modesty skriver:
Jeg bruger stofbind efter en kikset affære med divacup. Jeg går aldrig tilbage til konventionelle bind. Min hud har altid været lidt sart og sådan kløet lidt når jeg har brugt almindelige bind. Den irritation er helt væk med stofbind.
Der er forskellige slags. Dem der hedder Imse Vimse er vist mest udbredt, men jeg har også nogle andre hvor selve bindet er meget tyndt og så kan man selv putte et indlæg (som medfølger) ind i hvis man har brug for det. De er ret fede synes jeg, for hvis man ikke bløder så meget og ikke har brug for indlægget, er de nærmest ligeså tynde som trusser (men med en slags barriere så de ikke lækker). Jeg kan desværre ikke huske hvad de hedder og jeg har klippet mærket af dem - men prøv at google og se om du kan finde nogen som passer på beskrivelsen.
Æstetikken: Medmindre man er meget opmærksom og skyller dem op i koldt vand så snart man tager dem af (eller lægger dem i blød i blegemidler) så får de skjolder/pletter. Jeg er personligt totalt ligeglad, da påkravet ift. hygiejne blot er at vaske dem ved 60 grader. Pletter er bare misfarvning, det har ikke noget med hygiejne at gøre.
Dernæst: Hvis du er ligeglad med pletter behøver du bare at smide dem i vasketøjskurven og vaske dem når du har lyst. Det er i princippet bare ligesom trusser - blod er jo i bund og grund bare rødt udflåd.
Hvor lang tid du kan gå med dem, afhænger jo helt af hvor meget du bløder. Men vel cirka lige så lang tid som med almindelige bind? På en dag hvor jeg bløder meget, går jeg vel med cirka 3 (max 4) bind i dagtimerne tror jeg.
Hvis du ikke vil vaske i løbet af en menstruation, skal du nok op på 15-20 bind - men igen - det kommer jo helt an på hvor meget og hvor lang tid du bløder, det er jo individuelt. Jeg bløder f.eks i 7 dage mens andre kun bløder i 3.
Tusinde tak for det meget informative indlæg!! Lige hvad jeg havde brug for. 
Jeg har også kigget på Imse Vimse, mest af alt fordi de også er øko - jeg tror, at jeg vil bestille et par pakker af dem og så se, om det generelt er noget. Hvor har du købt dine? Ved også, at man kan sy dem selv - men hvordan ved jeg ikke lige og tvivler på mine syevner rækker så langt. Jeg har også kigger på Etsy og der er et bredt, flot udvalg. Men jeg er bare mest på kig efter nogle, som også er fremstillet af økologisk materiale.
Jeg tænker, at de vel også kan vaskes sammen med stofbleer og skal behandles på nogenlunde samme måde
, for det ville gøre tingene let for mig.
Hvor meget har du i alt brugt på det antal stofbind, for må indrømme at jeg synes det er lidt en dyr affære at skulle købe et "lager" ind, priserne taget i betragtning, men til gengæld er det jo en engangsudgift og mon ikke det på længere sigt er billigere end at blive ved med at købe de konventionelle bind - men tænker da næsten at det vil komme op på en 700-800 kr for at få et rimeligt antal så man ikke løber tør hurtigt i menstruationen? Jeg bløder også cirka 7 dage, så der skal nok et par stykker til.