hjælp, gider ikke gå selv.

Min mindste på 2 1/2 gider ikke gå selv.

H*n vil gerne gå korte strækninger som f.eks. fra bilen og ind, eller når vi handler ind, men længere ture gider h*n ikke. Ofte har h*n bare kommet på arm eller i barne-/klapvognen så vi kunne nå offentlig transport eller de andre (både min far og svigermor er slemme til at gå i deres tempo, om vi andre kan følge med eller ej) men nu er h*n efterhånden blevet for tung.

Anonym skriver:

Min mindste på 2 1/2 gider ikke gå selv.

H*n vil gerne gå korte strækninger som f.eks. fra bilen og ind, eller når vi handler ind, men længere ture gider h*n ikke. Ofte har h*n bare kommet på arm eller i barne-/klapvognen så vi kunne nå offentlig transport eller de andre (både min far og svigermor er slemme til at gå i deres tempo, om vi andre kan følge med eller ej) men nu er h*n efterhånden blevet for tung.

Der er ikke så meget andet at gøre end at træne det. Tag afsted uden klapvogn, og lad være med at tage ham/hende op. Starte med korte ture og træn det op over tid. 

Min datter var 1½ år da jeg begyndte at træne at hun selv kunne gå hen til vuggestuen (ca 200 meter) og hjem igen. I starten havde jeg klapvognen med, så hun kunne komme op og sidde når hun blev træt på halvejen, men ret hurtigt var den faktisk ikke nødvendig. Nu er hun 2 år og 4 mdr, og vi har næsten ikke brugt klapvogenen siden februar-marts. I sommers blev den pakket væk da hun blev for lang til at sove ordenligt i den. 

Jeg har ikke bil, så vi cykler og går alle steder hen, og jeg synes godt nok det var en lettelste at slippe for klapvognen, så vi nemmere kan tage cyklen

I den alder er det jo ikke manglende evne, men nok snarere at I forældre for nemt giver op og lader høn få sin vilje (er vi også slemme til herhjemme). 

Men hvis h*n reelt aldrig går længere strækninger (hvad med i dagpleje/VG, træner de ikke gåture?), så skal I selvfølgelig træne det op lidt langsomt, men I skal jo starte med en aktiv beslutning om at nu skal det være slut, og så holde ved den beslutning uanset at det uden tvivl vil give nogle konflikter. God fornøjelse 

Der er ikke andet at gøre end at øve. Min datter er 1,5 år, og vi har cirka 1,5 km til bussen for at komme med den til dagpleje. Der er ikke plads til klapvogn i bussen, så hun går selv hele vejen på sine små ben og har gjort det et par måneder, hvor jeg mere og mere har "tvunget" hende til at tage længere stræk. I dag går hun i fint tempo, men stopper selvfølgelig op for fx at kigge på blade. Det må man bare afsætte tid til.

Når hun kan, så kan dit barn også. Det er et spørgsmål om vilje hos jer begge - held og lykke med træningen. (:

Hvis han er ved at blive for tung,  løser det sig jo selv  og så lad klapvognen blive hjemme. 

En tommelfingerregel er at børn kan gå deres alder i kilometer, men det tager selvfølgelig tid så vi voksne skal huske dette og ikke skynde os. Børn er ikke skabt til bare at gå så i må underholde ham lidt med slalom gå på Line løbe til næste lygtepæl osv. Din mand må acceptere at det går langsomt. 

I må til at træne og drop klapvognen så den ikke er med. 

Vi går meget med vores børn og vores pige på 3 år går uden problemer et par kilometer og så sent som i eftermiddags gik min dreng på 1,5 knap 2 km. 

Vend jer til at gå ture og gå de steder i kan. Vi går tit en lille aftentur på 1  km det er super hyggeligt og alle får frisk luft. 

Ang svigermor hvad hun gør når hun selv har ham ville jeg være ligeglad med med mindre hun passer ham dagligt. Børn kan sagtebs forstå at der er forskellige regler.

men husk at gør det hyggeligt og lav lege ud af det så kommer det lyn hurtigt og ros ham når han er god. 

Anonym skriver:

Min mindste på 2 1/2 gider ikke gå selv.

H*n vil gerne gå korte strækninger som f.eks. fra bilen og ind, eller når vi handler ind, men længere ture gider h*n ikke. Ofte har h*n bare kommet på arm eller i barne-/klapvognen så vi kunne nå offentlig transport eller de andre (både min far og svigermor er slemme til at gå i deres tempo, om vi andre kan følge med eller ej) men nu er h*n efterhånden blevet for tung.

Hvordan er barnet ellers ?, Jeg tænker på bevægelighed under leg eller andre fysiske aktiviteter ?. 

Lomm skriver:

I den alder er det jo ikke manglende evne, men nok snarere at I forældre for nemt giver op og lader høn få sin vilje (er vi også slemme til herhjemme). 

Men hvis h*n reelt aldrig går længere strækninger (hvad med i dagpleje/VG, træner de ikke gåture?), så skal I selvfølgelig træne det op lidt langsomt, men I skal jo starte med en aktiv beslutning om at nu skal det være slut, og så holde ved den beslutning uanset at det uden tvivl vil give nogle konflikter. God fornøjelse 

Jeg ved udmærket godt at det er mig der er for hurtigt til at tage barnet op, men jeg har aldrig syntes det var sjov at tage på tur med familien, og så efter kort tid miste dem af syne fordi h*n er stoppet op 1.000 gange for at undersøge et eller andet. 

Mariehøne123 skriver:

En tommelfingerregel er at børn kan gå deres alder i kilometer, men det tager selvfølgelig tid så vi voksne skal huske dette og ikke skynde os. Børn er ikke skabt til bare at gå så i må underholde ham lidt med slalom gå på Line løbe til næste lygtepæl osv. Din mand må acceptere at det går langsomt. 

I må til at træne og drop klapvognen så den ikke er med. 

Vi går meget med vores børn og vores pige på 3 år går uden problemer et par kilometer og så sent som i eftermiddags gik min dreng på 1,5 knap 2 km. 

Vend jer til at gå ture og gå de steder i kan. Vi går tit en lille aftentur på 1  km det er super hyggeligt og alle får frisk luft. 

Ang svigermor hvad hun gør når hun selv har ham ville jeg være ligeglad med med mindre hun passer ham dagligt. Børn kan sagtebs forstå at der er forskellige regler.

men husk at gør det hyggeligt og lav lege ud af det så kommer det lyn hurtigt og ros ham når han er god. 

Svigermor bor hos os i øjeblikket, så de er jo sammen dagligt - og under alle omstændigheder synes jeg at hun burde tage hensyn; et barn på 2-3 år kan ikke gå samme tempo som en voksen.

Hck skriver:

Hvordan er barnet ellers ?, Jeg tænker på bevægelighed under leg eller andre fysiske aktiviteter ?. 

 

H*n er overalt.

Vi har lavet sjov med at h*n ikke kan finde ud af at gå, fordi h*n er hurtig; h*n går ca dobbelt så hurtigt som sin fætter, og der er kun et par mdr mellem dem.