Hvordan foregår inseminationsbehandling?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

589 visninger
2 svar
0 synes godt om
30. april 2017

Millamoar

Kære kvinder

Vi skal muligvis i gang med inseminationsbehandling. I starten uden hormoner.

Er der nogen af jer, der kan forklare hvordan det foregår? Vi kommer fra Aalborg, men skal i behandling i Århus, så vi er også nysgerrige på hvor meget, vi skal frem og tilbage osv.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. maj 2017

Viki4

Hej, det kan være lidt forskelligt og afhænger af om hvorvidt man skal hormonstimuleres eller ej. Hvis man skal det, skal man ofte ind lidt ekstra, så de kan følge udviklingen og hormonernes indvirken mere tæt. Jeg kan forklare lidt om hvordan vores IUI'er er forløbet (jeg blev hormonstimuleret):

- På menstruationens 3. dag skulle jeg ind og scannes, for at se om alt i underlivet så godt ud (at der fx ikke er nogen cycster og andet der kan forhindre opstart i denne cyklus) og her så det altid godt ud, og derfor skulle jeg opstarte hormoner selvsamme dag.

- En uge efter første scanning og opstart af hormoner skulle jeg ind til scanning igen for at se, hvordan hormonerne havde virket og se hvor mange og hvor store folliklen/erne havde vokset.Og her er der ofte to scenarier:

1) Enten er der en follikel/flere follikler som er helt KLAR til ægløsning og ægløsningssprøjten tages nok på selve dagen eller dagen efter og så skal man ind og insemineres to dage efter ægløsningssprøjten er tager.

ELLER

2) Så kan det være at folliklerne ikke er vokset sig store nok endnu (helt normalt) og derfor skal man til kontrol-scanning igen ca 2-3 dage efter og så er folliklerne ofte vokset sig klar efter de ekstra dage, og så er det samme forløb som ved nr.1 - at man tager ægløsningssprøjte efter anvisning/aftalt dato med klinikken og så skal man insemineres to dage efter.

- Efter insemineringen er sket (det er ofte senest ved cyklusdag 15), skal man ikke længere ind og scannes og man tager selv en graviditetstest derhjemme.

 

Håber at det giver mening og et indblik i hvordan det ofte ser ud, hvis alt forløber normalt, som alle mine har gjort. Det kan ske at kroppen i nogen cyklusser er langsommere i optrækket og derfor skal man ind til ekstra scanninger for at kontrollere, men det var jeg kun ude for en enkelt gang ud af de 7 IUI'er vi var igennem, så det er nok ikke så tit.

Ønsker dig held og lykke - IUI er ikke så slemt som det kan lyde ;-)

Anmeld Citér

3. maj 2017

TLO

Jeg/vi har været gennem mange forsøg med ins uden hormoner, og da min cyklus er fuldstændig stabil på 30 dage med æl på dag 16, er jeg først kommet til scanning på dag 12/13 igen på dag 15, hvor jeg så har fået en æl-sprøjte, for at være på den sikre side.

Selve ins er så sket dagen efter på min cd 16. Det har hver gang taget maks 10 min og reelt nok tættere på de 5 min - det, der tager længst tid, er at få tøjet af og på.

Er også blevet gravid men det endte i en MA; min alder gør at der er langt mellem de gode æg. Er nu gravid 27+1 efter ivf med kromosomanalyse af ægget inden oplægning.

 

Held og lykke

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.