Hej!
Min ældste søn skal i børnehave 1 april.
Jeg har tusind ting jeg går og spekulerer og bekymrer mig lidt omkring børnehavestart, og hvordan børnehavelivet egentlig fungerer.
Der er flere ting i det. Han kommer direkte fra dagplejen, så vi er jo vant til 1 fast voksen som vi snakker med om det hele og laver aftaler med.
Hvordan gør man i børnehaven? Der er jo mange forskellige voksne og det er jo næppe den samme der er der når man afleverer og når man henter? Hvem skal man lave aftaler med hvis der er noget omkring ens barn? Skal man bare finde en random pædagog?
Hvem aftaler man indkøringsforløb med?
Det forvirrer mig helt vildt at der er så mange voksne, jeg synes det er så rart i dagplejen at den der passer ham også er den man snakker med om det forskellige...
Er der mon en voksen som har tid til at tage imod ens barn hver morgen? Får man af vide hvordan deres dag har været når man henter?
Min største bekymring er egentlig det der med at hvis der er et eller andet vigtigt omkring min søn pædagogerne skal vide, hvis jeg så siger det til den ene, så ved de andre det jo ikke? Og det er jo ikke sikkert at den pædagog jeg siger det til overhovedet er ved ham den dag?
Jeg har også læst et sted at pga den dårlige normering i børnehaver generelt kan børnene være der en hel dag uden rigtig at have voksenkontakt? Det synes jeg da er ekstremt synd, kan det virkelig være rigtigt?
Bekymrer jeg mig mon for meget? Jeg synes det er meget skræmmende ærlig talt
Trines svar
Kære Mie
Tag en dyb indånding og slap af.
Når du er så bekymret smitter det af på din søn. Han bliver altså bekymret og han får en svær start.
Jeg kan godt forstå din bekymring og når du ikke har haft kontakt med børnehavelivet kan jeg godt forstå at du gør dig mange tanker.
Derfor synes jeg også at det er dejligt du skriver til mig.
Lad os starte fra en ende af.
Det er rigtigt at normeringen er blevet dårligere i dagsinstitutioner generelt. Og det sætter et ekstra press på personalet der skal have øje på flere børn end de tidligere har skulle have.
Det betyder at du kan opleve pædagogisk personale der er stresset og som ikke formår at gå i dybden med det pædagogiske arbejde.
Når det så er sagt så er de fleste pædagoger, pædagoger af hjertet. Det betyder at de strækker sig så langt som de overhoved kan for at gøre det bedste for alle deres børn.
De ender desværre nogen gange med at de går ned med stress men mens de er der, gør de hvad de kan.
Når dit barn skal starte i børnehave er det normale at du ringer til børnehaven og aftaler et besøg.
Her får du ofte at vide hvilken stue dit barn skal gå på, hvem der bliver hans "voksne" og hvis der er andre ting du skal vide.
En god ide er at komme på besøg uden din søn. Så har du nemlig tid til at tale med personalet uden at blive forstyrret. Her kan du også fortælle om din bekymring.
Ved besøget er det en god ide her at spørge ind til indkøringen. Der er nemlig forskel fra børnehave til børnehave.
Men det er generelt sådan at du tager med den første dag. Er der sammen med din søn til omkring frokost og går så hjem. Dag to gør du det samme men her skal du gå væk f.eks. gå en tur i området, låne personalerummet eller andet. Være væk ca en time og kom så igen. Giv personalet dit mobil nummer så de kan ringe hvis din søn bliver utrøstelig.
Det er helt normalt at han bliver ked af det, selvom mange ikke gør, men han skal kunne trøstes. Gå igen omkring frokost. Dag tre aflevere du ham og går. Kom igen omkring frokost. Dag fire aflevere du ham, lad ham bliver til omkring kl 14 og hent så.
En indkøring i børnehaven plejer at tage ca. en uge hvor du skal være til rådighed.
Ofte oplever personalet at indkøringen bliver svære hvis forældrene er bekymret. Så derfor, hav tillid til at personalet se ham og tager sig af ham.
I nogle institutioner kører de med en primærvoksen som så er hende du skal give vigtige beskeder til. Det er så også hende der fortæller dig hvordan hans dag har været og om der har været noget særligt.
Men i de fleste institutioner er det normalt kun de 2/3 voksne der er på din søns stue du skal forholde dit til. Det er altså dem du giver informationer og det er dem der giver dig informationer.
Men du kan dog komme ud for, at hvis du aflevere meget tidligt eller henter sent, at der er voksne fra de andre stuer der passer ham. Det er en normal prioritering, da de fleste voksne så er der når der er flest børn.
Hvis der er noget vigtigt personalet skal vide, så sig det til din søns faste voksne. Og hav så tillid til at de siger det videre til dem der har behov for denne viden.
I forhold til aflevering så er der altid tider hvor der er mange børn der bliver afleveret på samme tid. Derfor er det en god ide at spørge personalet hvornår det er bedst af aflevere. For eksempel er kl. lidt over 8 ofte et meget godt tidspunkt men igen der er stor forskel på børnehaverne.
Jeg håber jeg har giver dig lidt mere ro i maven.
Det at dit barn starter i børnehaven er en utrolig vigtigt ting som er med til at give dit barn en masse spændende udfordring, nye venskaber og gode relationer med andre voksne og børn end dem han er vandt til.
Derfor skal du glæde dig over det. Og hav tillid til at det pædagogiske personale vil det bedste for din søn.
Jeg ønsker dig og din søn en god børnehave start.
Mange Hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk