I onsdags blev vores familie beriget med endnu en dejlig pige, da lillesøster Julie kom til verden. 
Hendes søstre er så glade for hende og hun har det som blommen i et æg, sådan som de passer på hende og overøser hende med kærlighed. 
Freja (5,5 år) kan slet ikke lade hende være. Hun snuser til hende og synes hun dufter så dejligt, aer hende og bliver ved med at sige hvor lille og nuttet hun er.
Sofie (2,5 år) går stolt rundt og siger at hun er storesøster og babyen er hendes lillesøster. Når Julie græder ser Sofie helt bekymret ud og siger: "så så, lille skat du skal ikke være så ked af det "
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
Citér