Jeg er plejemor til tre plejebørn. De to ældste er søskende og er blevet alvorligt omsorgssvigtede. Barnet spørgsmålet omhandler kom til os som 2 årig. Hun har altid været meget opmærksomhedssøgende, omklamrende og svært ved at se andre få opmærksomhed. Vi har selvfølgeligt forsøgt at give hende en masse positiv opmærksomhed. Nu er hun 7 år, og udfordringen er at hun konstant skal have bekræftigelser i form af at hun er sød og hjælpsom. Hun er meget pleasende i sin adfærd. Hun siger konstant "det er sødt af mig at hjælpe dig", "nu var jeg sød mod lillebror" o.l. Er det rigtigt af os at blive ved med at bekræftige hende, samt blive ved med at give hende den konstante opmærksomhed, eller skal hun have sat grænser i forhold til at hun ikke konstant kan kreve opmærksomhed fra en af os voksne. I skolen krever hun også at være midtpunkt og krever lærerens opmærksomhed. Læreren er meget bevidst på at lære hende at udsætte sine behov og lade de andre børn komme til. Jeg har det svært ved at skulle afvise hende fordi hun jo på et vis forsøger at hente ind igen den opmærksomhed hun ikke har fået de første to år af sit liv.
Trines svar
Kære Plejemor
Først og fremmest vil jeg starte med at sige til dig: Hvor er du bare fantastisk!
Det er ikke alle der hverken kan eller vil tage plejebørn og særlig ikke når de er blevet udsat for omsorgssvigt. Det gør nemlig arbejdet med at elske dem endnu svære.
Det der sker når et barn bliver udsat for omsorgssvigt er at deres hjerners udvikling går i stå. Den udvikler sig ikke normal. I de første 3 år er det der hvor barnets kerne bliver udviklet og hvis der opstår svigt her kan det være utrolig svært at lære det senere.
Din plejedatter har fra en meget tidlig alder "lært" at for at få moderens opmærksomhed/kærlighed så har hun skulle gøre som moderen vil have.
Hun har altså aldrig lært at blive elsket for sig selv og sine meninger og lyster.
Derfor har hun heller ikke udviklet evnet til at anerkende og rose sig selv. Eller i det hele taget at mærke når hun gør noget godt. Hun er derfor dybt afhængig af at andre beskæftiger hende.
Hver gang der er en anden der roser hende får hun et "fix". Det gør hende glad og tilfreds men desværre kun kortvarigt. For hun har ikke lært at forbinde denne anerkendelse med sig selv. Den bliver derfor tom og hul.
Og derfor har hun brug for en ny anerkendelse. Og en ny. og en ny.....
Hvis hun ikke lære at mærke denne anerkendelse i sig selv og endnu bedre lære at give sig selv den. Er der en stor risiko for at hun vil begynde at finde anderkendelse i andre ydre stimuli. Det kan være hun begynder at får sit "fix" ved at købe nye ting. Det kan også være når hun bliver ældre at hun begynder at få smag for alkohol og den følelse det medføre at være påvirket.
Meget forskning viser at børn der ikke har lært at elske sig selv har meget større risiko for at udvikle afhængighed af ydre stimuli som alkohol, shopping eller stoffer.
Derfor er det utrolig vigtigt at du lære hende at elske sig selv. Og det gør du ikke ved kun at anerkende hende.
Hun har brug for ydre styring, hvor du giver hende de redskaber hun skal bruge.
Inde jeg giver dig nogle forslag til hvordan du kan hjælpe din plejedatter vil jeg lige opfordre dig til at ændre dit tankesæt lidt.
Mange mennesker synes det er utrolig synd for børn der er blevet omsorgssvigtet og fjernet fra deres familier.
Det er det også, men når man møder et barn med dette tankesæt har man en tildens til at holde barnet i en "offerrolle".
Og når barnet er i en offerrolle så er det andres skyld hvis det går galt men det er også andres ansvar at lave det om.
Det er ikke synd for dit plejebarn. Det er et vilkår som du og hende skal arbejde ud fra. Og det gør du bedst ved at give hende redskaber til at håndtere sin egen manglende selvkærlighed.
En af de vigtigste ting du kan gøre er at fokusere på selvværd frem for selvtillid.
Når hun kommer og siger: Er jeg ikke sød, Er jeg ikke dygtig?" og du beskæftiger hende, er det hendes selvtillid som du prøver at styrke.
Men selvtillid er en tom skal hvis hun ikke har selvværd.
Derfor skal du hjælpe hende med selvværd.
Hun har en værdi i sig selv.
Så anerkend hende for hende og ikke for hvad hun gør. Sig hun er dejlig i stedet for det hun gør er dejligt
En måde er at inddrage hende i hverdagens gøremål. Giv hende ansvar for noget.
F.eks. kan hun dække borden inden aftensmad. Når hun dækker bordet har hun en værdi i fælleskabet. Hun bidrager med noget. Og så anerkend det. Sig f.eks."Tænk hvis du ikke var en del af denne familie, så var der ingen til at dække bord, for jeg havde jo travl med at lave mad".
Og når hun så søger beskæftigelse på det ydre, så spørg hende om hun selv synes hun er sød/god/dygtig?
Og så forklar hende at det jo ikke er så vigtigt hvad du synes men mere hvad hun selv synes.
Og så skal du udfordre hende lidt.
Så hver gang hun gør noget sød mod lillebror og søger anerkendelse for det, så sig "Nu har du været sød ved lillebror så nu skal du være sød ved dig selv".
Og så spørg ind til hvordan hun kan være sød ved sig selv og hvad hun gerne selv vil og kan lide.
Du må ikke lade hende bliver i pleaser rollen.
Jeg vil anbefale dig at læse bogen "Drengen som voksede op som hund" som på en utrolig fin måde fortæller om børn der på den ene eller anden måde har oplevet traumer i sit liv.
Og så søg evt. støtte til hende. Med omsorgssvigtet børn er kærlighed ikke altid nok, der skal pædagogiske hjælpemidler til.
Det blev lidt lang men jeg håber det giver mening ellers er du velkommen til at skrive igen.
Jeg ønsker dig al held og lykke. Og fortsæt det gode arbejde.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
