Problemer med samvær

Hej med jer 

jeg har 2 børn, jeg er ikke længere sammen med faren, og vi har en 7/7 ordning. 

Han har haft det meget med at rejse i samværsperioden, og kun sagt det til mig lige inden, hvor jeg så har måttet aflyse mine aftaler fordi han skulle afsted. 

Det har været alt fra en weekend til 3 uger han har været væk. Og selvom jeg brokkede mig allerede fra første gang det skete, så blev det aldrig bedre. 

Nu er han så begyndt at få alle mulige til at passe børnene i hans uge, hvis han arbejder skævt, eller skal til fødselsdag hos kæresten/kærestens familie etc. 

Sidst var det afdøde oldemors gamle veninde der skulle passe dem, hun er ikke helt klar i hovedet og jeg blev ked af det og sagde jeg ikke ville have hun skulle passe dem, for de kender hende heller ikke ordentligt. 

Han sagde til mig at jeg kunne være helt rolig, det skulle ikke ske igen fordi hun var "helt gak" ifølge ham selv. (Har det på skrift) 

Mine børn kommer så hjem og fortæller, at hun igen har passet dem. Far havde først spurgt mig dagen før, om jeg kunne passe dem, men eftersom han var så sent ude, så havde jeg planer. 

Har taget snakken med ham igen i dag om, at jeg ikke synes det er Ok, og at det er grimt at han lyver overfor mig. Han blev bare arrig, og sagde at jeg ikke skulle blande mig når han havde dem, og at jeg jo alligevel aldrig kunne hjælpe ham, hvilket er direkte løgn. Han spørger ofte dagen før, og jeg har jo også et liv når jeg ikke har børnene, og laver aftaler. Kan ikke holde ugen fri for hans skyld, så styrer han jo mit liv, men det hør ondt, at det ender med at gå ud over børnene.

Håber der er nogen der kan hjælpe mig med nogen gode råd, for er virkelig splittet lige nu. 

Anonym skriver:

Hej med jer 

jeg har 2 børn, jeg er ikke længere sammen med faren, og vi har en 7/7 ordning. 

Han har haft det meget med at rejse i samværsperioden, og kun sagt det til mig lige inden, hvor jeg så har måttet aflyse mine aftaler fordi han skulle afsted. 

Det har været alt fra en weekend til 3 uger han har været væk. Og selvom jeg brokkede mig allerede fra første gang det skete, så blev det aldrig bedre. 

Nu er han så begyndt at få alle mulige til at passe børnene i hans uge, hvis han arbejder skævt, eller skal til fødselsdag hos kæresten/kærestens familie etc. 

Sidst var det afdøde oldemors gamle veninde der skulle passe dem, hun er ikke helt klar i hovedet og jeg blev ked af det og sagde jeg ikke ville have hun skulle passe dem, for de kender hende heller ikke ordentligt. 

Han sagde til mig at jeg kunne være helt rolig, det skulle ikke ske igen fordi hun var "helt gak" ifølge ham selv. (Har det på skrift) 

Mine børn kommer så hjem og fortæller, at hun igen har passet dem. Far havde først spurgt mig dagen før, om jeg kunne passe dem, men eftersom han var så sent ude, så havde jeg planer. 

Har taget snakken med ham igen i dag om, at jeg ikke synes det er Ok, og at det er grimt at han lyver overfor mig. Han blev bare arrig, og sagde at jeg ikke skulle blande mig når han havde dem, og at jeg jo alligevel aldrig kunne hjælpe ham, hvilket er direkte løgn. Han spørger ofte dagen før, og jeg har jo også et liv når jeg ikke har børnene, og laver aftaler. Kan ikke holde ugen fri for hans skyld, så styrer han jo mit liv, men det hør ondt, at det ender med at gå ud over børnene.

Håber der er nogen der kan hjælpe mig med nogen gode råd, for er virkelig splittet lige nu. 

Er han overhovedet interesseret i at have børn? 

Undskyld mig, men det lyder ikke sådan. Han har dem halvdelen af tiden, og der vil han så hellere arbejde, rejse tage til fødselsdage uden børn? 

NupaSofia skriver:

Er han overhovedet interesseret i at have børn? 

Undskyld mig, men det lyder ikke sådan. Han har dem halvdelen af tiden, og der vil han så hellere arbejde, rejse tage til fødselsdage uden børn? 

Nej det er nemlig også min tanke. 

Vi ændrede samvær fra 2/7 til 7/7 fordi de savnede ham helt vildt. Og det hjalp rigtig meget. Det gik fint i starten, men nu så virker det som om han ikke gider dem, og de er en klods om benet på ham 

Desværre har han delvist ret.. han må godt lade dem passe af andre. Så længe dem der passer dem er nogle der kan tage vare på børnene og de ikke lider overlast har du intet at sige.. så i princippet kan han hyre en fremmed og det kan du ikke blande dig i.. 

derudover så har du på skrift at hun er gak gal så den ville jeg gå videre med således at hun ikke får lov at passe igen.. 

Anonym skriver:

Hej med jer 

jeg har 2 børn, jeg er ikke længere sammen med faren, og vi har en 7/7 ordning. 

Han har haft det meget med at rejse i samværsperioden, og kun sagt det til mig lige inden, hvor jeg så har måttet aflyse mine aftaler fordi han skulle afsted. 

Det har været alt fra en weekend til 3 uger han har været væk. Og selvom jeg brokkede mig allerede fra første gang det skete, så blev det aldrig bedre. 

Nu er han så begyndt at få alle mulige til at passe børnene i hans uge, hvis han arbejder skævt, eller skal til fødselsdag hos kæresten/kærestens familie etc. 

Sidst var det afdøde oldemors gamle veninde der skulle passe dem, hun er ikke helt klar i hovedet og jeg blev ked af det og sagde jeg ikke ville have hun skulle passe dem, for de kender hende heller ikke ordentligt. 

Han sagde til mig at jeg kunne være helt rolig, det skulle ikke ske igen fordi hun var "helt gak" ifølge ham selv. (Har det på skrift) 

Mine børn kommer så hjem og fortæller, at hun igen har passet dem. Far havde først spurgt mig dagen før, om jeg kunne passe dem, men eftersom han var så sent ude, så havde jeg planer. 

Har taget snakken med ham igen i dag om, at jeg ikke synes det er Ok, og at det er grimt at han lyver overfor mig. Han blev bare arrig, og sagde at jeg ikke skulle blande mig når han havde dem, og at jeg jo alligevel aldrig kunne hjælpe ham, hvilket er direkte løgn. Han spørger ofte dagen før, og jeg har jo også et liv når jeg ikke har børnene, og laver aftaler. Kan ikke holde ugen fri for hans skyld, så styrer han jo mit liv, men det hør ondt, at det ender med at gå ud over børnene.

Håber der er nogen der kan hjælpe mig med nogen gode råd, for er virkelig splittet lige nu. 

Nu er jeg nok farvet af min totale modstand mod 7/7, forstår ikke, at voksne mennesker vil byde børn den livsstil - vi ved da selv, hvor vigtigt det er at have en fast base.

Hvis situationen giver så store kvaler, så lav ordningen om, hvis han ikke selv kan se det, så må han hjælpes til det.

Rockertand skriver:

Nu er jeg nok farvet af min totale modstand mod 7/7, forstår ikke, at voksne mennesker vil byde børn den livsstil - vi ved da selv, hvor vigtigt det er at have en fast base.

Hvis situationen giver så store kvaler, så lav ordningen om, hvis han ikke selv kan se det, så må han hjælpes til det.

Det tænker jeg også. Det lyder som om, at han elsker børnene og savner dem, når de ikke er der. Det gør de fleste deleforældre. Men så er det som om, at han ikke helt har overskud/lyst til at have dem så meget som han forestiller sig, og så er det bedre at lave det om til noget, han kan overskue, så børnene er sammen med ham, når de er sammen med ham og ikke bliver passet af alle mulige andre.

Og helst slet ikke oldemors senile (halvtossede) veninde. Det lyder ikke ansvarligt, selv om hun sikkert er glad for børnene.

Selvfølgelig skal du ikke blande dig i OM De bliver passet en sjælden gang imellem i hans uger.. Vi er nogen skilsmissebørn der er så glade for at vi har fået lov til at blive passet af en faster eller været en aften hos en veninde selvom vi sagtens kunne have været hos mor/far. 

Men du må virkelig gerne ytre bekymring om den mentale tilstand på den han vælger. Jeg synes du skal blive ved med at tale til ham i et roligt toneleje, og lyde som om det også er for hans egen skyld, når han siger hun er gak. Du bliver nød til at vise ham du er på hans side og vil hjælpe ham, og ikke at du bare for enhver pris vil være bitter og sige "Jamen hvis du ikke engang er hjemme kan de ligeså godt være hos mig". Nogen fædre er pisse angste for at få fjernet deres samvær, og tager det derfor nært at de ikke selv må tage en beslutning. 

Jeg ved ikke hvor gamle børnene er, men hvis de er større børn på mindst 7 år, så ved de godt selv efterhånden hvad der er fornuftigt af ting, så er de så gamle, så fortæl dem de altid kan ringe og snakke hvis de bliver passet af hende, og at de bare kan sidde og se fjernsyn eller læse indtil far henter dem igen.