Kære Piger
Er der nogen der er/har været i samme situation som mig og vil dele deres historie god som dårlig?
Jeg er 33, har AMH på 5,7. Jeg var spontant gravid i efteråret (efter vi havde prøvet i 14 mdr), men fik en SA efter 8 uger. Min mand har modarat nedsat sædkvalitet.
Startede 1. IVF i januar. Første gang med gonal F, kort behandling. Udviklede kun en ægblære, hvor der var et æg, men det delte sig ikke og derfor ingen æg-oplægning, forsøg aflyst. På dette tidspunkt var min ve. æggestok helt inaktiv.
Lægen forslog vi skiftede til icsi og at jeg kom på elonva og menopur i min anden behandling, som jeg lige har overstået. Denne gang har min hø. æggestok været helt inaktiv, men der har tilgengæld været 4 ægblære på den ve. (så lidt bedre end sidst). Det blev til 2 æg, det ene var ikke modent og det andet delte sig ikke efter icsi, så igen ingen æg at ligge op.
Talte med lægen i fredags og han synes, kun vi skal prøve en gang mere, før de vil anbefale ægdonation. Han har ikke tiltro til en langbehandling eller højere dosis eller anden medicin vil gøre en forskel. Han mener simpelthen ikke, jeg kan lave flere æg og at de er af dårlig kvalitet, på trods af jeg har været spontant gravid for 6 mdr. siden.
Synes det er meget tidligt at få den besked, vi har jo ikke engang brugt et forsøg, da der slet ikke har været nogle æg at ligge op. Har læst flere gamle tråde/debatter, hvor forskellige piger fortæller hvordan det er svinget med antallet af æg og kvalitet hos dem afhængig af behandlingen.
Vi har aftalt at købe minimun 3 forsøg i det private, hvis vi bliver afsluttet fra det offentlige, men jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal begynde at indstille mig på at det ikke lykkes. Det kunne være rart med nogen lignende historier for håb og støtte.