Baby på 11 måneder - bopæl ved mor eller far?

Hej jeg skriver fordi jeg står midt i en skilsmisse. Vi ønsker begge to at blive bopælsforælder. Vi har en fælles søn på snart 11 måneder. Jeg har været primær omsorgsperson og gået hjemme på barsel med ham og har fortsat barsle indtil september hvor jeg starter på studie. Efter jeg nævnte skilsmisse har han pludselig udtrykt bekymring for min pasning og pleje af vores søn, grundet en kortvarig indlæggelse på psykiatrisk afdeling som ligger 5 år tilbage( da jeg var 15-16 år). Jeg gik pga den indlæggelse til samtale under min graviditet og de fandt ingen grund til bekymring og vores sundhedsplejerske var også obs på dette. Vores søn udvikler sig fint hvilket der aldrig har været tvivl om. Jeg er blandt andet gået fra ham fordi han er meget svingende i sit humør og opfarende. Et godt eksempel på dette er at de to dage hvor vi har været væk fra ham har han både skrevet" fuck dig og fuck vores dreng", " jeg har ikke noget barn", og imellem disse udbrud ønsket at hente ham til samvær. Jeg er i totalt vildrede og ved ikke om jeg skal forsøge at gå tilbage og få det hele op at køre eller risikere at han får bopælen over vores søn. Han har aldrig stået for omsorgsopaver såsom at putte ham, skifte ble, bade ham osv. Det er selvfølgelig ord mod ord, men det ville bekymre mig dybt hvis han skulle have ham fuld tid alene..

Anonym skriver:

Hej jeg skriver fordi jeg står midt i en skilsmisse. Vi ønsker begge to at blive bopælsforælder. Vi har en fælles søn på snart 11 måneder. Jeg har været primær omsorgsperson og gået hjemme på barsel med ham og har fortsat barsle indtil september hvor jeg starter på studie. Efter jeg nævnte skilsmisse har han pludselig udtrykt bekymring for min pasning og pleje af vores søn, grundet en kortvarig indlæggelse på psykiatrisk afdeling som ligger 5 år tilbage( da jeg var 15-16 år). Jeg gik pga den indlæggelse til samtale under min graviditet og de fandt ingen grund til bekymring og vores sundhedsplejerske var også obs på dette. Vores søn udvikler sig fint hvilket der aldrig har været tvivl om. Jeg er blandt andet gået fra ham fordi han er meget svingende i sit humør og opfarende. Et godt eksempel på dette er at de to dage hvor vi har været væk fra ham har han både skrevet" fuck dig og fuck vores dreng", " jeg har ikke noget barn", og imellem disse udbrud ønsket at hente ham til samvær. Jeg er i totalt vildrede og ved ikke om jeg skal forsøge at gå tilbage og få det hele op at køre eller risikere at han får bopælen over vores søn. Han har aldrig stået for omsorgsopaver såsom at putte ham, skifte ble, bade ham osv. Det er selvfølgelig ord mod ord, men det ville bekymre mig dybt hvis han skulle have ham fuld tid alene..

Sikke en nar. Han opfører sig som om, at han bare vil gøre dig bange og ked af det.

Som udgangspunkt har i fællesforældremyndighed.

Et godt råd er at gemme alle beskeder og så kontakte statsamtet i morgen og bede om et mæglingsmøde, mellem dig og far, hav evt. en bisidder med (dette skal meldes til både statsamt og faren, der har ret til at sige nej, hvilket så betyder at han heller ikke må have bisidder med)

Med barnets alder vil jeg mene at i begge vil komme i betragtning som bopælsforældre og hvis en af jer fraflytter jeres fælles bolig, kan man desværre risikere at det er den der bliver boende der får bopælen, da han/hun bliver i barnets vante omgivelser, jeg har kun hørt om dette et par gange og for mit eget vedkommende var det mig der flyttede og mig der fik bopælen.

På et evt. mæglingsmøde er det også en god ide at blive enige om samværdet. når jeres dreng ikke er ældre anbefales det at faren kommer hjem til jer og er sammen med ham og senere trapper op til weekend samværd ( i kan også mødes på f.eks. et bibliotek, det gjorde vi i starten.)

Anonym skriver:

Hej jeg skriver fordi jeg står midt i en skilsmisse. Vi ønsker begge to at blive bopælsforælder. Vi har en fælles søn på snart 11 måneder. Jeg har været primær omsorgsperson og gået hjemme på barsel med ham og har fortsat barsle indtil september hvor jeg starter på studie. Efter jeg nævnte skilsmisse har han pludselig udtrykt bekymring for min pasning og pleje af vores søn, grundet en kortvarig indlæggelse på psykiatrisk afdeling som ligger 5 år tilbage( da jeg var 15-16 år). Jeg gik pga den indlæggelse til samtale under min graviditet og de fandt ingen grund til bekymring og vores sundhedsplejerske var også obs på dette. Vores søn udvikler sig fint hvilket der aldrig har været tvivl om. Jeg er blandt andet gået fra ham fordi han er meget svingende i sit humør og opfarende. Et godt eksempel på dette er at de to dage hvor vi har været væk fra ham har han både skrevet" fuck dig og fuck vores dreng", " jeg har ikke noget barn", og imellem disse udbrud ønsket at hente ham til samvær. Jeg er i totalt vildrede og ved ikke om jeg skal forsøge at gå tilbage og få det hele op at køre eller risikere at han får bopælen over vores søn. Han har aldrig stået for omsorgsopaver såsom at putte ham, skifte ble, bade ham osv. Det er selvfølgelig ord mod ord, men det ville bekymre mig dybt hvis han skulle have ham fuld tid alene..

Har du ikke de beskeder på skrift? 

Sandratoft skriver:

Har du ikke de beskeder på skrift? 

Jo

Liland skriver:

Som udgangspunkt har i fællesforældremyndighed.

Et godt råd er at gemme alle beskeder og så kontakte statsamtet i morgen og bede om et mæglingsmøde, mellem dig og far, hav evt. en bisidder med (dette skal meldes til både statsamt og faren, der har ret til at sige nej, hvilket så betyder at han heller ikke må have bisidder med)

Med barnets alder vil jeg mene at i begge vil komme i betragtning som bopælsforældre og hvis en af jer fraflytter jeres fælles bolig, kan man desværre risikere at det er den der bliver boende der får bopælen, da han/hun bliver i barnets vante omgivelser, jeg har kun hørt om dette et par gange og for mit eget vedkommende var det mig der flyttede og mig der fik bopælen.

På et evt. mæglingsmøde er det også en god ide at blive enige om samværdet. når jeres dreng ikke er ældre anbefales det at faren kommer hjem til jer og er sammen med ham og senere trapper op til weekend samværd ( i kan også mødes på f.eks. et bibliotek, det gjorde vi i starten.)

 

Kan han godt komme i betragtning til at være bopsælsforælder når jeg har gået hjemme og passet ham siden han blev født og har barsel med ham til han starter op i den dagpleje vi har valgt til ham i september? Han har jo aldrig været væk fra mig i mere end 1 times tid.

Anonym skriver:

Kan han godt komme i betragtning til at være bopsælsforælder når jeg har gået hjemme og passet ham siden han blev født og har barsel med ham til han starter op i den dagpleje vi har valgt til ham i september? Han har jo aldrig været væk fra mig i mere end 1 times tid.

Teoretisk set kan han godt ja. For det er hans vante omgivelser og det er hans far som han hsr boet med siden han blev født. 

Min veninde har lige gået gennem en skilsmisse (derfor jeg lige er anonym) og hun fik at vide at børnene skulle blive hos deres far fordi det var deres vante omgivelser. Det var på trods af at hun havde gået hjemme med dem begge siden første fødsel. Og hende der var den der tog sig mest af dem. Manden var opfarende og truende mod hende og kunne råbe af børnene når de ikke gjorde hvad han ville have. Faren overgav så selv bopæl på den ene af børnene i bytte for en 7/7 ordning. 

Anonym skriver:

Kan han godt komme i betragtning til at være bopsælsforælder når jeg har gået hjemme og passet ham siden han blev født og har barsel med ham til han starter op i den dagpleje vi har valgt til ham i september? Han har jo aldrig været væk fra mig i mere end 1 times tid.

ja det kan han, et barn har ret til begge sine forældre, men med hans alder vil de nok vægte dig først.

de ser ikke så meget på hvad han har gjort og ikke gjort.

desværre.

Men hver ærlig ved et evt. møde, lad vær' med at hidse dig op og skælde ud, vær rolig og fattet.

er du utryg ved at sidde med ham i et møde, har du lov til at bede om seperate møder for jer.

Hende vi havde møde med i sin tid, sagde bla. at faren jo ofte vågnede op når han pludselig stod med ansvaret alene i en weekend.

Statsforvaltningen ser helst at i selv når til enighed om mest muligt, men de støtter og hjælper gerne og laver en samværdsresolution som i begge for en kopi af.

det bedste du kan gøre at kontakte statsforvaltningen i din region når de åbner i morgen.

Anonym skriver:

Teoretisk set kan han godt ja. For det er hans vante omgivelser og det er hans far som han hsr boet med siden han blev født. 

Min veninde har lige gået gennem en skilsmisse (derfor jeg lige er anonym) og hun fik at vide at børnene skulle blive hos deres far fordi det var deres vante omgivelser. Det var på trods af at hun havde gået hjemme med dem begge siden første fødsel. Og hende der var den der tog sig mest af dem. Manden var opfarende og truende mod hende og kunne råbe af børnene når de ikke gjorde hvad han ville have. Faren overgav så selv bopæl på den ene af børnene i bytte for en 7/7 ordning. 

 Vi skal også gennem en sag omkring hvem af os der skal overtage vores fælles lejebolig, så det vil sikkert også have en betydning for, hvem de vægter skal have ham boende 

Anonym skriver:

 Vi skal også gennem en sag omkring hvem af os der skal overtage vores fælles lejebolig, så det vil sikkert også have en betydning for, hvem de vægter skal have ham boende 

Helt sikkert ja. Det har meget at skulle have sagt