Jeg har en Babboe E-classic, og den er jeg glad for. Den er med hjælpemotor og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Når jeg kører højgravid op ad bakke med to piger på 5,5 og 2,5, er der virkelig rart med et lille skub. (Det er det nu også når man ikke er højgravid). Du skal tænke på, at sådan en cykel er ret tung i sig selv og at dine børn kun bliver tungere at køre med. 
Mht autostol, så ved jeg at man til den jeg har, kan få et beslag til autostol. Man kan desuden også få cykelstole til at montere i kassen. Man kan få en til de helt små og så en fra 9 mdr. Personligt havde jeg det ikke ret godt med at køre med den mindste i kassen da hun var helt lille... tænkte på alle de bump det kan give. Der er godt nok diverse beskyttere på, så måske jeg bare er pyller, men jeg købte den stol fra 9 mdr. og begyndte at køre med hende da hun alligevel kunne have siddet i en cykelstol bagpå.
Anmeld
Citér