Vi er i sommerhus med den femårige. Far opfører sig som om han er på hotel. Der er ingen opvaskemaskine og for at undgå konflikter vasker jeg alt op. En aften ud af 4 erklærer far storsindet at han vil vaske op, og tager halvdelen, lader det stå på vaskebrættet til lufttørring og lader resten stå. Da jeg spørger om han ikke tager resten, svarer han irriteret at der jo ikke var plads til mere til tørring. Han tager dog irriteret viskestykket og tørrer af og vasker resten. Bagefter erklærer han, at nu har han vist også lavet rigeligt for den dag.
Da vi skal hjem efter 4 dage vil han stege pølser til morgenmad. Jeg siger at jeg gider ikke gøre rent efter det, men hvis ham selv vil, så skal ham bare stege pølser. Efter morgenmaden ordner jeg hele køkkenet, men ikke komfur, bord og stegepande, som alt sammen er smurt ind i fedt. Jeg minder ham om det og hans svar er "det kan du da godt lige gøre - det tager jo ingen tid". Jeg minder om mine ord og han fortsætter "du vil vel også gerne have at jeg skal lave pandekage og kylling derhjemme?". Jeg bliver faktisk skidesur nu og fortæller ham, at hvis det er så nemt, så kan han jo selv lige fikse det og at jeg slet ikke gider diskutere det her. Så får jeg at vide at jeg er en sur kælling og at det er utroligt så doven jeg er.
Skal lige siges at jeg altid er den der rydder op og sørger for der er gjort rent. Han laver maden til aftensmad og vores store søn ordner køkken.
Jeg forstår ikke at unødvendige ting skal diskuteres, når jeg har sagt fra mht en ting, så skal jeg alligevel være en kælling, fordi jeg ikke gider rydde op eller gøre rent efter ham.
Ps jeg spiser ikke selv kød og laver som regel grøntsager og salat til mig selv; da manden ikke gider noget besværlig mad.
Hvordan undgår man disse latterlige konflikter? Jeg synes jeg prøver at forebygge og alligevel lykkedes det slet ikke.
Kærligst frustreret mor til 2 hjemmeboende børn
Anmeld
Citér
