Hej,
jeg er helt ny herinde. Jeg har en skøn datter som er lidt over 4 måneder gammel.
De sidste små 2 uger har hun lydt lidt forkølet - som om der bliver ved med at være noget slim helt nede i svælget som ikke vil nogen steder. I onsdags startede hun med at hoste om aftenen - men var ellers fin glad og tilpas, men var alligevel lige et smut forbi lægen torsdag for at få set på hende inden weekenden - de tog en lille blodprøve fra fingeren, og lyttede til hendes mave og lunger og alt var som det skulle være - lægen mente det nok var en eller anden virus hun havde fanget som ville forsvinde igen.
Hosten har også aftaget meget siden og er i dag næsten væk.
Skal også lige nævnes af vi de sidste 3-4 dage har taget hendes temperatur flere gange om dagen og den ligger mellem 37,3 og 37,6 - så der er ikke feber.
I går begyndte hun så at lyde som om hun hiver efter vejret - og gjorde det flere gange i træk. Da hun gjorde det mange gange i løbet af dagen i går blev vi ret opmærksom på lyden, og en smule bekymret da det ikke ligefrem er nogen speciel rar lyd.
Har dog lagt mærke til at hun kun gør det når hun ligger på ryggen, og hun gør det ofte når hun pludrer højlydt, nærmest råber... så der kommer en eller flere høje lyde og så hiver hun efter vejret og det kan så gentages mange gange - men hun ser umiddelbart ikke påvirket ud. Virker også til hun fx gør det på puslebordet når hun er lidt ivrig og forsøger at række ud efter lyset eller andet i loftet hun ikke kan nå (hun er for nyligt begyndt at række ud efter alt). Og så gør hun det også når hun er træt...
Tager vi hende op fra vuggen så kigger hun rundt og trækker vejret helt normalt - det samme hvis vi fx synger for hende når hun gør det og derved afleder opmærksomheden. Hun har heller ikke gjort det når hun fx ligger på maven og leger med legetøj.
Vi tænker jo umiddelbart at det nok "bare" er nogen af hendes lyde som hun eksperimenterer med - i længere tid har vi hende mistænkt for at pludrer / bruge diverse lyde for at se om hun kan holde sig længere vågen når hun er træt.
Puhhh... det blev en lang omgang.
Er der andre der har oplevet noget lignende? Er det helt normalt?
På forhånd mange tak 
Anmeld
Citér