Hjælp! Min datter skriger når mor skal på job.

Hej

Har brug for lidt hjælp.

Min datter er 2 år og 8 mdr.

Hver morgen vågner hun i et skrig efter 'mor'.

Hun er så bange for at jeg er taget afsted (kører 5.20).

jeg er aldrig kørt, for jeg ved hun har behov for at sige farvel.

Men den sidste uge har det ikke været nok at hun får kys, kram og farvel.

Hun skriger helt hysterisk og vil ikke slippe mig. Når Far kommer til hjælp bliver det bare værre, og kan sagtens fortsætte en 30-60 min efter jeg er kørt.

Hendes Far kan intet gøre for at hjælpe hende, hun vil ikke. 

Hvis han sætter hende ind på værelset, med lys og lukker døren, falder hun til ro efter tid. Men vi er alle så kede af denne start på dagen.

kan i hjælpe med erfaring og gode råd?

HPH skriver:

Hej

 

Har brug for lidt hjælp.

Min datter er 2 år og 8 mdr.

Hver morgen vågner hun i et skrig efter 'mor'.

Hun er så bange for at jeg er taget afsted (kører 5.20).

jeg er aldrig kørt, for jeg ved hun har behov for at sige farvel.

Men den sidste uge har det ikke været nok at hun får kys, kram og farvel.

Hun skriger helt hysterisk og vil ikke slippe mig. Når Far kommer til hjælp bliver det bare værre, og kan sagtens fortsætte en 30-60 min efter jeg er kørt.

Hendes Far kan intet gøre for at hjælpe hende, hun vil ikke. 

Hvis han sætter hende ind på værelset, med lys og lukker døren, falder hun til ro efter tid. Men vi er alle så kede af denne start på dagen.

 

kan i hjælpe med erfaring og gode råd?

Det der har virket herhjemme er at jeg er blevet opmærksom på ikke at vise at jeg forventer et hårdt Farvel. For det blev opfattet af min søn som om jeg ikke var tryg ved at faren passede. Så når jeg skulle ud af døren var det: Farvel, rigtig god dag vi ses senere. Og så lige et hurtigt kys på panden og så var jeg ude af døren. Ved ikke om det kunne hjælpe? Efter Ca.  4 dage virkede det herhjemme. (Han blev stadig ked af det op til 2 uger efter, men det var glemt inden jeg var nået ud af indkørslen) ��

Har i prøvet at snakke med hende og hjælpe med at sætte ord på. 

Her har vi lovet at vi aldrig går uden et kys og et kram det har givet hende tryghed. 

Men jeg ville snakke med hende og hjælpe med en ny rutine måske et eller andet "hemmeligt og forbudt" for hende og far sammen fx 3 chokoladeknapper ipadhygge i sofaen eller putte videre i jeres seng når du går så det bliver positivt du går

Ravnholt skriver:

Det der har virket herhjemme er at jeg er blevet opmærksom på ikke at vise at jeg forventer et hårdt Farvel. For det blev opfattet af min søn som om jeg ikke var tryg ved at faren passede. Så når jeg skulle ud af døren var det: Farvel, rigtig god dag vi ses senere. Og så lige et hurtigt kys på panden og så var jeg ude af døren. Ved ikke om det kunne hjælpe? Efter Ca.  4 dage virkede det herhjemme. (Han blev stadig ked af det op til 2 uger efter, men det var glemt inden jeg var nået ud af indkørslen) ��

Tak vil jeg da prøve.