Uha vi har efterhånden været igennem et utal af søskendevogne. Først en Emmaljunga uden drejbare hjul, så en Teutonia i imiteret læder med drejbare hjul, så en ældre Babyjogger City Elity Double, så en Bugaboo Donkey Duo og nu en relativt ny Babyjogger City Elite Double.
Vi er endt på sidst nævnte fordi:
- Vi har lange børn der skal kunne ligge VANDRET og sove for at skåne deres ryg bedst muligt.
- Den er dejlig robust at køre med og alligevel super fiks og nem at manøvrere
- Den fylder minimalt i vores mindre C3´er og nem at have med på ferie
- Punkterfrie dæk pga. membran i dæk (en vidunderlige opfindelse)
- 3- delt kaleche til afskærmning af baby.
- Dog ikke plads til en hård lift i, men vi bruger en voksipose (endnu en vidunderlig opfindelse) med et lammeskind under og inde i selve voksiposen og så uld, uld og atter uld på baby. Så ligger hun dejligt varm i vognen selvom den ikke er synderligt vintervenlig.
- Til den store bruger vi en Voksi Urban pose som kørepose og så lammeskind under.
- Ulempen er at vognen er udgået af produktion så det er ikke nemt at skaffe ekstra tilbehør til den ej heller en ny vogn. Vi står f.eks. og mangler regnslag + myggenet til den, knap så heldigt.
Vi har den også i single og knuselsker den!
Vi valgte Emmaljungaen fra fordi den ikke havde drejbare hjul, det bliver dæleme tungt med to børn uden.
Vi valgte Teutoniaen fra fordi den ikke er lige så handy at klappe sammen som Babyjoggeren og fylder mere klappet sammen. Ellers en lækker vogn med god plads i, der kan vidst sagtens stå en hård lift i. Var forresten vild med funktionen af imiteret læder, deeeejligt nemt at rengøre.
Vi valgte Bugaboo vognen fra fordi Babyjoggeren er mere robust at gå med og fordi Bugaboo'en er endnu mindre vintervenlig og knap så god mulighed for at afskærme børnene med de kalecher der følger med. Sidst men ikke mindst fordi vores børn ikke kan ligge vandret i klapvogns sæderne, hvilket er totalt NO GO herhjemme. Ellers en ok vogn med VIRKELIG mange muligheder i et, men dyr fra ny.
Vi var også inde over søskende sæde eller ståbræt til barnevognen, men valgte de muligheder fra fordi vores store skal have muligheden for at ligge godt idet der stadig soves til lur. Desuden har vores Odder på ingen måde godt af den ekstra vægt på rammen og den forøgede vægt forenden betyder at man virkelig skal være obs på ikke at slippe vognen i et tankeløst ammehjerne splitsekund når man også skal manøvrere at gå med hunden i snor ved siden.
Håber du kunne bruge det.
Vi sælger vore Bugaboo og Teutonia hvis det skulle have interesse , desuden en Babyjogger City Elite Single (da vi har to) - ja ja i know maaange vogne, men nu har vi da fundet det der dækker vores behov jeres kan være noget helt andet 
Pøj pøj med jagten 