Er jeg et ondt menneske?

Jeg har længe overvejet om jeg skulle skrive herinde eller ej, men jeg har besluttet mig for at gøre det, fordi jeg føler mig som verdens ondeste menneske! Min svigerinde er gravid, og jeg er så misundelig, vi snakkede fint sammen inden hun blev gravid, men det var som om noget gik i stykker inde i mig, da de fortalte at de skulle have et barn. Samme dag fortale en veninde mig at de også forsøgte at få et barn. Jeg har været sygemeldt et år på grund af en arbejdsulykke og har været nødsaget til at skifte erhverv, jeg er derfor begyndt i 10 klasse, så der er lang vej endnu, før at jeg er "færdig". Jeg føler mig slet ikke glad på deres vegne, jeg er træt af at høre om hvordan bræk smager, om hvordan opvaskemaskinen lugter af markral, hvordan hendes blære føles når hun tisser og hvordan det er svært at få plads til ribbenene! Jeg er så sindsygt træt af at se på baby tøj og sutter, så snart vi skal hjem til mine svigerforældre (min svigerinde og hendes kæreste bor der) jeg orker slet ikke at komme på besøg, fordi jeg ville ønske at det var mig! Hver gang vi så er på besøg, så har jeg en facade oppe, men ligeså snart vi sætter os ud i bilen, så knækker den, og så bliver jeg sindsygt ked af det, hvilket heller ikke er fair for min kæreste! Jeg tror det er fordi jeg stresser over det, fordi jeg inden min sygemelding brændende ønskede mig et barn, men fordi vi er i gang med renovering og min kæreste er under uddannelse besluttede at det var bedst at vente. Er det normalt? Eller er jeg et dårligt menneske at jeg ikke føler at jeg kan unde andre noget så fantastisk.. håber der er nogen, som har eller er i samme båd, som kan give mig et råd til at tackle det. 

Anonym skriver:

Jeg har længe overvejet om jeg skulle skrive herinde eller ej, men jeg har besluttet mig for at gøre det, fordi jeg føler mig som verdens ondeste menneske! Min svigerinde er gravid, og jeg er så misundelig, vi snakkede fint sammen inden hun blev gravid, men det var som om noget gik i stykker inde i mig, da de fortalte at de skulle have et barn. Samme dag fortale en veninde mig at de også forsøgte at få et barn. Jeg har været sygemeldt et år på grund af en arbejdsulykke og har været nødsaget til at skifte erhverv, jeg er derfor begyndt i 10 klasse, så der er lang vej endnu, før at jeg er "færdig". Jeg føler mig slet ikke glad på deres vegne, jeg er træt af at høre om hvordan bræk smager, om hvordan opvaskemaskinen lugter af markral, hvordan hendes blære føles når hun tisser og hvordan det er svært at få plads til ribbenene! Jeg er så sindsygt træt af at se på baby tøj og sutter, så snart vi skal hjem til mine svigerforældre (min svigerinde og hendes kæreste bor der) jeg orker slet ikke at komme på besøg, fordi jeg ville ønske at det var mig! Hver gang vi så er på besøg, så har jeg en facade oppe, men ligeså snart vi sætter os ud i bilen, så knækker den, og så bliver jeg sindsygt ked af det, hvilket heller ikke er fair for min kæreste! Jeg tror det er fordi jeg stresser over det, fordi jeg inden min sygemelding brændende ønskede mig et barn, men fordi vi er i gang med renovering og min kæreste er under uddannelse besluttede at det var bedst at vente. Er det normalt? Eller er jeg et dårligt menneske at jeg ikke føler at jeg kan unde andre noget så fantastisk.. håber der er nogen, som har eller er i samme båd, som kan give mig et råd til at tackle det. 

Nej du er ikke en ondt menneske. Du havde været et ondt menneske hvis du gik og håbede på at deres graviditet ville gå dårlig eller at de mistede barnet osv. Men sådan tænker du jo ikke - håber jeg da ikk ihvertfald. 

Det er normalt at være misundelig når folk har noget man selv brænder for. Men man bliver nødt til at lærer at tackle det og ikke lade det fylde så meget i ens liv. 

I skal nok også komme til det punkt hvor det er jer der går i gang med projekt baby. 

Men mit bedste råd til dig er at tale med dem om det. Det andet der holder ikke.

jeg havde en veninde da jeg blev uplanlagt gravid. Havde kendt hende i 15 år. Hende og hendes kæreste havde prøvet at få børn i 3 år uden held. Hun blev så jaloux og misundelig på mig at hun svinede mig til og først nu 2 år efter er vi begyndt at tale sammen igen. For Guds skyld - pas på med at ryge derud. Det bliver aldrig det samme igen 

AnoMom skriver:

Nej du er ikke en ondt menneske. Du havde været et ondt menneske hvis du gik og håbede på at deres graviditet ville gå dårlig eller at de mistede barnet osv. Men sådan tænker du jo ikke - håber jeg da ikk ihvertfald. 

Det er normalt at være misundelig når folk har noget man selv brænder for. Men man bliver nødt til at lærer at tackle det og ikke lade det fylde så meget i ens liv. 

I skal nok også komme til det punkt hvor det er jer der går i gang med projekt baby. 

Men mit bedste råd til dig er at tale med dem om det. Det andet der holder ikke.

jeg havde en veninde da jeg blev uplanlagt gravid. Havde kendt hende i 15 år. Hende og hendes kæreste havde prøvet at få børn i 3 år uden held. Hun blev så jaloux og misundelig på mig at hun svinede mig til og først nu 2 år efter er vi begyndt at tale sammen igen. For Guds skyld - pas på med at ryge derud. Det bliver aldrig det samme igen 

Nej, jeg har kun ønsket mig at hendes barn bliver virkelig grimt, fordi hun altid kommentere på hvis børn er grimme, og hvad chancen for at hun får et rødhåret er. F.eks. vi så mgp i går, og der var der en pige med lidt trætte øjne, det skulle kommenteres om hvor uheldig hun havde været den lille pige, og så var der en dreng med skæve tænder, der kommenterede hendes kæreste at hans tænder godt nok var smidt ind med en skovl. Jeg tænkte bare omg! Sæt nu det var jeres eget barn, de aner jo ikke hvordan deres barn kommer til at se ud, hvordan kan man så få sig selv til at snakke så grimt om andres børn. Lidt tarveligt at jeg håber på det, men synes de har fortjent det..

Ikke ond,sådan er det jo bare at være misundelig  Men nogen gange skal man lige kunne rumme at det går godt for andre, og at andre får det man gerne vil have. Det er helt naturligt, du skal ikke skamme dig, men du skal heller ikke give det mere værdi end det er. De er jo bare glade lige nu, men det skal nok hurtigt blive kedeligt, særligt hvis du ikke spørger ind.
jeg er så skruk så jeg bliver helt modsat når jeg ser en gravid, spørger ind til alle detaljer, og vil vide alt, og glæder mig til det bliver mig, når jeg har fået overstået de ting jeg nu synes skal være på plads før baby kan komme Det er jo derfor du tager 10. klasse, for at kunne skabe et godt liv, vigtigst af alt for dig selv, men også for et kommende barn. Og det kan ingen tage fra dig  Du har ikke fravalgt noget, du vil bare det bedste når den tid kommer.

Anonym skriver:

Nej, jeg har kun ønsket mig at hendes barn bliver virkelig grimt, fordi hun altid kommentere på hvis børn er grimme, og hvad chancen for at hun får et rødhåret er. F.eks. vi så mgp i går, og der var der en pige med lidt trætte øjne, det skulle kommenteres om hvor uheldig hun havde været den lille pige, og så var der en dreng med skæve tænder, der kommenterede hendes kæreste at hans tænder godt nok var smidt ind med en skovl. Jeg tænkte bare omg! Sæt nu det var jeres eget barn, de aner jo ikke hvordan deres barn kommer til at se ud, hvordan kan man så få sig selv til at snakke så grimt om andres børn. Lidt tarveligt at jeg håber på det, men synes de har fortjent det..

Synes da også det er tarveligt at tale grimt OMX andres børn. Men hvad får du ud af at håbe at de får er grimt barn af den grund? Hvorfor synke ned på deres niveau? Mener stadig ikke du er et ondt menneske. Men du har noget at arbejde på vil jeg mene når din jalousi gør du håber den slags. 

Anonym skriver:

Nej, jeg har kun ønsket mig at hendes barn bliver virkelig grimt, fordi hun altid kommentere på hvis børn er grimme, og hvad chancen for at hun får et rødhåret er. F.eks. vi så mgp i går, og der var der en pige med lidt trætte øjne, det skulle kommenteres om hvor uheldig hun havde været den lille pige, og så var der en dreng med skæve tænder, der kommenterede hendes kæreste at hans tænder godt nok var smidt ind med en skovl. Jeg tænkte bare omg! Sæt nu det var jeres eget barn, de aner jo ikke hvordan deres barn kommer til at se ud, hvordan kan man så få sig selv til at snakke så grimt om andres børn. Lidt tarveligt at jeg håber på det, men synes de har fortjent det..

Det lille menneske - din niece eller nevø - fortjener vel ikke at blive tudegrimt, bare fordi forældrene siger nogle tåbeligheder? Desuden kan du ikke "vinde" den sag, for naturen er så viseligt indrettet, at forældre ikke kan se, hvis deres barn virkelig skulle være meget lidt kønt. 

Jeg tænker, at det måske kunne være en vej frem for dig at fokusere mindre på svigerinden og kæresten og deres (legale) graviditetsglæde og mere på det faktum, at du om en tid har chancen for at byde en lille niece eller nevø velkommen til verden og blive en fantastisk og elsket tante. Om de "fortjener" at blive forældre i dine øjne er én ting, som dine følelser har svært ved at rumme, men det lillebitte barn kan i hvert fald ikke gøre for, at det ankommer til verden inden så længe, og måske kan du finde fred med situationen ved at "forelske" dig i det lille pus og glæde dig over, at dine egne, kommende unger får sådan en skøn fætter eller kusine.

I skal fungere sammen som familie i forhåbentlig mange, mange år, og det vil være forfærdeligt trist, hvis I som voksne retter jeres frustrationer mod et helt igennem uskyldigt barn og ikke kan ønske det alt godt i verden. 

Anonym skriver:

Jeg har længe overvejet om jeg skulle skrive herinde eller ej, men jeg har besluttet mig for at gøre det, fordi jeg føler mig som verdens ondeste menneske! Min svigerinde er gravid, og jeg er så misundelig, vi snakkede fint sammen inden hun blev gravid, men det var som om noget gik i stykker inde i mig, da de fortalte at de skulle have et barn. Samme dag fortale en veninde mig at de også forsøgte at få et barn. Jeg har været sygemeldt et år på grund af en arbejdsulykke og har været nødsaget til at skifte erhverv, jeg er derfor begyndt i 10 klasse, så der er lang vej endnu, før at jeg er "færdig". Jeg føler mig slet ikke glad på deres vegne, jeg er træt af at høre om hvordan bræk smager, om hvordan opvaskemaskinen lugter af markral, hvordan hendes blære føles når hun tisser og hvordan det er svært at få plads til ribbenene! Jeg er så sindsygt træt af at se på baby tøj og sutter, så snart vi skal hjem til mine svigerforældre (min svigerinde og hendes kæreste bor der) jeg orker slet ikke at komme på besøg, fordi jeg ville ønske at det var mig! Hver gang vi så er på besøg, så har jeg en facade oppe, men ligeså snart vi sætter os ud i bilen, så knækker den, og så bliver jeg sindsygt ked af det, hvilket heller ikke er fair for min kæreste! Jeg tror det er fordi jeg stresser over det, fordi jeg inden min sygemelding brændende ønskede mig et barn, men fordi vi er i gang med renovering og min kæreste er under uddannelse besluttede at det var bedst at vente. Er det normalt? Eller er jeg et dårligt menneske at jeg ikke føler at jeg kan unde andre noget så fantastisk.. håber der er nogen, som har eller er i samme båd, som kan give mig et råd til at tackle det. 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at være misundelig. Det er jeg desværre også nogle gange, når folk fortæller de venter sig. Jeg ønsker mig virkelig også et barn, så det kan være svært at forholde sig til andre bare bliver gravide og får sig en flok børn. 

Jeg tror desværre, det kan være en naturlig ting, når man selv fokuserer meget på man ønsker sig det brændende. Så længe du ikke giver udtryk for det overfor dem, og så tror jeg, at du skal fokuserer på andre ting (nemmere sagt end gjort) 

Og nej - du er ikke et dårligt menneske, så længe du tackler det på en ordentlig måde.

Jeg har anerkendt misundelse er en del af mig og mit liv. Jeg har anerkendt at jeg ikke er den pæne ordentlige pige hele tiden og jeg behøver ikke bede om syndsforladelsen hver gang, for det er jo bare fordi nogle får det som jeg ønsker mig så højt, ja egentlig er de jo bare vildt heldige og om jeg i mit lille hoved skulle have en grim tanke eller to tager hverken noget fra dem eller mig. 

Jeg ved godt en del af vores kulturelle norm er vi ikke en gang må begære den andens hustru, men det gør vi nu en gang og i stedet for at hemmeligholde det og måske på den måde lade det vokse fordi vi ikke kan tage der ud i strakt arm og grine lidt af det, så her jeg valgt at være åben. Jeg er dybt misundelig på alle dem der får små piger for ikke at tale om dem der får flere af hunkøn. Jeg er dybt misundelig på dem der går gennem graviditeter og tror ingen ulykke kan ramme dem. Jeg ønsker dem intet ondt, kan sagtens unde dem alt den lykke og alle de piger i hele verden, men jeg er stadig misundelig og det er en irrationel følelse jeg ikke kan beslutte ikke at have. Det gør mig ikke ond, det gør mig ikke forkert, dårlig eller lignende, det er bare fordi jeg er et menneske med drømme og idealbilleder og som alle andre er netop mit liv ikke perfekt og der hænger jeg op på nogle knager og tror så de som har det jeg ikke har må have det perfekte liv - borer jeg lidt dybere opdager jeg hurtig de så ønsker sig noget andet. 

Så mit råd er: sig det højt. Sig hold kæft hvor jeg misunder jer at I står i en livssituation som jeg drømmer om. Vupti så er det sagt højt og ingen faldt om, ingen hadede dig og så kan de forstå hvis du nogle gange får mundvige der falder ned af. Drop den dårlige samvittighed den æder en op. 

Og jeg har sgu også haft "dumme" ønsker for andre. Kan huske en bekendt blev gravid og netop med en pige efter jeg havde mistet Lia og jeg drømte om bare en lille ting gik galt fx det endte i kejsersnit, bare en lille bitte ting ikke en vigtig tibg bare en lille bitte ting så jeg kunne se alt ikke var perfekt. Gjorde det mig ond, næ bare mig. 

Og så en lille hemmelighed: dine børn bliver med sikkerhed i dine øjne smukkere når de en gang kommer. De bliver dejligere, mere sjove, mere rare, mere fantastiske bare rolig