Belønningstavler, som jeg så ikke ville kalde dem - vi har stjernekort. Skal være super konkrete og handler om et og kun et mål, og det skal formuleres positivt.
Hvis man fx har et barn man bare ikke kan få i seng, så kan målet være: jeg kan gå i seng når de voksne siger det. Så alt efter alderen på barnet, aftaler man en periode og med en på 3 ville jeg sige max 2 uger, og man får en stjerne hver morgen, hvis man gjorde det, og får man ikke en stjerne, så taler man om, hmm hvordan kan det være du ikke gjorde det? Og man aftaler en "præmie", det kan være alt fra noget materialistisk til noget socialt, mine børn har været yderst forskellige på det punkt, min datter ville helst have sociale aktiviteter og min søn legetøj.
Ideen bag er man skaber gode rutiner, og det handler egentlig ikke om belønningen, men om at italesætte den gode handling og have fokus på netop denne i en kort periode og få den gjort til en rutine.
Jeg har brugt det i skolen i forhold til adfærd, men her hjemme kun i forhold til at få skabt rutiner om læsning, oprydning og øve sig på instrument. De har været så tilpas store og perioden har været en måned. Min datter lærte fx allerede før slutningen af 3. klasse at tjekke intra hver dag selv, og se om der var noget hun skulle huske til dagen efter, eller i løbet af ugen.
Nøgleord:
- konkret mål, og kun et af gangen
- målet skal formuleres positivt
- kort periode for målet, så barnet kan overskue det
- eventuelt en buffer, så barnet ikke har "tabt" ved en fejl
- barnet skal være i processen