Hej.
Jeg har en datter på 3 år. Indenfor de sidste 3-4 måneder har hun gjort nogle ting der ligner tvangshandlinger. Jeg ved ikke hvor tidligt OCD kan diagnostiseres.
Om morgenen når hun står op skal det være højre fod der skal have en hjemmesko på først. Hvis hun selv eller en anden kommer til at starte med venstre fod bliver hun helt ulykkelig og vi skal starte helt forfra med at sige godmorgen osv. Om morgenen når hun skal gå ud fra sit værelse skal hun tænde sin loftlampe og slukke den igen. Her bliver hun også helt vildt ked af det hvis hun på en eller anden måde glemmer det. Når hun tager tøj på skal der være en helt bestemt rækkefølge, og hvis tøjet ikke kommer på i den rigtige rækkefølge starter hun forfra. De eksempler jeg har nævnt her er få ud af mange.
Børnehaven har også lagt mærke til det og synes det er ud over det "normale"
Så er der også en anden ting. Min datter bruger stadig ble. Min datter kan ikke mærke når hun skal tisse eller lave lort. Hun vil ikke selv bruge ble, men bliver så ulykkelig når hun tisser eller laver i bukserne. Vi tager hende på toilettet en gang i timen, men alligevel tisser hun mange gange i bukserne. Vi har prøvet mange ting og intet hjælper. Hun siger ofte "hvorfor kan jeg ikke finde ud af det" og "hvorfor kan alle andre i børnehaven når jeg ikke kan"
For nogle uger siden hvor hun tissede i bukserne for syvende (!) gang på en dag sagde hun at hun ikke ville mere og ville have ble på. Hun har ikke ville have bleen af og hun har ikke villet have bleen skiftet siden da, men hun siger at hun gerne vil være ligesom alle andre i børnehaven som ikke bruger ble.
Hvad skal vi gøre for at hjælpe hende?
Anmeld
Citér