Svigermor er blevet en pestilens

Jeg har aldrig haft en finger at sætte på min svigermor - før nu. 

I juli fødte jeg den smukkeste pige, som viste sig at have maveonde de første 3 måneder af hendes liv. Hun skreg derfor hver gang hun skulle af med luft - og det var tit. Det var meget hårdt fordi jeg stod alene med hende i rigtig mange timer i døgnet. Og derfor havde jeg brug for aflastning. Min mor overnattede flere gange, så jeg kunne få noget søvn. Hun havde et rigtig godt tag på min datter og formåede ofte at trøste hende eller finde lindrende stillinger for hende. Det havde min svigermor til gengæld ikke. Hun gik bare rundt med hende i samme stilling og tyssede på hende.

En dag besøgte min datter og jeg mine svigerforældre. Og jeg tror, at det var her mit forhold til svigermor blev ødelagt. Min kæreste var på arbejde, så han var der ikke. Min datter får en grædetur, og min svigermor havde hende desværre da grædeturen begyndte og derfor ville hun forsøge at trøste hende uden held. Min datter blev mere og mere ked af det og jeg kunne til sidst høre hvor gal hun var. Derfor gik jeg ud og bad om hende, men min svigermor ignorerede mig. Det skete to gange hvorefter min datter faldt i søvn af udmattelse over skrigeriet. 

Lige siden har mit forhold til svigermor været anstrengt og jeg har ikke haft lyst til at besøge dem eller at de skulle passe hende selvom hun er 5 måneder nu. Når vi er derhjemme og svigermor har hende, så sidder jeg på nåle. Jeg gør alt for at hun ikke skal have hende. Min svigermor forstår ikke min datter. Hun kan ikke trøste hende, fordi det er for langsomt og kedeligt trøsteri, hvis man kan sige det. Altså samme stillinger og det foregår så stille og roligt. Og nu har jeg bare set mig gal på hende. Hun er totalt over os når vi kommer og besøger dem - jeg ved godt at det er fordi hun forguder min datter og slet ikke kan stå for hende, men jeg er ved at kaste op når hun er sådan. Jeg synes det er omklamrende og irriterende. Hun sidder nærmest på mine lår når jeg ammer og spørger med det samme jeg er færdig, om hun ikke skal have hende. 

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med indlægget. Nok bare brokke mig 

Har du sagt det til hende? At hun skal prøve med forskellige stillinger, når hun trøster?

Svigermor vil helt sikkert bare hjælpe og kan med garanti mærke, at du trækker dig væk, hvilket sikkert er derfor, hun bliver omklamrende.

Hvis jeg var dig ville jeg prøve at gå hende i møde og hjælpe hende med at trøste (og hvad der nu ellers halter). Du kender jo helt naturligt din datter bedre, så hjælp farmor til at forstå sit barnebarn.

Det lyder i hvert fals som om svigermor rigtigt gerne vil hjælpe, men ikke rigtigt kan finde ud af hvordan.

Og så vær ærlig og sig, at den episode var ubehagelig. Jeg ville godt nok heller ikke kunne have holdt ud at høre mit barn skrige på den måde! Og hvis det sker igen må du være hård og sige, at det er dit barn og du bestemmer.

Jeg håber, I finder ud af det, så du får et godt forhold til hende igen :-)

Det kunne have været mig der skrev det. 

Her kan svigermor(og svigerfar)  heller ikke forstå sit barnebarn.  Han er lidt ældre og der er det faktisk blevet værre,  de render hen i hovedet på ham når de kommer og dikke dikker og det kan min søn bare slet ikke have,  han har brug for lige at se hvem der er kommet og tage kontakt i sit eget tempo. 

Jeg har haft og har det på samme måde som dig,  overhovedet ikke lyst til at de skal holde ham og gruer for hver gang de kommer her.  Nogle gange går jeg ind på hans værelse når de er her lige i 20-30 min.  Og lukker døren efter mig så han lige kan få lidt frirum. Jeg har gjort det at jeg har ladt farmand besøge dem med ham uden mig,  for så har far selv set at de virkelig ikke kan læse ham og derved (faktisk den anden dag)  havde en lang telefon samtale om hvordan det skulle forgå når de kom her.  Jeg er spændt på og se om det har haft nogen effekt 

Anonym skriver:

Det kunne have været mig der skrev det. 

Her kan svigermor(og svigerfar)  heller ikke forstå sit barnebarn.  Han er lidt ældre og der er det faktisk blevet værre,  de render hen i hovedet på ham når de kommer og dikke dikker og det kan min søn bare slet ikke have,  han har brug for lige at se hvem der er kommet og tage kontakt i sit eget tempo. 

Jeg har haft og har det på samme måde som dig,  overhovedet ikke lyst til at de skal holde ham og gruer for hver gang de kommer her.  Nogle gange går jeg ind på hans værelse når de er her lige i 20-30 min.  Og lukker døren efter mig så han lige kan få lidt frirum. Jeg har gjort det at jeg har ladt farmand besøge dem med ham uden mig,  for så har far selv set at de virkelig ikke kan læse ham og derved (faktisk den anden dag)  havde en lang telefon samtale om hvordan det skulle forgå når de kom her.  Jeg er spændt på og se om det har haft nogen effekt 

Ej men det lyder da helt ekstremt at du går for dig selv med sin søn i 20-30 minutter fordi farmor og farfar kommer på besøg

Jeg tænker, at du er temmelig hysterisk?!! 

Anonym skriver:

Ej men det lyder da helt ekstremt at du går for dig selv med sin søn i 20-30 minutter fordi farmor og farfar kommer på besøg

Jeg tænker, at du er temmelig hysterisk?!! 

Jeg er bestemt ikke hys,  arbejder dagligt med små børn  og selv min kæreste,  som ikke har forstand på børn men self.  Kender sit eget barn kan se det 

Jeg tænker bare lige at jeg slet ikke -selv nu hvor min datter er blevet 1 år- vil lade hverken min mor eller svigermor trøste min datter. Det kan de slet ikke. Hun synes det er sjovt at lege med dem men hun vil slet ik trøstes af dem og det vil jeg aldrig forvente. Hun vil kun have mig hvis hun er ked af det.. faltisk ikke engang far. Det er ok med mig. Det forventer jeg ikke af hende endnu..