Jeg havde termin d. 16 August 2006 men allerede om onsdagen d. 2 august begyndte min slimprop at gå samtidig med at jeg fik tegnblødning, og lidt småveer ind i mellem ikke noget af betydning og de gjorde ikke mere ondt end mens smerter.
Om torsdagen var der lidt slim og lidt blod men ikke noget særligt, så fredag da jeg vågnede kl syv kom der rigtig meget blod og rigtigt meget slim og vi blev i tvivl om vandet var gået, så vi ringede til fødegangen og de sagde at vi skulle komme ud forbi. Vi måtte lige sætte svigermor på toget, og så kørte vi derud, og jeg var 1 cm åben og havde en halv cm livmoderhals tilbage og de kørte en ctg og han havde det fint og jeg havde nogle forholdsvis regelmæssige veer, men de gjorde stadig ikke ondt. Og hende der undersøgte mig kunne ikke rigtig finde ud af om vandet var gået. Så de sendte os hjem igen og sagde vi skulle komme igen dagen efter, om lørdagen og så ville de vurdere om jeg skulle sættes i gang eller ej.
Lørdag kommer vi ud på sygehuset igen, og denne gang er det en helt vildt sød jordmoder studerende der undersøger mig, hun køre en CTG alt ser fint ud, lidt små veer som ikke gør ondt, og hun undersøger mig indvendigt og jeg er nu 2½ cm åben og alt er blødt og livmoderhalsen er udslettet. Hun siger så også at hun vil æde sin hat på at vandet ikke er gået fordi hun kan mærke hinderne er intakte, og hun tilbyder at lave en hinde løsning og jeg siger ja tak. Av det gør ondt.
Så tager vi hjem igen og får at vide at vi bare skal ringe når der sker noget mere.
Så søndag morgen er jeg tidlig oppe og meget rastløs, så jeg går ind og hiver kæresten ud af sengen og siger nu skal der ske noget, vi bliver nødt til at køre en tur, gerne hen ad en bumpet vej så der kan ske et eller andet. Vi køre så ud forbi nogle venner og i løbet af formiddagen kan jeg mærke mine veer er forholdsvis regelmæssige og begynder at være lidt irriterende fordi de gør lidt ondt, så jeg siger ved middags tid at nu må vi gerne køre hjem igen, så jeg kan komme i et karbad og få lidt lindring. Så vi kommer hjem og jeg går i karbad, og står op igen og kl 15 ringer jeg til fødegangen og siger at mine veer nu er regelmæssige med 5 min imellem og de var ca 1 minut, men de gør ikke rigtigt ondt. De siger så at jeg bare bliver hjemme så længe jeg er tryg ved det, men at de da regner med at se mig senere på dagen. Og jeg tænker bare, ja den er god med jer, en fødsel tager lang tid og veerne skal gøre ondt, og jeg skal da have mange timer herhjemme hvor jeg har meget ondt. Jeg går så i karbad igen, og så ringer min veninde og skælder os ud fordi vi ikke er kørt endnu når nu veerne er så regelmæssige som de er. Jeg står så op af badet ved 18 tiden og lige som jeg står op af badet går vandet og denne gang var jeg ikke i tvivl og der kommer flere skyller med vand mens jeg lige prøver at tørre mig og få tøj på. Så siger jeg til kæresten at nu tror jeg vi skal til og afsted for vandet er vist gået. Så jeg ringer igen på fødegangen og de siger vi bare kommer med det samme. Vi når så lige at få betalt en forsinket regning på netbank og ringe til mine forældre og sige at nu køre vi og nu må min mor altså gerne tage af sted, de bor på bornholm og hun skulle med til fødslen. Jeg regnede jo stadig med at der ville gå lang tid. Men efter vandet gik, så begyndte veerne bare at gøre ondt, og jeg tror at min kæreste fik os på hospitalet på 15 min en tur der normalt tager 30 min. vi er så på sygehuset kl 19 og jeg bliver undersøgt, jeg er nu 4 cm åben og har rigtig rigtig ondt. Jeg får sat et par akupunktur nåle for smerte lindring, men jeg syntes ikke de gør noget rigtigt og de er egentlig bare i vejen. Jeg får også kørt en CTG og veerne er ved at slå nålen helt uden for papiret. Så får jeg tilbudt et lavement og det tager jeg imod med glæde. Jeg siger at jeg gerne vil i karbad så hurtigt som muligt, for det hjalp jo på smerterne derhjemme. Og de går over og gør det klar til mig og så kommer jeg over på fødestuen. Og der er næsten ikke noget vand i karet og jeg er meget utålmodig og kan slet ikke holde mine veer ud, jeg er nærmest i en helt anden verden. Jeg kommer så op i karet og det hjælper på den første ve jeg får, og de næste er bare lige så slemme, så jeg står op og sige nu vil jeg gerne have en epidural og det kan kun gå for langsomt, jeg skal bare have smerte lindring. Jeg er vildt heldig for lægen kommer meget kort tid efter og giver mig en epidural. Det var næsten det værste tidpunkt i fødslen for jeg skulle ligge krummet sammen selvom jeg havde veer og min kæreste stod og hold på mig så jeg ikke flyttede mig, og jeg syntes at han rodede rundt omme ved min ryg uden at han blev færdig, men endelig fik han den lagt, og så begyndte jeg så småt at kunne mærke dens virkning, og så blev narkose lægen bare min bedste ven. Og jeg kom helt tilbage til verden igen og kunne snakke og smile. Kl er nu 22 og jordmoderen undersøger mig som opdager at jeg er helt åben, og hun spørger om jeg vil mærke for babyens hoved står lige inden for, og jeg mærker og det er bare helt vildt at kunne mærke ham selvom jeg ikke har født ham endnu. Der går så en lille times tid hvor vi sidder og hyggesnakker med jordmoderen og jeg kan ikke rigtig mærke veerne, og så siger jordmoderen at nu må jeg gerne begynde at presse lidt med når jeg kan mærke presseveerne, og det gør jeg så, selvom jeg har svært ved at mærke dem rigtigt. Men det lykkedes og efter en lille times tid kl 23.58 får jeg presset ham ud. Jordmoderen sagde at havde jeg ikke fået epiduralen havde jeg nok født ham på 3 – 3½ time, så havde han nok været ude allerede kl 22. Jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle gå så nemt og hurtigt som førstegangs fødende. Jordmoderen sagde at jeg var gået lidt i stykker, men det var ikke slemt, men jeg syntes godt nok at hun syede og syede i meget lang tid, men det var fuldstændig lige gyldigt for jeg havde min lille guldklump liggende hos mig. For øvrigt nåede min mor ikke at være med, men kom ind lige efter at han var født.
Anmeld
