Hejsa
Årh altså!
Min lille pige på 6,5 uge har virkelig problemer med at falde i søvn. Lige umiddelbart sover hun kun fra 12-17 i barnevognen, hvilket forudsætter, at vi går en tur, til hun falder i søvn. Hun sover heldigvis videre, når vi stopper.
Hele aftenen kan hun så ikke sove, og jeg får hende først til at falde i søvn mellem 22 og midnat, hvor hun sover 3 timer, vågner og spiser, og så sover 2 timer mere. Og så starter vi ligesom forfra 
Det er simpelthen hårdt, for hun når at blive overtræt mellem hun sover, og jeg synes selv,jeg har prøvet alt, for at hjælpe hende til at falde i søvn. Jeg har forsøgt at amme hende i søvn, både siddende og liggende, svøbe hende, vugge hende, skærme hende.. intet virker, udover turen med barnevogn midt på dagen.
Hun er altid glad lige når hun vågner og i ca 2 timer, men så begynder hun at blive pylret og overtræt. Hun begynder at blive træt efter ca halvanden time, hvor jeg starter med at forsøge at få hende til at falde i søvn. Hvis hun bliver hysterisk eller på ingen måde responderer, så stopper vi og laver noget andet, men som regel falder hun næsten i søvn, for at "sove" i 10 minutter og så vågne.
Jeg har forsøgt at lade hende ligge og se, om hun så falder mere i søvn igen af sig selv. Jeg har forsøgt at holde hende i favnen længere end til hun vågner, vugge hende igennem, holde en hånd på hende, nusse hende lidt. Men uanset hvad, så efter de 10 minutters "søvn", så har jeg en vågen baby.
Har I nogle forslag til, hvad der trykker hende? Hvordan får jeg hende til at sove? 
Undskyld det lange indlæg.