Eksperthjælp: Gravid på 16 år

Gitte Sander

hej brevkasse,
jeg er en pige på 16 der har en mistanke om at jeg er gravid.
jeg har ville være mor siden jeg var barn, men faren til barnet er ikke så begejstret for tanken endnu.
jeg har gået rundt med mange symptomer som bl. a. kvalme, opkastninger, irritabilitet, træthed (mere udmattelse) , osv. mit liv er lidt kaotisk, hvilket jeg godt ved ikke er godt for en baby, så jeg søger også råd til hvordan jeg ville kunne lave forbedringer i mit liv generalt. og hvad jeg måske skulle overveje at gøre (som fx. "du burde begynde på en uddanelse" eller lignende)
jeg har selv psykiske diagnoser, men jeg har dem efterhånden godt under kontrol.

jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre, så mit første spørgsmål er, om jeg skal beholde barnet?
hvis nej, kan du så uddybe lidt, så jeg bedre kan forstå?

hvis ja, kommer mit næste spørgsmål; hvilke rettigheder har jeg?
jeg har searched lidt rundt på nettet, og har fundet en del forums hvor netop økonomi og rettigheder var det, det handlede om.

mit tredje spørgsmål er også omkring hvis svaret er ja til om jeg skal beholde barnet;
hvad gør jeg hvis jeg beholder barnet, men han ikke vil?

burde jeg tænke på mig selv, og mit fremtidige barn mest?eller burde jeg tage det hensyn?

og vigtigst af alt, behøver jeg gå fra ham hvis han ikke vil? eller er der en mulighed for at vi kan "work it out" hvis vi prøver nogle ting? (fx. parterapi eller lign.)

KH
Line

Gittes svar

Hej Line,

Det er nogle meget store spørgsmål, som er meget svære at svare på i en brevkasse, og når jeg ikke kender dig, så du er nød til at opsøge hjælp andre steder end her for at blive afklaret på de relevante kæmpestore spørgsmål, du har oppe.

For det første skal du gå til lægen med det samme. Dels for at få afklaret om du er gravid eller ej og hvor langt du eventuelt er henne. Dels kan lægen hjælpe dig også.

For det andet synes jeg at du skal kontakte Mødrehjælpen og få rådgivning der, de har rådgivere og stor erfaring med piger der står i præcis din situation.

For det tredje tænker jeg, at hvis du har psykiske diagnoser har du måske allerede kontakter i den forbindelse, for eksempel en psykolog eller en kontaktperson i psykiatrien, som kender dig godt og som vil kunne hjælpe dig med at få svar på disse ting.

Jeg kan ikke sige dig om du skal beholde barnet eller ej, det er en meget personlig beslutning at tage, om man vil få et barn eller ej, når man er din alder. Men jeg vil da godt sige, at jeg har forståelse for, hvis du vælger ikke at få barnet, når du føler dit liv er ret kaotisk lige nu og du endnu ikke har en uddannelse, og faderen ikke er umiddelbart interesseret i at få et barn. Så lyder det til at du i givet fald risikere at komme til at stå i en meget hård situation med barnet alene, hvor jeg tænker om ikke det er bedre at vente med at få barn til der er mere ro og stabilitet i tilværelsen. Hvilke rettigheder du har kan jeg ikke svare dig på, det vil jeg tro at socialrådgivere hos Mødrehjælpen ved noget om.

Dit sidste spørgsmål er igen rigtig svært at svare på. Du er simpelthen nød til at hen og tale med nogen, hvor I kan snakke det hele igennem og som kan høre mere om hele jeres situation.

Mange hilsener,

Gitte

Jeg ville aldrig beholde et barn i den situation. Kun at være 16 år, have flere psykiske diagnoser, tilsyneladende ikke beskæftiget med noget i hverdagen samt en far der ikke ønsker barnet er en virkelig, virkelig dårlig cocktail. Derudover kan ansvaret overfor en baby ikke komme an på visse ting man kan ændre i sit liv, men nærmere en general livssituation og sådan som din ser ud nu, tror jeg på ingen måder en baby ville passe godt ind. 16 år er meget ung og det ser ud somom at der stadig er rigtig mange ting du mangler at få styr på i forhold til dit liv. 

Og hvis en mand (eller især en ung dreng!) ikke ønsker et barn, så tror jeg virkelig ikke der er meget hjælp at hente ved parterapi....

GitteSander skriver:

Gitte Sander

hej brevkasse,
jeg er en pige på 16 der har en mistanke om at jeg er gravid.
jeg har ville være mor siden jeg var barn, men faren til barnet er ikke så begejstret for tanken endnu.
jeg har gået rundt med mange symptomer som bl. a. kvalme, opkastninger, irritabilitet, træthed (mere udmattelse) , osv. mit liv er lidt kaotisk, hvilket jeg godt ved ikke er godt for en baby, så jeg søger også råd til hvordan jeg ville kunne lave forbedringer i mit liv generalt. og hvad jeg måske skulle overveje at gøre (som fx. "du burde begynde på en uddanelse" eller lignende)
jeg har selv psykiske diagnoser, men jeg har dem efterhånden godt under kontrol.

jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre, så mit første spørgsmål er, om jeg skal beholde barnet?
hvis nej, kan du så uddybe lidt, så jeg bedre kan forstå?

hvis ja, kommer mit næste spørgsmål; hvilke rettigheder har jeg?
jeg har searched lidt rundt på nettet, og har fundet en del forums hvor netop økonomi og rettigheder var det, det handlede om.

mit tredje spørgsmål er også omkring hvis svaret er ja til om jeg skal beholde barnet;
hvad gør jeg hvis jeg beholder barnet, men han ikke vil?

burde jeg tænke på mig selv, og mit fremtidige barn mest?eller burde jeg tage det hensyn?

og vigtigst af alt, behøver jeg gå fra ham hvis han ikke vil? eller er der en mulighed for at vi kan "work it out" hvis vi prøver nogle ting? (fx. parterapi eller lign.)

KH
Line

Gittes svar

Hej Line,

Det er nogle meget store spørgsmål, som er meget svære at svare på i en brevkasse, og når jeg ikke kender dig, så du er nød til at opsøge hjælp andre steder end her for at blive afklaret på de relevante kæmpestore spørgsmål, du har oppe.

For det første skal du gå til lægen med det samme. Dels for at få afklaret om du er gravid eller ej og hvor langt du eventuelt er henne. Dels kan lægen hjælpe dig også.

For det andet synes jeg at du skal kontakte Mødrehjælpen og få rådgivning der, de har rådgivere og stor erfaring med piger der står i præcis din situation.

For det tredje tænker jeg, at hvis du har psykiske diagnoser har du måske allerede kontakter i den forbindelse, for eksempel en psykolog eller en kontaktperson i psykiatrien, som kender dig godt og som vil kunne hjælpe dig med at få svar på disse ting.

Jeg kan ikke sige dig om du skal beholde barnet eller ej, det er en meget personlig beslutning at tage, om man vil få et barn eller ej, når man er din alder. Men jeg vil da godt sige, at jeg har forståelse for, hvis du vælger ikke at få barnet, når du føler dit liv er ret kaotisk lige nu og du endnu ikke har en uddannelse, og faderen ikke er umiddelbart interesseret i at få et barn. Så lyder det til at du i givet fald risikere at komme til at stå i en meget hård situation med barnet alene, hvor jeg tænker om ikke det er bedre at vente med at få barn til der er mere ro og stabilitet i tilværelsen. Hvilke rettigheder du har kan jeg ikke svare dig på, det vil jeg tro at socialrådgivere hos Mødrehjælpen ved noget om.

Dit sidste spørgsmål er igen rigtig svært at svare på. Du er simpelthen nød til at hen og tale med nogen, hvor I kan snakke det hele igennem og som kan høre mere om hele jeres situation.

Mange hilsener,

Gitte

 

 

Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Kære kære Line.

Jeg kan godt forstå lysten til at få et barn, selvom du er meget ung. - Særligt nu du går med symptomer på en graviditet. 
Jeg gik selv med drømme om graviditet og baby i din alder, og har vidst siden jeg var helt lille at jeg ville være mor. 

MEN! Det er på ingen måde så nemt at have et spædbarn, som man forestiller sig, når man kun er 16. Man kan ikke bare lige sætte det på pause, eller sætte det til side når man hellere vil bruge sin tid på noget andet. Det er et lille menneske der er afhængig af dig i mange mange år. 
Jeg blev selv gravid som 19-årig trods beskyttelse, og med en som ikke ville have barnet. Det var ikke nemt! Jeg fortryder ikke min datter, og jeg elsker mit liv som ung mor, men var jeg ikke blevet gravid der så havde jeg ventet nogle år endnu. Stod jeg i samme situation som 16-årig havde jeg nok taget et andet valg.

Jeg vil ikke råde dig til det ene eller det andet, for det er et stort og meget personligt valg der, uanset hvad du vælger, kan have store konsekvenser for dig og din fremtid. Men jeg synes virkelig ikke der er meget der taler for at et barn i din situation på nogen måde er en god idé. - Jeg kender dig dog ikke, og kan selvfølgelig tage fejl (blev selv rådet til abort af det meste af min familie, men har modbevist deres fordomme)

Hej Line. Jeg var selv 18 år jeg fik min første barn. Det bedste gave er at få en lille menneske jeg er 20 år. min mand er 26 og min lille søn er 1 år og 2 måneder Og 18 dage.❤

Annika78 skriver:

Hej Line. Jeg var selv 18 år jeg fik min første barn. Det bedste gave er at få en lille menneske jeg er 20 år. min mand er 26 og min lille søn er 1 år og 2 måneder Og 18 dage.❤

Der er altså stor forskel på at være 18 år og 16 år... Himmelvid forskel...

Jeg ville ikke ønske for nogle, at få børn i en alder af blot 16 år..