Kære Tex,
Den metode vi benytter, har vi givet navnet SDI-test. Skrevet helt ud: Sperm DNA Integrity test.
Testen undersøger hvor robust DNA'et er i sædcellen. Resultatet beskrives ved en DFI (eller DFI-værdien), som er et tal der går fra 0 til 100. Det er bedst at have en lav værdi. Det betragtes som normalt, hvis det er under 15. Hvis tallet er mellem 15 og 25, har sædcellens DNA øget skrøbelighed. Hvis tallet er over 25, er skrøbeligheden høj.
Den test vi laver er baseret på en metode fra USA, som hedder SCSA. Der er også andre metoder til at undersøge DNA, hvor man refererer til DFI. Resultaterne er dog ikke helt ens fra metode til metode. Derfor er det lidt svært for mig at svare helt præcist på dit spørgsmål. Normalt ville jeg tænke, at 7 x ICSI behandling ikke hænger helt sammen med en DFI på 19...
Et spørgsmål fra mig er om DFI er bestemt før eller efter den behandling du nævner? Er formålet med behandlingen at opnå en laver DFI?
I SPZ Lab har vi stor succes med at opnå en lavere DFI og dermed forbedre mandens fertilitet. En af de klinikker vi arbejder sammen med er Galway Fertility i Irland. De offentliggjorde nogle resultater ved det Irske Fertilitetsmøde i 2014. Jeg har sat et link ind, så du kan se deres data.
http://www.spzlab.com/files/IFS2014-Galway-Fertility-poster.pdf
SPZ Lab har netop fået accepteret en undersøgelse på 96 mænd, som bliver præsenteret på det Europæiske Fertilitetsmøde (ESHRE 2017), som afholdes i juli. Cirka 3 ud af 4 mænd kan forbedre fertiliteten.
Jeg håber at dette besvarer nogle af dine spørgsmål.
Venlig hilsen
Preben Christensen
SPZ Lab A/S
Anmeld
Citér