Fortælle det til børnene?

Godaften 

Ja, hvordan fortæller man til børnene, at vores vovse skal aflives?

Vi har en vovse på 9 år (kan blive omkring 14-15 år) og han skal muligvis opereres i det ene ben. Benet er vokset til 3-dobbelt størrelse og dyrlægen mener det er en fedtknude. Dog kan de ikke udelukke, at det kan være andre ting, men vi håber selvfølgelig det bedste og krydser alt hvad vi kan, for at det ikke er ondartet. 

Hvis det viser sig, at vovse har cancer eller ikke kan opereres og det udvikler sig, giver gener eller smerter, så må vi sige farvel til ham. 

Hvordan vi fortæller det til vores drenge (mest den store på 7) ved jeg simpelthen ikke. Knægten på 7 bliver dybt ulykkelig og det er sådan ser det værste af det hele. Vi voksne ved jo, at det er det rigtige, selvom det er hårdt, men det kan være svært at forstå når man er 7 og meget følsom 

For pokker altså....håber virkelig vi har vovse mange år endnu 

Ja, gode råd modtages med lys-hånd 

Vores datter på 4 år, har vi aldrig gjort det til et problem med.

Da mine forældres kat blev kørt over, fik hun bly at vide at den var i himlen. Da de så senere måtte aflive deres ene hund, fik hun forklaret at den var syg og gammel og derfor havde dyrlægen lagt den til at sove så den kunne komme op i himlen til katten. Hun ved at Mikkel Ræv af og til tager en af morfars høns og de dør, men det gør hun ikke mere ud af. Hun er selvfølgelig ked af at dyrene er væk, men godtager den med at de er i himlen.

Jeg er selv vokset op på landet med rigtig mange dyr, og som 7 årig kunne jeg godt forstå at det nogen gange var bedre for dyrene ikke at have ondt mere og komme til er bedre sted, selvom jeg ville savne dem noget så forfærdeligt.

Mit bedste råd er at fortæl sandheden, men pas på med at give for mange detaljer som blot vil forvirre barnet. Mærk efter hvor meget der er behov for at fortælle. Måske er det nok at sige at hunden har meget ondt og er meget syg, så derfor er I som dens mennesker nødt til at gøre hvad der er bedst for den.

Jeg vil ikke sige noget før i ved det.

vi har både haft hund og lille hamster med og hver gang siger vi nu skal de ned til lægen og håber han kan gøre dem raske og vi har haft snakken hvad nu hvis det ikke sker.

Men ja det er såå svært

Vi måtte aflive vores ene kat da vores barn var 6år. Katte var en han kastrat på 10 og vi havde ham da hun blev født. Han var simpelthen fantastisk til småbørn. 

Hun viste godt at han ikke havde godt for ham pev og var begyndt at små tisse alle steder. Han tisse normalt aldrig andre steder end kattekassen eller så var det lige ude foran det, hvis den var blevet for ulækkert. Vi talte om at han var meget syg og det bedste vi kunne gøre for ham at få dyrlægen til at hjælpe ham til ikke at have ondt mere. Men at den hjælp ville gøre at han døde og ville rejse op i himlen. Han blev aflivet hjemme på stuegulvet. Vores datter kunne så selv vælge for meget hun ville være med til og se. Hun så det hele fra min mands skød inklusiv at vi stor tudet over det. Hun fik også lov til at nusse farvel da han var død  inden vi lage ham i en kasse og kørte op til mine forældre og begravede ham der i deres have. 

Det fungere godt for hende men alt skal være på barnets præmisser og du kender dit barn bedst. Om de skal sige farvel inden, være med, ellers sige farvel bagefter. Eller blot skal have det at vide.