt luft - en højgravid til en anden  

Vh. Louise

Tusinde tak for alle jeres svar! 

Jeg har talt med min JM og hun syntes mine følelser lyder ganske normale og ufarlige 

Hun sagde, at jeg skulle smide mig på sofaen og være drønhamrende ligeglad med alt andet 

Heldigvis er min kæreste meget forstående og har beordret mig til at gøre hvad jeg har lyst til og ikke tænke på ham  (han skal nok finde på noget at lave, siger han ) 

Jeg er så glad for at man kan skrive her på siden og få en masse støtte. Specielt hvis man ikke lige kender andre i samme situation, eller har nogen at spørge til råds