Eksperthjælp: 5 årig dreng 'over-krammer' de andre

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

723 visninger
0 svar
0 synes godt om
20. september 2016

Gitte Sander

Hej min søn bliver 6 her om ikke ret lang tid og er startet i børnehaveklasse.. Det faglige går det super godt men det sociale del ikke godt... Han viser sin venlighed ved at kremme børnene og det synes børnene ikke om selv om de siger stop bliver han ved... Har snakket mange gange med ham men er ikke sivet ind endnu hvad KAN jeg gøre så han får et bedre socialt forhold til vennerne



Gittes svar

Hej Umut,

Det er - ud fra det du skriver - svært at bedømme, hvad du kan gøre, synes jeg. Umiddelbart er det jo kun skønt at din søn krammer børnene og er glad for dem, men det er jo et problem, hvis han ikke stopper, når de siger stop.

For det første synes jeg at du skal snakke med pædagogen/læreren for at høre mere om hvordan det går og om han også med andre ting har svært ved at respektere de andre børns grænser. Vedkommende har måske også et bud på, om du kan gøre noget i forhold til at hjælpe. 

Men hvis du hører om det fx fra andre forældre, så ville jeg sige til ham noget i retningen af; "Jeg har hørt at du krammede den og den, det lyder rigtig hyggeligt og som om du er glad for ham, men det, der ikke var så godt, var at du ikke stoppede, da han sagde stop. Man skal stoppe, hvis den anden siger stop." Altså lære ham at respektere, hvis andre siger stop.

Det andet du kan gøre er jo at vise et godt eksempel ved selv at stoppe, hvis han siger stop eller andre siger stop. Ofte kopierer børn jo de voksnes adfærd, så hvis de ser voksne overskride andres grænser, tror de det er normalt.

Men et barn på 5 år kan sagtens have svært ved at kende andres grænser eller reagere på dem. Drenge udvikles dertil lidt langsommere end piger, så måske er han simpelthen lidt umoden socialt.

Spørgsmålet er jo også, om dette blot er noget han har misforstået, som kan klares med en enkel forklaring til ham, eller om han på andre måder er grænseoverskridende. Det er umuligt at bedømme ud fra det, du skriver. Så prøv at snakke med læreren om hvordan han fungerer og hvordan du kan hjælpe med det sociale. Ofte finder børnene jo selv ud af den slags, men siden du skriver om det her, er der måske mere i det, end det, du skriver.

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.