Begyndt på hormonbehandling

Jeg er endelig blevet godkendt til at starte behandling og er begyndt på hormoner.

Min svigerfamilie er generelt ikke glade for mig og mener jeg påtvinger det her over hovedet på min kæreste, selvom vi i to år har været igennem forskellige test og behandlinger for at se om der var en chance for os eller ej. Vi har været sammen i 4 år og svigerfamilien ser os ikke så tit som de ønsker (hver uge) hvilket de giver mig skylden for.. Så det barnlige pjat gider jeg ikke tage mig af.. 

Dette har resulteret i at min kæreste er blevet en smule usikker på det hele (hvilket nok er rimelig normalt) men det påvirker mig meget, da jeg jo ikke ønsker at påtvinge ham noget han ikke har lyst til. 

Men jeg ved jo han har lyst, vi har jo været i gang længe./ Hans familie gør ham bare i tvivl om mig, økonomi(som er fin nok) det faktum at vi har katte og at vi bor i en 2 værelses lejlighed..

Vil i mene jeg har ret i det bare er nerver eller burde jeg droppe behandlingen og opgive vores begges drøm om at få børn? 

Vi er unge, men har tiden imod os..  

Anonym skriver:

Jeg er endelig blevet godkendt til at starte behandling og er begyndt på hormoner.

Min svigerfamilie er generelt ikke glade for mig og mener jeg påtvinger det her over hovedet på min kæreste, selvom vi i to år har været igennem forskellige test og behandlinger for at se om der var en chance for os eller ej. Vi har været sammen i 4 år og svigerfamilien ser os ikke så tit som de ønsker (hver uge) hvilket de giver mig skylden for.. Så det barnlige pjat gider jeg ikke tage mig af.. 

Dette har resulteret i at min kæreste er blevet en smule usikker på det hele (hvilket nok er rimelig normalt) men det påvirker mig meget, da jeg jo ikke ønsker at påtvinge ham noget han ikke har lyst til. 

Men jeg ved jo han har lyst, vi har jo været i gang længe./ Hans familie gør ham bare i tvivl om mig, økonomi(som er fin nok) det faktum at vi har katte og at vi bor i en 2 værelses lejlighed..

Vil i mene jeg har ret i det bare er nerver eller burde jeg droppe behandlingen og opgive vores begges drøm om at få børn? 

Vi er unge, men har tiden imod os..  

Ganske enkelt NEJ, vi skal ved gud ikke droppen nogen behandling fordi nogen andre mennesker ikke kan sætte sig ind i virkelighedens verden, og åbenbart heller ikke kan holde deres mening for sig selv!!!

Til gengæld synes jeg, at I skal forsætte, og så holde dig helt udenfor, lade vær med at fortælle dem noget som helt - spørger de så sig at det har I ikke behov for at drøfte med nogen.

Også synes jeg I skal finde nogen familiemedlemmer der kan forstå det, måske en ven eller veninde..

Anonym skriver:

Ganske enkelt NEJ, vi skal ved gud ikke droppen nogen behandling fordi nogen andre mennesker ikke kan sætte sig ind i virkelighedens verden, og åbenbart heller ikke kan holde deres mening for sig selv!!!

Til gengæld synes jeg, at I skal forsætte, og så holde dig helt udenfor, lade vær med at fortælle dem noget som helt - spørger de så sig at det har I ikke behov for at drøfte med nogen.

Også synes jeg I skal finde nogen familiemedlemmer der kan forstå det, måske en ven eller veninde..

Tak det er nemlig også sådan jeg har det. Min egen familie og venner støtter mig meget, så de er med på en lytter og så er svigerfamilien holdt uden for. 

Min kæreste har efter ÆU i dag været mega støttende og der er ikke mere usikkerhed at spore. Nu glæder han sig, så det er dejligt! ❤