Eksperthjælp: Humørsvingninger

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

665 visninger
0 svar
0 synes godt om
4. juni 2017

Gitte Sander

Hej,

Jeg er ca. 8 uger henne i min graviditet. Jeg har været ramt af konstant kvalme siden uge 4. Desuden er jeg også begyndt at føle mig lidt nedtrykt. Nogle dage har jeg lyst til at græde. Jeg har ikke lyst til at gå på arbejde eller se mine venner. Faktisk har jeg slet ikke energi til at lave særligt meget. Min mand og jeg har et godt forhold, dog har vi ikke haft sex siden jeg fandt ud af at jeg er gravid. Jeg spiser virkeligt meget. Det holder kvalmen nede, men får mig samtidig til at føle mig ulækker og doven. Jeg ved ikke om det er normalt at have det sådan her, eller om det er noget jeg skal tage alvorligt?



Gittes svar

Hej,

Jo, det du beskriver lyder meget normalt. Det er helt normalt at få humørsvingninger, når man er gravid. En del af årsagen til det er jo de store hormonelle forandringer der sker i kroppen.

Hold øje med det og se om ikke det forandrer sig igen, tænker jeg. Prøv at lade være med at isolere dig alt for meget. Det er meget almindeligt at få mere redebyggerinstinkt og mindre lyst til at gå ud. Men du skal selvfølgelig ikke gå og gemme dig i et hjørne, bare fordi du er gravid. Og du kan også sagtens have sex med din mand. Måske er det med til at sænke humøret, at I ikke har haft det? Prøv at se om ikke du kan leve livet så normalt som muligt, og hvis du synes det kammer over, så snak med din jordemoder om det.

Hvis du tror det skyldes noget helt andet underliggende kan du selvfølgelig også tage fat i det. Men som sagt: Humørsvingninger er helt normalt.

Mange hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.