13 måneder, ekstremt krævende og morsyg

hej! Har lige brug for luft og forhåbentlig har nogen af jer nogle gode råd?

mil yngste søn er 13 mdr og er helt ekstremt krævende og morsyg. Han klistrer til mig nonstop- han skal hele tiden være i berøring med mig. Han kan ikke lege uden han sidder op og ned af mig imens, og skal han have fat i et stykke legetøj som er udenfor rækkevidde skal jeg gå med ham hen og hente det.. hvis ikke han sidder ovenpå mig skal jeg gå med ham i hånden konstant (han kan ikke gå selv endnu). Han nægter at kravle selvom han godt kan, han vil kun gå med mig i hånden og jeg er ærlig talt ved at få spat- det er så anstrengende og synd for min ældste som også gerne vil have lidt Mortid. Jeg skal være hos den lille hele tiden og ingen andre kan tage ham hvis jeg er i nærheden. Heller ikke far. 

Hvis jeg ikke er hjemme, og når han er i dagpleje leger han selv uden problemer og kravler rundt efter tingene, så det er kun et problem når jeg er tilstede.. 

hvad gør jeg forkert? Synes det er ærgerligt at jeg faktisk når at blive irriteret på han flere gange i løbet af dagen.. ����

Du gør ikke noget galt, det er bare en fase, vores dreng har også været der det er pisse hårdt men det går over igen. 

Anonym skriver:

hej! Har lige brug for luft og forhåbentlig har nogen af jer nogle gode råd?

mil yngste søn er 13 mdr og er helt ekstremt krævende og morsyg. Han klistrer til mig nonstop- han skal hele tiden være i berøring med mig. Han kan ikke lege uden han sidder op og ned af mig imens, og skal han have fat i et stykke legetøj som er udenfor rækkevidde skal jeg gå med ham hen og hente det.. hvis ikke han sidder ovenpå mig skal jeg gå med ham i hånden konstant (han kan ikke gå selv endnu). Han nægter at kravle selvom han godt kan, han vil kun gå med mig i hånden og jeg er ærlig talt ved at få spat- det er så anstrengende og synd for min ældste som også gerne vil have lidt Mortid. Jeg skal være hos den lille hele tiden og ingen andre kan tage ham hvis jeg er i nærheden. Heller ikke far. 

Hvis jeg ikke er hjemme, og når han er i dagpleje leger han selv uden problemer og kravler rundt efter tingene, så det er kun et problem når jeg er tilstede.. 

hvad gør jeg forkert? Synes det er ærgerligt at jeg faktisk når at blive irriteret på han flere gange i løbet af dagen.. ����

Du gør intet forkert. Det er netop fordi han er tryg ved dig han er sådan. Tænk på hvor mange timer han skal lege alene og ikke kan få samme tryghed når han er i dagpleje så er det naturligt han tanker ekstra op når mor som er den bedste i hele verden er til rådighed. 

Børn pyldrer meget mere ved dem de er trygge ved. Du skulle faktisk være mere bekymret hvis han ikke var sådan ved dig. 

Mit bedste råd er at give ham alt det nærvær han efterspørger. Put sammen i sofaen med bøger, sov middagslure sammen osv. 

Hvis det er en periode så er der godt nok en lang en.. det har været sådan siden han var 8-9 måneder i hvert fald ��

Anonym skriver:

Hvis det er en periode så er der godt nok en lang en.. det har været sådan siden han var 8-9 måneder i hvert fald ��

Han er altså stadig en lille dreng. Min pige på 3 år kan da også nogle gange hænge på sin mor. 

Tror bare du må indstille dig på at sådan er det at være mor. 

Tag massere af hyggedage hvor i har tid til nærvær og hygge og leg sammen nede på gulvet. 

Mariehøne123 skriver:

Han er altså stadig en lille dreng. Min pige på 3 år kan da også nogle gange hænge på sin mor. 

Tror bare du må indstille dig på at sådan er det at være mor. 

Tag massere af hyggedage hvor i har tid til nærvær og hygge og leg sammen nede på gulvet. 

Jeg tror ikke "det bare er sådan ar være mor" 'min ældste var slet ikke sådan på samme ekstreme måde, og selv sundhedsplejersken siger hun aldrig har det noget lignende ��

Anonym skriver:

Jeg tror ikke "det bare er sådan ar være mor" 'min ældste var slet ikke sådan på samme ekstreme måde, og selv sundhedsplejersken siger hun aldrig har det noget lignende ��

Jeg tror heller ikke alle er sådan. Men nogle er. 

Min mindste er ligeså og har det allerbedst hvis han må holde i mit hår 24/7. 

Vi har faktisk valgt at han ikke skulle i vuggestue da han slet ikke ville trives og jeg har taget det meget store skridt at sige mit job op for at holde ham hjemme. Nu er han næsten 2 år og er ved at vokse lidt fra det. 

Mor er stadig den bedste i verden men nu kan far putte med kun lidt gråd og han leger selv i legestue. Men efter 30 min til fx gymnastik har han fået nok og vil sidde på mors arm. 

Jeg har prøvet at give så meget tryghed så muligt men var også en pige der skal have mortid og engang i mellem har jeg brug for enetid. 

Men jeg holder fast i at det bedste du kan gøre er st give ham så meget Mortid og tryghed som du overhovedet kan. Det er hårdt men det er jo kun en periode. 

Nu bliver jeg nok upopulær, men jeg ville nok prøve at gå i først et minut hvor han sidder med far. Bare lige uden for døren, og så optrappe det efterhånden så han lærer at du kommer igen. Det andet holder jo ikke i længden.

Anonym skriver:

Jeg tror ikke "det bare er sådan ar være mor" 'min ældste var slet ikke sådan på samme ekstreme måde, og selv sundhedsplejersken siger hun aldrig har det noget lignende ��

Børn er jo forskellige og har forskellige behov. din dreng er nok bare lidt mere sensitiv og har et størrer behov for nærhed, men det er der altså intet galt i.

Alternativt så må du jo ud i noget træning hvor du går fra ham og lader ham græde, så skal han nok stoppe på et tidspunkt når han finder ud af at hans gråd alligevel ikke bliver hørt. men det er i min verden umenneskelig at udsætte sådan en bette en for.

hej! Har lige brug for luft og forhåbentlig har nogen af jer nogle gode råd?

mil yngste søn er 13 mdr og er helt ekstremt krævende og morsyg. Han klistrer til mig nonstop- han skal hele tiden være i berøring med mig. Han kan ikke lege uden han sidder op og ned af mig imens, og skal han have fat i et stykke legetøj som er udenfor rækkevidde skal jeg gå med ham hen og hente det.. hvis ikke han sidder ovenpå mig skal jeg gå med ham i hånden konstant (han kan ikke gå selv endnu). Han nægter at kravle selvom han godt kan, han vil kun gå med mig i hånden og jeg er ærlig talt ved at få spat- det er så anstrengende og synd for min ældste som også gerne vil have lidt Mortid. Jeg skal være hos den lille hele tiden og ingen andre kan tage ham hvis jeg er i nærheden. Heller ikke far. 

Hvis jeg ikke er hjemme, og når han er i dagpleje leger han selv uden problemer og kravler rundt efter tingene, så det er kun et problem når jeg er tilstede.. 

hvad gør jeg forkert? Synes det er ærgerligt at jeg faktisk når at blive irriteret på han flere gange i løbet af dagen.. ����

Det var lige så ekstremt i en periode med min yngste - han er 2 år idag. Han vil stadig helst have mor men insisterer ikke længere på at komme med ud på badeværelset -haha 

det går over - og børn er forskellige. Så  udtalt var det ikke med min ældste (eller også husker jeg det ikke) men det var så noget andet med min yngste.