Jeg har aldrig haft en finger at sætte på min svigermor - før nu.
I juli fødte jeg den smukkeste pige, som viste sig at have maveonde de første 3 måneder af hendes liv. Hun skreg derfor hver gang hun skulle af med luft - og det var tit. Det var meget hårdt fordi jeg stod alene med hende i rigtig mange timer i døgnet. Og derfor havde jeg brug for aflastning. Min mor overnattede flere gange, så jeg kunne få noget søvn. Hun havde et rigtig godt tag på min datter og formåede ofte at trøste hende eller finde lindrende stillinger for hende. Det havde min svigermor til gengæld ikke. Hun gik bare rundt med hende i samme stilling og tyssede på hende.
En dag besøgte min datter og jeg mine svigerforældre. Og jeg tror, at det var her mit forhold til svigermor blev ødelagt. Min kæreste var på arbejde, så han var der ikke. Min datter får en grædetur, og min svigermor havde hende desværre da grædeturen begyndte og derfor ville hun forsøge at trøste hende uden held. Min datter blev mere og mere ked af det og jeg kunne til sidst høre hvor gal hun var. Derfor gik jeg ud og bad om hende, men min svigermor ignorerede mig. Det skete to gange hvorefter min datter faldt i søvn af udmattelse over skrigeriet.
Lige siden har mit forhold til svigermor været anstrengt og jeg har ikke haft lyst til at besøge dem eller at de skulle passe hende selvom hun er 5 måneder nu. Når vi er derhjemme og svigermor har hende, så sidder jeg på nåle. Jeg gør alt for at hun ikke skal have hende. Min svigermor forstår ikke min datter. Hun kan ikke trøste hende, fordi det er for langsomt og kedeligt trøsteri, hvis man kan sige det. Altså samme stillinger og det foregår så stille og roligt. Og nu har jeg bare set mig gal på hende. Hun er totalt over os når vi kommer og besøger dem - jeg ved godt at det er fordi hun forguder min datter og slet ikke kan stå for hende, men jeg er ved at kaste op når hun er sådan. Jeg synes det er omklamrende og irriterende. Hun sidder nærmest på mine lår når jeg ammer og spørger med det samme jeg er færdig, om hun ikke skal have hende.
Ved ikke rigtig hvad jeg ville med indlægget. Nok bare brokke mig 
Anmeld
Citér