Eksperthjælp: Ønsker en lille baby

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

626 visninger
0 svar
0 synes godt om
31. oktober 2016

Gitte Sander

Hej.
Min kæreste og jeg har besluttet os for at øge familien. Vi ønsker os en lille baby.
Jeg stoppede med p-piller tilbage i august. Grundet øget risiko for blodprop.
Vi valgte ikke at bruge prævention efter dette.
Min mens fra august til sep var som den skulle. Med 28 dage osv.
Men fra 23 sep og til nu har jeg ingen mens fået. Er nu gået 11dage over tid og sidder med to negative tests. Tænker det nok er psykisk at den forbliver væk.
Men det underligt synes jeg. For har før prøvet at gå over tid to til tre dage. Da jeg var på p piller, og når jeg så tog en tests som var negativ kom min mens dagen efter. Men nu sker der absolut ingenting. Har prøvet med motion sex og hvad man ellers kan gøre for det kommer..
Tænker det nok er fordi man håber for meget og kroppen snyder en?!??
Hvad kan jeg gøre for at slappe mere af omkring dette?! ??

Vh en forvirret ung dame..



Gittes svar

Hej Chella25,

Ja, det er da voldsomt spændende. Det er jo ikke til at vide om der er gevinst eller ej.

Når man har været på P-piller kan menstruationen sagtens være meget lang tid om at regulere sig. Jeg kender nogen, hvor det tog et helt år. Og som du er inde på kan den vel også nærmest udeblive af psykiske årsager / stress. Jo mere man fokusere på det, jo mere kan man stresse op over det.

Tro på det, tænker jeg. Tro på at der nok skal blive gevinst til jer også på et tidspunkt, men indstil jer på, at der nok kan gå lang tid. Og gå til lægen og få tjekket at alt fysisk er i orden, hvis der går helt ged i menstruationen. Og forsøg at leve livet så helt fuldstændigt normalt som muligt.

Det kan være svært at acceptere, at vi ikke helt selv er herre over, hvornår vi bliver gravide, men der er næsten ikke andet at gøre end at vænne sig til, at sådan er livet.

Held og lykke med det! Jeg håber at der snart vil komme en lille en til jer.

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.