Alene og den anden forælder ?

Mor og meget mere skriver:

Jeg er ikke helt med. Har din ældste søn samme far som dit kommende barn? Du skriver, at han (din store søn) aldrig har haft kontakt til ham. 

Det er selvfølgelig rigtigt skidt, at du ikke kan tåle synet eller lyden af ham, der er far til dit kommende barn, men det er da et godt træk, at du forsøger at bygge bro for jeres barns skyld. Jeg forstår så ikke helt ideen med, at forældre står faddere for egne børn - kan man overhovedet dét? Love at sørge for, barnet opdrages i den kristne tro, hvis forældrene går bort? Det lyder ikke logisk. 

Der er ingen som kan gøre det. Det er min søn og jeg, som kan det. Men min søn er ikke gammel nok til at stå fadder.

Min store søn har en anden far.

tarkoflen skriver:

I min optik gør du hvad der er bedst for jeres barn og er voksen nok til at lægge dine egne følelser til side, og det er på ingen måde forkert, men til gengæld meget storsindet af dig! 

Hvis andre har en anden holdning så fred være med det, håber ikke det påvirker din beslutning. 

I sidste ende har du jo valgt at få barn med ham og så er man jo bundet sammen resten af livet, og så skylder man sit barn at opføre sig ordentligt overfor hinanden. 

Hatten af for dig, du er sej!

Dog er han ikke planlagt, og vil egentlig ikke have barn med ham. Men det er sket og jeg må derfor, sætte mit "had" tilside. Og det er der ikke nogen problemer med. Ønsker bare det bedste for min søn ��

Dejligt at andre synes det er rigtig. Tænker fædrene vil synes det var dejligt.

sandramor skriver:

Altså min første tanke...... hvorfor få et barn med en man ikke kan tåle synet af???? Det er din søns far  du blir jo nødt til at kunne tåle synet af ham de næste mange år 

Når det så er sagt så Sys jeg det er super fint at du inviterer ham mere til barnedåb og det er helt sikkert også det eneste rigtige at gøre.... det er jo lige så meget hans barn som det er dit 

Så lad dig ikke gå på af hvad andre mener du skal.... du gør i min optik der eneste rigtige 

Vores søn er ikke planlagt. Og vælger ikke abort, fordi jeg ikke magter hans far. Jeg ved at jeg kan lægge det til side og vil gøre alt for at få et godt samarbejde op at køre så det ikke går udover vores søn. ��

januar16 skriver:

For det første synes jeg at det er meget flot at du sætter egne følelser til side i forbindelse med dåben. Jeg håber at det går godt på selve dagen. 

For det andet... Kan forældre stå faddere? Mener at de siger at fadderne skal stå for den kristne opdragelse i fald at forældrene dør. 

Og for det tredie. Hvorfor er det kun ham og hans kusine der skal med op? Er der ingen fra din familie eller vennegruppe som du har lyst til skal stå fadder. De kan vel godt tåle at dele pladsen? Vi må have 5 i alt (inkl. Gudfar/gudmor) så der er lidt at gøre godt med. 

Hun sagde ikke noget i kirken til det da jeg bestilte dato. Det eneste problem var at min søn og hans datter ikke måtte stå fadder pga. alder.

Ingen fra min familie eller vennekreds vil kunne klare den opgave �� Kun min søn og jeg. Og min familie er mine søskende og de er ikke på den opgave. Det betyder intet for dem. De stod fadder ved den store, dog meldte den ene fra og vil ikke alligevel.

Min mor står som fødselshjælper, hvilket hun elsker og meget heller vil ��

Jeg skal også med op ����

Tanja.mp skriver:

Der er ingen som kan gøre det. Det er min søn og jeg, som kan det. Men min søn er ikke gammel nok til at stå fadder.

Min store søn har en anden far.

Men hvad er det så, dine omgivelser problematiserer - i forhold til, at du ikke vælger nogen i din egen familie? Når der ikke er andre, der kan end dig, er du jo så at sige nødt til at få farens familie på banen, for du kan jo ikke stå som den eneste fadder. 

At faren er en del af dåben generelt. Hvis vi ikke skylle stå fadder og havde de personer som synes det underligt (der er ikke tale om decideret familie, som er mega utilfreds)så vil de fryde sig, dog stadig synes det er mærkeligt at faren og hans familie skal være en del af dåben. 

Mor og meget mere skriver:

Men hvad er det så, dine omgivelser problematiserer - i forhold til, at du ikke vælger nogen i din egen familie? Når der ikke er andre, der kan end dig, er du jo så at sige nødt til at få farens familie på banen, for du kan jo ikke stå som den eneste fadder. 

Helheden var bare, om jeg er helt forkert på den fordi, at jeg lader faren og hans familie være en del af vores søns dåb, når vi ikke er sammen. Og ikke hvorfor jeg ikke vælger min familie. Hans kusine var ikke blevet valg, hvis man kunne have min søn, hans datter, ham og jeg. Eller kun ham og jeg. Der SKAL være mindst 3, så hvorfor ikke hans kusine, fremfor min familie ?

For mig er det Selvfølgelighed at far og fanilien er med på lige vilkår som mor og hendes familie.... Det er altså også fars barn om man kan lide det eller ej...

Mht fadder har vi valgt dem der er i vores hverdag, og vi hver især ønskede...

Det er jo i princippet fuldstændig lige meget for skulle der ske noget med dig eller far og barnet skal opforstret et andet sted ved jeres bortgang ser man ganske simpelt slet ikke på hvem der står fadder, gudfar eller gudmor...

Ja det er en skik, men Idag kan man blot bruge det til at symbolisere ud fra egne følser hvem man ville give denne opgave...

Om barnet er planlagt eller ej, så må ens valg om at beholde barnet allerførst indeholde et løfte om at man lige meget hvad gør det bedste for barnets og dets interesse.... Og at man ikke har mere ret til barnet og bestemmelser over dets liv enden anden har så længe det er for barnets bedste, nu og fremadrettet 

Tanja.mp skriver:

Har brug for jeres mening.

Jeg er ikke sammen med faren til min kommende søn. Og jeg kan ikke klare synet af ham, eller hans stemme eller andet. Men har alligevel valgt at spørg om ham og hans familie ikke vil med til barnedåb, hvilket de selvfølgelig gerne vil. Derudover så har faren fået lov og stå gudfar, jeg er fadder og farens kusine er fadder, muligvis gudmor, venter på svar fra faren, hvad han synes, han skal lige tænke over det, da han jo så ikke kan stå gudfar. Og der er ingen fra min familie, som skal stå fadder.

Mange synes det underligt, at jeg vælger at spørg om de vil med til dåben, og bestemt også at jeg tilbyder ham og hans kusine må/kan stå fadder og gudfar/mor, frem for min egen familie. Men gøre det jo for vores søns skyld og for at gøre vores samarbejde meget bedre.

Jeg ved godt, at det er mit eget valg, men er jeg virkelig så dum, at have valgt denne mulighed ?
Dette er helt nyt for mig, da min store søn ikke har eller har haft kontakt til ham, og dermed aldrig stået med dele barn før.

Jeg kan godt forstå du invitere dem også, og gør dem en del af det. Især hvis planen er at han skal have samvær og et liv med hans søn! 

Moar2011 skriver:

Jeg kan godt forstå du invitere dem også, og gør dem en del af det. Især hvis planen er at han skal have samvær og et liv med hans søn! 

Og planen er netop at de skal have samvær og have et far/søn forhold.