Mon han får svært ved at lærer det?

Min søn har sovet hos mig siden han blev født. De eneste nætter han ikke sover hos mig er når han er hos hans far hvor han sover hos ham. Dvs han har faktisk aldrig sovet på eget værelse før. 

Grunden til det er at jeg ikke har haft mit eget sted at bo og derfor har min søn og jeg delt en lille værelse. Og hos far er det fordi han hører meget dårligt og er bange for at han ikke hører ham om natten. 

Nu har jeg så fået tilbudt lejlighed langt om længe og får jeg den flytter vi om 3 uger (jubiiiii) men tankerne er så begyndt at kredse omkring hvorvidt han skal have sit eget værelse eller om vi fortsat skal dele soveværelse. Det er kun en 2 værelses nemlig. Så valget står mellem at han får værelset og jeg har en sovesofa i stuen eller at vi deler soveværelse. 

Men når han nu altid har sovet hos mig. Mon det så bliver rigtig svært for ham? Er bange for at han skal føle sig forladt/svigtet eller noget i den stil. 

Han er 16 mdr når vi flytter. Alle input er velkomne så længe vi bliver i en pæne tone :-) 

AnoMom skriver:

Min søn har sovet hos mig siden han blev født. De eneste nætter han ikke sover hos mig er når han er hos hans far hvor han sover hos ham. Dvs han har faktisk aldrig sovet på eget værelse før. 

Grunden til det er at jeg ikke har haft mit eget sted at bo og derfor har min søn og jeg delt en lille værelse. Og hos far er det fordi han hører meget dårligt og er bange for at han ikke hører ham om natten. 

Nu har jeg så fået tilbudt lejlighed langt om længe og får jeg den flytter vi om 3 uger (jubiiiii) men tankerne er så begyndt at kredse omkring hvorvidt han skal have sit eget værelse eller om vi fortsat skal dele soveværelse. Det er kun en 2 værelses nemlig. Så valget står mellem at han får værelset og jeg har en sovesofa i stuen eller at vi deler soveværelse. 

Men når han nu altid har sovet hos mig. Mon det så bliver rigtig svært for ham? Er bange for at han skal føle sig forladt/svigtet eller noget i den stil. 

Han er 16 mdr når vi flytter. Alle input er velkomne så længe vi bliver i en pæne tone :-) 

Hej

Da vi fik vores første barn boede vi i en 2 værelses, hvor vi alle sov sammen, dog lå han i sin egen seng forenden af vores.

da han var omkring de 16 måneder flyttede vi i noget større.

til at starte med sov han hos os til han var tryg det nye sted, så efter en 1,5 måneds tid flyttede vi ham på eget værelse, og det gik ganske fint.

Din søn er ikke så gammel endnu, så jeg ville lade ham sove hos dig det første stykke tid til i er faldet til også rykke lige så stille ud, når du føler han er tryg ved det nye.

Vi boede også i en to-værelses, da vi fik vores søn. Han sov i samme rum som os, i hans egen seng. Da han var 15 måneder, flyttede vi så i en 4-værelses, hvor han fik sit eget værelse. Jeg var også utrolig nervøs for, hvordan det skulle gå, for hvad nu hvis han følte sig forladt/svigtet, som du også skriver. 

Men det er gået super godt og faktisk sov han meget bedre alene. Han er 3 år nu. 

Men nu hvor det er en 2-værelses i skal bo i, kan jeg godt se, at der ikke er så mange muligheder. Jeg ville nok vælge at sove med ham i samme rum, men i egen seng   

Børn har brug for al den tryghed de kan få og samsovning er fantastisk! Her sover begge små på 5 og 2 hos os, selvom vi bor i et stort hus og de har fine værelser. 

Den store på 17 var omkring 7 før han selv ønskede at sove på sit eget værelse. 

Hende på 5 mener hun skal sove for sig selv når hun bliver 6, men lad os nu se

Vi elsker at have børnene tæt på og alle sover glimrende. 

Overvejer om jeg bare skal have en sovesofa inde hos ham også en i stuen også og så ligeså stille bevæge mig ud af hans værelse. 

Samsovning er hyggeligt. Men ikke til han er så stor synes jeg. Det er allerede nu ved at blive problematisk da han sover med benene låst fast u skinne så når han vender sig så rammer han mig og har allerede fået et blåt øje af at han ramte mig i hovedet da han havde vendt sig. Så kan kun forestille mig det bliver værre jo større han bliver