Gud hvor er det hårdt!

Jeg er ret sikker på at jeg er ved at abortere...

Jeg fandt i tirsdags ud af at jeg var gravid, trods beskyttelse for 2. gang med min eks. Selvom det på ingen måde var planlagt, så blev jeg egentlig glad. I særdeleshed fordi jeg længe har været skruk og ønsker mig et barn mere, og han var positivt stemt på trods af at vi ikke er kærester og ikke bliver det.

I dag er jeg begyndt at bløde. Ikke bare lidt, men meget. Mere end ved normal mens, som ellers er temmelig kraftig. Og klumpet. Har ingen smerter heldigvis, men kan ikke forestille mig at bebs er derinde endnu.

Selvom det på ingen måde var planlagt, og måske i virkeligheden lidt et spøjst tidspunk at få endnu et barn, så gør det pokkers ondt! For fanden da, at man kan blive så ulykkelig over at miste noget der knap var begyndt...

Tak fordi I læste med...

Anonym skriver:

Jeg er ret sikker på at jeg er ved at abortere...

Jeg fandt i tirsdags ud af at jeg var gravid, trods beskyttelse for 2. gang med min eks. Selvom det på ingen måde var planlagt, så blev jeg egentlig glad. I særdeleshed fordi jeg længe har været skruk og ønsker mig et barn mere, og han var positivt stemt på trods af at vi ikke er kærester og ikke bliver det.

I dag er jeg begyndt at bløde. Ikke bare lidt, men meget. Mere end ved normal mens, som ellers er temmelig kraftig. Og klumpet. Har ingen smerter heldigvis, men kan ikke forestille mig at bebs er derinde endnu.

Selvom det på ingen måde var planlagt, og måske i virkeligheden lidt et spøjst tidspunk at få endnu et barn, så gør det pokkers ondt! For fanden da, at man kan blive så ulykkelig over at miste noget der knap var begyndt...

Tak fordi I læste med...

Det r bare rigtig, rigtig ondt. Mit allerbedste råd må være at give dig selv tid og lov til at være ked af det. Også selv om det tager uger eller måneder.