Er der mon nogen af jer der har erfaring med det?
Min datter er ikke så frygteligt gammel, kun lidt over 2 år, men hun har det svært i de sociale sammenhænge med de andre børn i vuggestuen.
Hun har det svært hvis et af de andre børn vil kramme hende, eller bare røre ved hende og hun ikke har været forberedt på det. Hun vil gerne alting på en gang. - Lege med heste, køre scooter og lege med dukker på en gang. Og bliver voldsomt frusteret når det ikke kan lade sig gøre. Hvis et barn tilfældigvis kigger på hende mens de spiser bliver hun stjernetosset og skælder ud. - Fortæller at de ikke må tage hendes ting. Hun skælder også mig ud at jeg ikke må tage hendes ting, også selvom vi bare sidder ved siden af hinanden mens hun f.eks. leger i sofaen.
Pædagogerne fortæller mig at selvom hun er rigtig hurtig og langt fremme både motorisk og sprogmæssigt så er det som om hun ikke helt kan følge med de andre børn socialt. Hun har fint kontakt til voksne, og befinder sig godt i selskab med voksne, men har det som sagt lidt svært sammen med andre børn.
Måske er det helt normalt, det ved jeg ikke, og hun er jo også lille endnu, så måske hun kan nå at komme efter det?
Men jeg kan ikke lade være med at blive lidt "nervøs" for om der kan være "noget", særligt fordi far har aspergers, og der egentlig er meget af det i hans familie. Jeg har også selv træk der godt kunne minde om noget, men har aldrig fået det diagnogstiseret da det ikke er noget der generer i hverdagen.
Så hvad er jeres erfaringer? Er det overhovedet muligt at se træk til det så tidligt, eller er det bare helt tilfældigt? Kan I berolige mig lidt?
Anmeld
Citér