Kæft hvor er det svært...

Hej alle

har bare sådan brug forblive at komme af med mine tanker! Jeg er mor til enæggede tvillinger (drenge) på 6 år, de blev skoleudsat sidste år, efter de var startet op, fandt vi ud af at det kunne især den ene ikke magte endnu og vi valgte derfor at de begge skulle tilbage i børnehaven. Den ene søn er nu igennem PPR og skal videre i psykiatrien da psykologen ser autistiske træk hos ham. Tvillingernes samspil er tit meget problematisk da de køre hinanden meget op og så er de slet ikke til at komme i kontakt med og få til at høre efter, socialt fungere den ene søn rigtig skidt og er målt/ testet til at være over 3 år bagud. De fik så bevilliget en støtte pædagog i børnehaven, da de ikke kunne magte at have dem fuldt ud i den almene gruppe, stættepædagen har været der i godt 1 1/2 måned og har så idag sagt op, da han ikke kunne magte opgaven  jeg kan bare slet ikke som mor forstå at jeg har fået 2 så problematiske børn og i guder hvor er det svært at tage nogen steder hen med dem alene, er virkelig kommet til kort. Oven i det så har min ene søn så også fået sin blivende fortand rykket ud idag, da der var gået betændelse i den efter hav havde slået 3 fortænder i gulvet under en vild dans i børnehaven for er par dage siden  og nåh ja så har deres lillebror på snart 1 år 40 i feber  

Puh kæmpe kram til dig, du lyder som en stærk kvinde 

 Føler med dig. Men jeg tænkte faktisk allerede tanken omkring autisme, da du beskrev hvordan jeres søn håndterede at være væk fra sin bror. 

Godt I får det afklaret og evt. Kan få nogle redskaber. 

Hvordan fungerer den anden bror..? Ikke for at gøre dig nervøs men man er altid obs mht. enæggede tvillinger og autisme fordi der er et genetisk element. Dvs har den ene det er der en større risiko for at den anden også har det.

held og lykke ... du lyder sej

... og forhold dig til at ens guldklumper ikke bliver mindre guldklumper af en diagnose. Det ændre ikke på hvem de er. Du skal ikke følge den måde de italesætter dine børn... som du gør lidt. "Problematiske" børn. Nej de er ikke problematiske, men har måske nogle udfordringer der skal mødes med støtte og kærlighed og forståelse. De passer ikke ind i den "normale" kasse. Men hvem er normal..? 

Nogle gange kan en diagnose gøre at pædagoger og lærer bliver mere rummelige overfor ens barn.

Mullesmith skriver:

Hej alle

har bare sådan brug forblive at komme af med mine tanker! Jeg er mor til enæggede tvillinger (drenge) på 6 år, de blev skoleudsat sidste år, efter de var startet op, fandt vi ud af at det kunne især den ene ikke magte endnu og vi valgte derfor at de begge skulle tilbage i børnehaven. Den ene søn er nu igennem PPR og skal videre i psykiatrien da psykologen ser autistiske træk hos ham. Tvillingernes samspil er tit meget problematisk da de køre hinanden meget op og så er de slet ikke til at komme i kontakt med og få til at høre efter, socialt fungere den ene søn rigtig skidt og er målt/ testet til at være over 3 år bagud. De fik så bevilliget en støtte pædagog i børnehaven, da de ikke kunne magte at have dem fuldt ud i den almene gruppe, stættepædagen har været der i godt 1 1/2 måned og har så idag sagt op, da han ikke kunne magte opgaven  jeg kan bare slet ikke som mor forstå at jeg har fået 2 så problematiske børn og i guder hvor er det svært at tage nogen steder hen med dem alene, er virkelig kommet til kort. Oven i det så har min ene søn så også fået sin blivende fortand rykket ud idag, da der var gået betændelse i den efter hav havde slået 3 fortænder i gulvet under en vild dans i børnehaven for er par dage siden  og nåh ja så har deres lillebror på snart 1 år 40 i feber  

Stort kram herfra 

Jeg har en dreng som er 9 år og har ADHD.

Min dreng kom også tilbage i børnehaven efter, at være startet i skole. Jeg kæmpede for, at han blev udredt og 8 mdr. efter gik han diagnosen ADHD.

Han er stadigvæk den samme dreng og ja, han stikker ud fra mængden. Men det er der så mange der gør.

Det går meget bedre med ham nu. Han er startet op på medicin og det er det bedste vi har gjort for ham.

Jeg ved nøjagtig, hvordan du har det. Det er pisse hårdt og andre har rigtig svært ved, at forstå hvad man går igennem. Alt er en kamp - PPR, kommunen, BUC mv. Man skal rykke for svar på næsten alt og være et skridt foran.

Håber det bedste

Åh det lyder som noget af en omgang..

Jeg tænker om din søn, der (efter hvad jeg kan læse mig til) er uden de store problemer, ikke bare skal afsted i skole!?

Dele dem, så den ene ikke trækker den anden med ned/forstyrre forløbet.. Det gælder begge veje!

Har ingen bevingede ord, ville bare lige give et kram og sige du gør det godt Min dreng er også i forløb med PPR i børnehaven og uha altså, hvor har man dog mange tanker og bekymringer 

Smølfine123 skriver:

 Føler med dig. Men jeg tænkte faktisk allerede tanken omkring autisme, da du beskrev hvordan jeres søn håndterede at være væk fra sin bror. 

Godt I får det afklaret og evt. Kan få nogle redskaber. 

Hvordan fungerer den anden bror..? Ikke for at gøre dig nervøs men man er altid obs mht. enæggede tvillinger og autisme fordi der er et genetisk element. Dvs har den ene det er der en større risiko for at den anden også har det.

held og lykke ... du lyder sej

... og forhold dig til at ens guldklumper ikke bliver mindre guldklumper af en diagnose. Det ændre ikke på hvem de er. Du skal ikke følge den måde de italesætter dine børn... som du gør lidt. "Problematiske" børn. Nej de er ikke problematiske, men har måske nogle udfordringer der skal mødes med støtte og kærlighed og forståelse. De passer ikke ind i den "normale" kasse. Men hvem er normal..? 

Nogle gange kan en diagnose gøre at pædagoger og lærer bliver mere rummelige overfor ens barn.

Den anden bror fungere delvist bedre men i samspil med sin bror bliver han holdt tilbage. Måske vores fejl at bi ikke lod ham fortsætte i skolen, men det er svært fordi de er gensidigt meget tætte og afhængige af hinanden  det er det sværeste jeg har stået overfor i mit liv. Den skole vi har, har heldigvis en afdeling for børn med autisme spektrum forstyrrelser, og der skal min ene søn højst sandsynligt starte op i, og den anden i almindelig klasse.

Mullesmith skriver:

Den anden bror fungere delvist bedre men i samspil med sin bror bliver han holdt tilbage. Måske vores fejl at bi ikke lod ham fortsætte i skolen, men det er svært fordi de er gensidigt meget tætte og afhængige af hinanden  det er det sværeste jeg har stået overfor i mit liv. Den skole vi har, har heldigvis en afdeling for børn med autisme spektrum forstyrrelser, og der skal min ene søn højst sandsynligt starte op i, og den anden i almindelig klasse.

Husker jeg rigtigt vis jeg siger i Bormio Jammerbugt ?? 

Så skal du ikke tvivle  min søn går på samme skole - i autist klaserne i kælderen og det er det BEDSTE der er sket for ham 

pædagogerne er heeeeeeeely fantastiske