Hej med jer,
Som overskriften antyder så er jeg total frustreret over at jeg kan blive nødt til at supplere min amning med MME efter hvert måltid. Jeg har nemlig hele tiden tænkt, at jeg skulle amme min søn uden brug af erstatning.
Min søn er lige knap 8 uger og jeg har fra starten anvendt suttebrikker eftersom mine brystvorter er flade.
Min SP har fra starten rådet mig til, på et tidspunkt, at stoppe med brugen heraf, hvis muligt.
Da min søn så var godt 5 uger forsøgte jeg mig med at komme af med dem - og det lykkedes (troede jeg).
Jeg har lige fra starten ammet rigtig lang tid ad gangen. Min søn har tendens til at falde hurtigt i søvn når jeg ammer og hygger dejligt ved mit bryst. Det er hyggeligt at have ham ved mig, men også lidt frustrerende ikke at kunne lave så meget i løbet af dagen, og lidt hårdt for brystet at have ham hængende.
Jeg har til tider tænkt, at nu måtte han da være færdig, og derfor taget ham fra brystet. Det har dog vist sig på vægten, hvor han kun lige har taget det på han skulle, men ikke noget alarmerende.
Det var først da jeg smed suttebrikkerne at han for alvor fik problemer med vægtøgningen. Han havde simpelthen ikke den korrekte teknik. Min SP vurderede ellers hans teknik, og sagde at den var rigtig fin. Men han sutter ikke korrekt, og har således ikke fået nok næring, hvilket også vist sig ved mælkeproduktionen, der hos mig er faldet den sidste uge. Jeg er nu begyndt med suttebrikker igen - for det fungerer i hvert fald.
I torsdags ringede min SP så sent om aftenen og rådede mig til efter hvert måltid, at give min søn 25-30 ml MME. Det har han så fået siden, og det er tydeligt at han nu får det han har behov for, hvis ikke mere.
Jeg ønsker naturligvis min søn det bedste og skal han have MME i kombi med min amning så gør jeg naturligvis det.
Jeg er bare så frustreret over at det er nødvendigt, jeg vil jo så gerne selv kunne give ham al det han har behov for. Så må lige bide i det sure æble og acceptere at han også skal have MME.
Jeg håber, at jeg måske kan øge min mælkeproduktion, og på sigt vil kunne nøjes med at give ham en enkelt eller to flasker dagligt, og ikke efter hvert måltid.
Måske nogle af jer har prøvet noget lignende? Jeg er i hvert fald bare lidt ærgerlig over denne situation.