Bil-dilemma! :)

Halli-hallo!

Jeg er færdiguddannet lige straks og skal selvfølgelig finde mig et job.

Jeg er psykolog (næsten, lige et par mdr. mere :-) ) og fordi jeg bor tæt på Århus, er der stor rift om arbejdspladserne heromkring. Der kan nemt være 200 ansøgninger til psykologstillinger. Jeg føler derfor, at jeg er nødt til at søge bredere. Jeg er ikke flytbar, fordi jeg har delebørn med min x, vi bor i samme by, og børnene har deres liv og dagligdag her. Jeg vil ikke bryde deres dagligdag op og trække dem langt væk fra deres far og den familie, de er vant til at se her.

Derfor er min tanke, at jeg er villig til at køre sådan 1-1.5 time i bil fra bopælen, men det kan man jo også komme et godt stykke for. Horsens, Viborg, Skanderborg, Skive osv.

MEN! Der er et MEN! Vi har ingen bil. Af gode grunde har vi heller ikke råd til en, før jeg har et job. Hvilket jo fører til lidt af en catch-22. For hvis jeg skal have en bil for at bestride et job, men modsat ikke kan købe bilen, før jeg har jobbet, hvad gør jeg så? Hvis nu jeg accepterer et job eksempelvis, men finder ud af, at det med løn og transport faktisk ikke helt kan løbe rundt med bilen, hvad gør jeg så, for så har jeg måske pludselig 2.5 time til arbejdspladsen frem for 1.5, hvilket ikke rigtig går op med familielivet.

Så jeg føler mig lidt usikker på, hvad jeg egentlig skal gøre. Har i nogle tanker om det?

Er der ikke noget statistik omkring forventet startløn for psykologer, så du har en ide om fremtidig indtægt?

desuden så koster en bil jo lidt det man vil f.eks. Kan man få en brugt fin bil ret billigt, og dermed spare på forsikringen eller købe en lille bil.

husk også at du får kørselsfradrag, det giver altså også lidt.

måske smut en tur i banken og få lidt afklaring, så du har en ting mindre at stresse over. Og held og lykke med jobsøgningen.

drabo skriver:

Er der ikke noget statistik omkring forventet startløn for psykologer, så du har en ide om fremtidig indtægt?

 

desuden så koster en bil jo lidt det man vil f.eks. Kan man få en brugt fin bil ret billigt, og dermed spare på forsikringen eller købe en lille bil.

 

husk også at du får kørselsfradrag, det giver altså også lidt.

 

måske smut en tur i banken og få lidt afklaring, så du har en ting mindre at stresse over. Og held og lykke med jobsøgningen.

Jo, og den er ikke ligefrem overvældende (modsat populær tro), hvis man starter i det offentlige, hvilket klart er at foretrække, da man skal autoriseres, og typisk kan få en autorisationsordning gennem det offentlige, frem for at skulle betale for supervision selv, hvilket er voldsomt dyrt. Så det har du selvfølgelig ret i - Og det er ikke ligefrem fordi vi får oceaner af penge i overskud, så det er også kun sådan knap og nap det overhovedet kan lade sig gøre med en bil.

Men det var en god idé at få en snak med banken. Jeg har ærligt ikke brugt bankrådgivning før, fordi jeg har Danske Bank, og bare får at vide jeg kan ringe til en random person i deres kunderådgivning i københavn Måske er det nu, jeg endelig skal tage skridtet og skifte til en lokal bank med personlig rådgivning

Jeg tror, at jeg ville tænke bilen som en nødvendig udgift, hvis du skal arbejde langt væk. Altså noget, der bare skal være råd til, og så må man forsøge at skære i noget andet.

Sådan er det ihvertfald her hos os - det var et valg vi tog, da vi valgte at flytte 15 km. udenfor Århus. Så selvom jeg ikke altid synes, der er råd til bilen, så bliver den, for vi kan ikke undvære den.

Og der må da også være nogle ekstra penge i budgettet, når du får job? Selvom din første løn ikke bliver fyrstelig, så er den vel en hel del højere end SU. Selv en cand.mag indenfor humaniora får i omegnen af 33.000 kr. inkl. pension i det offentlige. SÅ dyr er en bil altså heller ikke.

Husk i øvrigt at tænk myldretidstrafik ind, når du beregner pendleafstand, jeg har en kollega, der pendler fra skive, og det tager ham vist nærmere to timer end halvanden i myldretiden. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det ville tage med det offentlige, så bil ER et must.

Vil der være mulighed for evt. at finde arbejde tættere på, når du har været ude og få noget erfaring? Jeg ved selvfølgelig godt, at mange er nødt til at pendle, men jeg var selv overrasket over, hvor meget af mit liv der gik på transport, efter vi flyttede. Jeg havde endda kun 45 min. hver vej, og det var nok til, at jeg slet ikke synes jeg nåede at se mit barn. Det holdt jeg kun til i et halvt års tid, så søgte jeg nyt job tættere på.

Celine89 skriver:

Jeg tror, at jeg ville tænke bilen som en nødvendig udgift, hvis du skal arbejde langt væk. Altså noget, der bare skal være råd til, og så må man forsøge at skære i noget andet.

Sådan er det ihvertfald her hos os - det var et valg vi tog, da vi valgte at flytte 15 km. udenfor Århus. Så selvom jeg ikke altid synes, der er råd til bilen, så bliver den, for vi kan ikke undvære den.

Og der må da også være nogle ekstra penge i budgettet, når du får job? Selvom din første løn ikke bliver fyrstelig, så er den vel en hel del højere end SU. Selv en cand.mag indenfor humaniora får i omegnen af 33.000 kr. inkl. pension i det offentlige. SÅ dyr er en bil altså heller ikke.

Husk i øvrigt at tænk myldretidstrafik ind, når du beregner pendleafstand, jeg har en kollega, der pendler fra skive, og det tager ham vist nærmere to timer end halvanden i myldretiden. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det ville tage med det offentlige, så bil ER et must.

Vil der være mulighed for evt. at finde arbejde tættere på, når du har været ude og få noget erfaring? Jeg ved selvfølgelig godt, at mange er nødt til at pendle, men jeg var selv overrasket over, hvor meget af mit liv der gik på transport, efter vi flyttede. Jeg havde endda kun 45 min. hver vej, og det var nok til, at jeg slet ikke synes jeg nåede at se mit barn. Det holdt jeg kun til i et halvt års tid, så søgte jeg nyt job tættere på.

En nyuddannet psykolog får omkring 23.000 plus pension, så det er ikke overvældende. Jeg ville ønske det gjorde en stor forskel i økonomien, men det gør den ikke. Jeg får su og su-lån lige nu, og får fuld friplads og boligstøtte. Her tæller lånet ikke med. Så når jeg får et job, så stiger prisen for institution markant og vi får mindre i boligstøtte, så i sidste ende giver det er ikke mere end et par ekstra tusinde mere om måneden, hvoraf der skal betales af på su lån. Det er sgu trist ikke at kunne mærke et kæmpe boost at det skift, men det er selvfølgelig også rart ikke at være så afhængig af støtte  

Der er helt klart bedre mulighed for at få et job, når jeg har et, men der er rigtig mange om buddet heromkring, så det er svært at komme gennem nåleøjet. Desværre! 

Anonymor skriver:

En nyuddannet psykolog får omkring 23.000 plus pension, så det er ikke overvældende. Jeg ville ønske det gjorde en stor forskel i økonomien, men det gør den ikke. Jeg får su og su-lån lige nu, og får fuld friplads og boligstøtte. Her tæller lånet ikke med. Så når jeg får et job, så stiger prisen for institution markant og vi får mindre i boligstøtte, så i sidste ende giver det er ikke mere end et par ekstra tusinde mere om måneden, hvoraf der skal betales af på su lån. Det er sgu trist ikke at kunne mærke et kæmpe boost at det skift, men det er selvfølgelig også rart ikke at være så afhængig af støtte  

Der er helt klart bedre mulighed for at få et job, når jeg har et, men der er rigtig mange om buddet heromkring, så det er svært at komme gennem nåleøjet. Desværre! 

  Hvad ! 

Jeg fik 26.000kr i 2002???

men ikke som kliniker. Det er godt nok lidt

Anonymor skriver:

Halli-hallo!

Jeg er færdiguddannet lige straks og skal selvfølgelig finde mig et job.

Jeg er psykolog (næsten, lige et par mdr. mere :-) ) og fordi jeg bor tæt på Århus, er der stor rift om arbejdspladserne heromkring. Der kan nemt være 200 ansøgninger til psykologstillinger. Jeg føler derfor, at jeg er nødt til at søge bredere. Jeg er ikke flytbar, fordi jeg har delebørn med min x, vi bor i samme by, og børnene har deres liv og dagligdag her. Jeg vil ikke bryde deres dagligdag op og trække dem langt væk fra deres far og den familie, de er vant til at se her.

Derfor er min tanke, at jeg er villig til at køre sådan 1-1.5 time i bil fra bopælen, men det kan man jo også komme et godt stykke for. Horsens, Viborg, Skanderborg, Skive osv.

MEN! Der er et MEN! Vi har ingen bil. Af gode grunde har vi heller ikke råd til en, før jeg har et job. Hvilket jo fører til lidt af en catch-22. For hvis jeg skal have en bil for at bestride et job, men modsat ikke kan købe bilen, før jeg har jobbet, hvad gør jeg så? Hvis nu jeg accepterer et job eksempelvis, men finder ud af, at det med løn og transport faktisk ikke helt kan løbe rundt med bilen, hvad gør jeg så, for så har jeg måske pludselig 2.5 time til arbejdspladsen frem for 1.5, hvilket ikke rigtig går op med familielivet.

Så jeg føler mig lidt usikker på, hvad jeg egentlig skal gøre. Har i nogle tanker om det?

Jeg skal selv ud og købe en bil. Jeg tog ud til forskellige forhandlere og fandt biler jeg gerne ville have, og fik dem til at lave et tilbud til mig, med betaling over 8 år. Jeg har besluttet mig for en Kia picanto 2017 modellen, og skal give 1900 kr i måneden - tilbagebetaling af lån, forsikring og serviceaftale. 

Jeg er nok lidt mere konservativ, hvad angår økonomi, og ville derfor råde til at vente med at købe indtil, du ved, hvor og om du har job. Man starter typisk ikke den samme dag som et interview, men en 14dage til en måned senere. Der vil der være tid til at købe en bil hvis nødvendigt. I nogle tilfælde kan tog faktisk være hurtigere.

Hvis du får et job, så tænker jeg en lille mikrobil enten som ny(hvis banken tillader) eller som relativ nybrugt. Jeg er selv på udkig, og tror det ender med en citigo - de kører kampagne lige nu på en ny til 85000+levering. Jeg kører(når jeg ikke er på barsel) cirka en halv time til og fra arbejde, og min kørsel er udelukkende på landevej. Skulle jeg på motorvej, ville jeg nok kigge efter noget med lidt større motorkraft eller hk, men ved ærligt meget lidt om det 

Vi leaser bil til 2600 kr. Om måneden all Inkl. Jeg havde nok, i dit sted, leaset en bil i mine 3 måneders prøvetid og når den så var gået, gjort op med mig selv hvordan og hvorledes. 

Men inden da været i banken og fået alle udregninger, så du ved hvor meget, du ville have til månedlige udgifter på bilen, hvis du skulle købe.

Så altså lav dit forarbejde, en lidt dyrere start med leasing, og når du var sikker på job, så købe. 

Anonymor skriver:

En nyuddannet psykolog får omkring 23.000 plus pension, så det er ikke overvældende. Jeg ville ønske det gjorde en stor forskel i økonomien, men det gør den ikke. Jeg får su og su-lån lige nu, og får fuld friplads og boligstøtte. Her tæller lånet ikke med. Så når jeg får et job, så stiger prisen for institution markant og vi får mindre i boligstøtte, så i sidste ende giver det er ikke mere end et par ekstra tusinde mere om måneden, hvoraf der skal betales af på su lån. Det er sgu trist ikke at kunne mærke et kæmpe boost at det skift, men det er selvfølgelig også rart ikke at være så afhængig af støtte  

Der er helt klart bedre mulighed for at få et job, når jeg har et, men der er rigtig mange om buddet heromkring, så det er svært at komme gennem nåleøjet. Desværre! 

Hold nu fast det var en dårlig startløn for 5 års uddannelse. Så kan jeg bedre forstå, at det bliver svært at få råd til bil også.

Men det ændrer jo desværre ikke på det grundlæggende præmis - at du er nødt til at have en bil, hvis du skal arbejde langt væk. Jeg kender alt for godt til den offentlige transport omkring Århus, og det er virkelig ikke noget at skrive hjem om. Jeg har familie i Silkeborg, og det tager næsten to timer at komme derfra og til det nordlige Århus, hvor vi bor. En tur, der kan klares på 40 min. i bil. Det er jo håbløst 

Jeg synes, at forslaget om at lease en bil til at starte med er ret godt. Så har du ingen uforudsete udgifter på den, og du kan hurtigt komme af med den igen, hvis der alligevel ikke er råd til den.