Hvordan fortæller vi det til bedsteforældre?

Jeg er 23 og mor til et barn på snart 4 år. 

Min graviditet var ikke planlagt, og min mor var meget imod at jeg gennemførte den. Dog valgte hun at støtte mig da jeg var noget over abortgrænsen, og der alligevel ikke kunne gøres noget i den henseende. - Og nu er mit barn på overnatning hos mormor en gang om ugen, efter mormors ønske (og barnets selvfølgelig).
Jeg og faren gik så fra hinanden lidt over et halvt år efter fødslen, men har opbygget et rigtig godt samarbejde, og er rigtig gode venner (igen) i dag. Laver gerne ting samme alle 3, spiser sammen, og besøger også hinandens forældre (sammen). 

Nu er vi så, så småt ved at planlægge et barn mere sammen. - Uden at bo sammen. Vi boede heller ikke sammen før, selvom vi dengang var kærester. Økonomien, pladsen, og andre praktiske ting er der helt styr på. 

Men alligevel er jeg en smule nervøs for min mors reaktion, når jeg (på et tidspunkt) kommer og fortæller hende at jeg er gravid igen. Er nervøs for om hun bliver vred/skuffet/synes jeg er komplet åndssvag og (igen) vil presse mig imod en abort..

Ved ikke om det blev for roddet...

Har I mon nogle gode råd?

Anonym skriver:

Jeg er 23 og mor til et barn på snart 4 år. 

Min graviditet var ikke planlagt, og min mor var meget imod at jeg gennemførte den. Dog valgte hun at støtte mig da jeg var noget over abortgrænsen, og der alligevel ikke kunne gøres noget i den henseende. - Og nu er mit barn på overnatning hos mormor en gang om ugen, efter mormors ønske (og barnets selvfølgelig).
Jeg og faren gik så fra hinanden lidt over et halvt år efter fødslen, men har opbygget et rigtig godt samarbejde, og er rigtig gode venner (igen) i dag. Laver gerne ting samme alle 3, spiser sammen, og besøger også hinandens forældre (sammen). 

Nu er vi så, så småt ved at planlægge et barn mere sammen. - Uden at bo sammen. Vi boede heller ikke sammen før, selvom vi dengang var kærester. Økonomien, pladsen, og andre praktiske ting er der helt styr på. 

Men alligevel er jeg en smule nervøs for min mors reaktion, når jeg (på et tidspunkt) kommer og fortæller hende at jeg er gravid igen. Er nervøs for om hun bliver vred/skuffet/synes jeg er komplet åndssvag og (igen) vil presse mig imod en abort..

Ved ikke om det blev for roddet...

Har I mon nogle gode råd?

Hvorfor har i så travlt med at få et barn til sammen. Hvis jeres forhold er fint bør i da lytte sammen istedet og prøve at se om det fungerer.  Det ville jeres fælles barn nok også elske. 

Anonym skriver:

Hvorfor har i så travlt med at få et barn til sammen. Hvis jeres forhold er fint bør i da lytte sammen istedet og prøve at se om det fungerer.  Det ville jeres fælles barn nok også elske. 

Så vidt jeg kan forstå på trådstarter, så er de ikke kærester men blot venner, som vil have endnu et barn sammen.

I er stadig meget unge endnu. Hvorfor så travlt? 

Og sorry hvis det her lyder til at være lidt hårdt sagt men. 

Men i tænker ikke helt klart og det lyder ikke at i er modne. Når 

1. I er gået fra hinanden 

2. I stedet for at bo sammen og prøve at få det til at fungere når nu i har et barn sammen i forvejen. Men i stedet vil i bare lave et barn mere. 

Tag det roligt og prøv at få forholdet til at fungere. Og hvis det slet ikke kan fungere med jer to som par så. Og ellers er min holdning du stadig ung og kan stadig nå at finde en anden som du vil tilbringe dit liv med og kan få flere børn med. 

Tænk grundigt. 

Sorry, men jeg står også lidt undrende over jeres beslutning. I stedet for at forsøge at arbejde på at skabe en velfungerende familie (når I nu vælger hinanden igen), så vælger I at bringe endnu et barn ind i noget der fungerer delvist? 

Mit eneste råd vil derfor være faktisk at lytte og høre hvad din mor har at sige og hendes argumenter. Måske er det ikke bare pres og ubrugelige ord, men faktisk nogle velmenende observationer og råd fra en der kan se jeres situation udefra, men samtidig også kender dig bedst. 

Lad os lige slå fast, du er en fuldt-ud myndig voksen kvinde der er fint i stand til at træffe egne beslutninger Din mor kan, skal og bør ikke kunne tvinge dig til en abort. Hun kan blive sur, sige sin mening, I kan blive uvenner, og så ødelægger hun jo bare et godt og fuldstændig normalt forhold mellem jer to.

Vi kender dig jo ikke overhovedet. Men havde du været 34 år og valgt at få et barn mere med din eks så dine børn havde samme far havde ingen brokket sig. Det er fuldt ud legitimt at ønske sig samme far til begge sine børn, og hvis I begge to vil det, så er det da bare at gøre det? Hvis økonomien er der, I kan få det til at fungere, og I har diskuteret barsel og det første år, så er det da bare at gøre det. I skal selvfølgelig begge to stille jer selv spørgsmålet: "hvad så hvis vi møder den eneste ene i morgen?".

Til dels kan man dog sige, du har mange år endnu at kunne få børn i, også med andre, men også med din eks. Men jeg ser intet problem i det I ønsker, hvis du vil have "overstået" det med at få børn inden få år, så er det da bare det man gør  

Man skal vælge den bedste far til sine børn man kan finde! Der er så mange der ikke tænker over om deres samlever er en god far, bare fordi han er en gennemsnittelig kæreste, og så sidder de her og brokker sig over at han er præcis den samme idiot han altid har været. Du har chancen for at vælge en du allerede deler opdragelsesmetoder med, og som du ved hvordan fungere. Det er da noget mange ønsker sig!  

Jeg kan ikke se, at I er umodne. Der er da mange, der ikke lever i den klassiske kerne familie og hvorfor skulle de det, hvis de befinder sig bedre med noget andet? 

Hvis det går godt med jeres første barn og i har overskud og lyst begge to, hvorfor så ikke? Bedste forældrene har kun indflydelse, hvis det er sådan, at I tænker, at de ofte skal aflaste/passe baby. 

Altså hvis du vil have ham som kæreste igen, ville jeg hellere koncentrere mig om at være tre og flytte sammen, end at begynde at skabe endnu et barn og endnu en udfordring